I dag skal vi tage afsked med Memphis, for at rejse videre til Nashville. Vi har været meget glade for at være her, omend vi med vores danske briller ikke helt har forstået om downtown Memphis blot er et sted man arbejder og fester, eller om man også bor her. En anden ting, der har slået os, er fraværet af cyklister og omfanget af STORE biler. Vi er spændte på om Nasville vil opleves anderledes ikke blot på disse to punkert, men generelt. I bøgerne er de beskrevet som meget forskellige, men med glæden ved musikken til fælles.

Afsted, afsted. På trods af store biler og flersporede veje, må man højest køre omkring 100 km i timen, det er dræbende kedeligt, når vejen ligger åben foran en i mange kilometer og er snorlige!

Turen fra Memphis til Nashville er ca. 385 km. Den først del af turen blev tilbagelagt på motorvej, men senere fand vi en landevej, og så var variationen lidt større, men tempoet lidt lavere....

Omegnen af Memphis ligner egentlig Danmark meget, blot i en lidt større skala. Marker og løvfældende skov præger billedet.

Senere da vi kom i nærheden af Nashville blev det mere kuperet og enkelte steder, var vejen også sprængt mellem klipper.

Undervejs fandt vi vores første Walmart, jubii.
Vi fik købt brød,ost, frugt og grønt, samt hårdkogte pillede æg, vældig smart for os, skønt at kunne få frokost, med bid i.

Samme sted fandt vi også en skobutik, så var der fest. For vi var jo nødsaget til at have nogle sportssko til at gå med når vi i overmorgen skal ned i verdens største grotte system Mammoth cave. At de tillige havde udsalg, gjorde at vi endte med at købe et par sko til Peter og to til mig, kvinder kan jo aldrig få sko nok.

Vi var fremme ved hotellet Best Western omkring kl 16. Nu var vi jo i den grad blevet forvente og forkælet på The Peabody hotel, så alt andet falder lidt til jorden i den sammenligning, men derfor virkede receptionisten nu alligevel ret sur, måske har hun bare en dårlig dag.
Værelset er ok og det er jo det vigtigste.

Om et par timer skal vi være i Grand Ole Opry, hvor vi skal se aftenens show, det glæder vi os til.

Let the Music begin !

Og her er så en update på aftenes forløb.

Da vi kom ud til Grand Ole opry, opdagede Peter at han havde glemt billetterne, men heldigvis ikke internet bekræftelsen. Så jeg gik hen til en af biletlugerne, hvor der sad en meget venlig dame, der efter jeg havde forklaret hende problemet sagde " No problem, honey" og så printede hun mig to nye billetter. She was a Sweathear, if there ever was one, som Henning Strærk synger!

I Grand Ole Opry er der plads til ca. 4500 mennesker og alle pladser var besat!

Koncepter er, at der er fire sæt, hver sponseret af fx. en stor supermarkedskæde, som bliver skamrost i løbet af sættet, hvor der er en vært, en anerkendt, men ofte aldrende countrysanger, der fortæller lidt morsomheder, synger et par sange og derefter introducerer en yngre kunstner, der så spiller to til tre numrer. Nogle af de yngre kunstnerer, var tilsyneladende vældig kendte, for taget lettede nærmest et par gange.

Det kunstneriske niveau, var generelt vældig højt, selvom teksten i countrymusik jo ofte er variationer over kærlighed i alle dens afskygninger det være sig til mænd, kvinder, børn, biler, mødre m.m og så kan den ellers være lykkelig eller ulykkelig.

Det var simpelthen en vældig festlig aften. Og helt som beskrevet i bøgerne oplevede vi at her i Nashville, og i særdeleshed i Grand Ole Opry, er ALLE hvide, i modsætning til i Memphis, hvor de fleste er mørke.