Franz Josef Glacier..Paa en solskinsdag i november....Det er det smukkeste syn du kan forestille dig.. Er stadig duperet over det syn da vi endelig kom derop.... Wauw...

Torsdag morgen kl halv ni startede mit lille eventyr.. Efter naesten en uge i regnvejr og daerligt humoer til foelge, fik vi afvide at glacier hiken ikke laengere var aflyst.. Tro mig ..den bedste nyhed laenge.. Vi skulle jo vaere i Franz Josef indtil mandag uanset hvad, men at der ogsaa var nogle aktiviteter gjorde jo bare dagene kortere ..

Turen op til glacieren var den haerdeste laenge.. Det var igennem taet skov, da selve ruten ved floden var skyllet vaek pga regnvejret..Selv dele af glacieren var endda skyllet vaek..

Op op op ... Og for at goere historien bedre mistede jeg - igen - min storetaanegl om morgenen i en doer der ikke ville aabne.. Det blev ikke bedre af at vi skulle laene fodtoej til turen, og de havde vaeret brugt dagene foer, saa foedderen var gennembloedte inden vi kom afsted. Men jeg piver ikke...

Sikke en tur ..Vil faktisk sige den mindede mig om Mount Kina Balu.. Der skulle overvindes nogle graenser, og kraefterne skulle hentes helt nede fra hvor man ikke aner der er flerre tilbage.. holly og jeg havde sat os for at vi ville derop og udforske lidt og ikke kun en hygge tur.. Saa da der skulle deles op i grupper, var vi lidt i tvivl om hvor vi skulle gaa hen..Men vi fik ikke lov til at vaelge selv..:O) Guiden mente bestemt vi skulle tage med den foerste gruppe.. 10 personer..de mest udholdende og dem der ville se det meste... Jeps ...det var da os.. Dog foelte jeg mig lidt som Gimli - dvaergen i Ringenes Herre - da jeg smae loeb efter gruppen naer jeg havde staet for laenge og taget billeder... Vi grinede nu bare af det og jeg var med hele vejen selv om taeen gjorde sit for at bevise den fandtes...

Da vi endelig kom op paa isen og fik vores spikes paa, gik det fremad, nedad, opad, under og imellem alt den smukke is.. Vi kravlede over cravasser, ned igennem huller, sprang hen over de dybeste spraekker. Og hver gang smilede jeg indvendigt, da jeg vidste dette var en' af de smukkeste oplevelser i NZ.. jeg foelte mig ret heldig at jeg fik lov til at opleve dette...Og hvem ved..Denne Glacier er der maeske ikke om 100 aar.. Men jeg har staaet og gaaet paa den.

Den vildeste oplevelse var da vi skulle igennem en cravasse der ca var max en halv meter bred og en hel del metre dyb.. vores guide hakkede huller i isen hvor vores foedder kunne saettes, og saa skulle vi bare igennem... Det var stort.. Det eneste der holdte en oppe og fik en' igennem var vilje styrke.. Der var hunde glat, og fingrene froes omkap med isen, men foedderne fandt stoette, og jeg kom igennem.. Ogsaa igennem hullet som i kan se paa billederne kom jeg.. Men lige derefter skulle vi ned af en naesten lodret vaeg.. Ogsaa der gjaldt det om at hoere efter...Og ja, jeg er her jo stadig..Saa maette ha gjort det rigtigt..

jeg synes i dag det har vaeret det vaerd at vaere strandet i FJ.. I morgen er det loerdag og horsebag riding.. Og saa er der kun smae fem dage til jeg sidder paa Fiji med sand mellem taerene igen..Vildt at taenke sig at mit livs rejse snart er overstaet, og jeg har oplevet alle de graenseoverskridende ting igennem de seneste 3 -4 mdr.. Men hvor er det bare det hele vaerd..