Så fik vi også oplevet landet med den store historie og smukke natur. I Peru startede vi vores rejse ud i Lima, hvor vi kom til med fly fra Ecuador. Efter en alt for overbetalt taxitur kom vi sikkert frem til vores hostel og næste morgen begyndte vi en dag i storbyen på gåben. Vi sluttede en dejlig dag af i biografen med popcorn og starbucks=glade piger! Vi tog flyet videre til den mere sydlige og hyggelige by Cusco, hvorfra vores Inkatrail startede to dage efter. Her fik vi set nogle af inkaernes mesterværker, shoppet på markeder og spist lækker mad. Tidlig tirsdag morgen startede vi så vores rejse i inkaernes fodspor mod det vidunderlige Machu Picchu, hvilket blev en af de mest imponerede oplevelser på vores tur. Efter en solid morgenmad, hjælpsom guide, en stærk porters hjælp og en strålende vejrudsigt begyndte vi at gå med den største optimisme. Dagene fløj afsted, og til hvert måltid var der lækker treretters menu, godt humør og ømme muskler. Vi havde det alt for godt. På stierne mod Machu Picchu så vi den smukkeste natur, og vi var alle enige om, at oplevelsen på stierne var mindst lige så intens og fantastisk som selve målet i set selv.
Så kom vi til Nazca, hvor vi besluttede os for at tage op og flyve over de mystiske nazcalines. Sjældent har vi fået så meget kvalme - vi kom op i et 6-personers propelfly, som tog os både højre og venstre rundt om de ellers virkelig imponerende figurer. Sjovt at prøve!
Næste morgen fortsatte vi mod Ica og Huacahina, hvor vi skulle ud i ørkenen og sandboarde. Det fede, ved at rejse i Sydamerika, er, at vi nærmest har bevæget os i alle klimazoner - ørken, tjek! Sandboarding var virkelig en sej oplevelse - jeepturen i de vilde sandbakker, der igen var en form for rutsjebanetur(dog mere behagelig), var en ekstra bonus.
Til aften fangede vi en bus mod byen Paracas, hvorfra vi skulle på tur mod "minigalapagos" og lokal nationalpark, dagen efter. Ude på øen Islas Ballestas fik vi set enormt mange babysøløver, fugle og bare en generel smuk natur. Ingenting sammenlignet med Galapagos, men alligevel enormt imponerende.
Vi kunne lige nå at fange bussen mod Puno - vores startsted til Lake Titicaca - om aftenen, hvilket blev noget af en rejse. Vi endte med at krydse landet og rejste i 35 timer, hvorfra vores tur ud til den lokale befolkning på øerne skulle begynde om morgenen.
Efter en lækker morgenmad, sejlede vi så ud på verdens højest beliggende sø. Den var så stor at det nærmere føles som et blikstille hav! Vores første besøg var på en ø lavet af siv. Her var der kvinder som fortalte om opbygningen bag og vi fik lov af se, hvordan de boede og sov på gulvet. Deres påklædning, lignede for os, farverigt udklædningstøj. Herefter fortsatte vi videre til den største af øerne, hvor vi mødtes med Maria og Juan, som vi skulle overnatte hos. Så søde mennesker. Vi fik et fint værelse, hvorefter der blev serveret middagsmad, som bestod af lækre, forskellige kartofler, feta og coca-the. Vi blev taget med ind til centrum af øen, hvorfra vi vandrede op til det højeste punkt - og verdens smukkeste udsigt. Man kunne spotte Bolivia, hvilket gav lidt af et sug i maven, for der skulle vi fortsætte til dagen efter. Til aften fik vi en lækker grøntsagssuppe, så vi havde nyt energi til fiestaen senere på aftenen. Maria iklædte os sit eget tøj, så vi rigtig kunne føle os som de indfødte ;-) vi fik danset i rundkreds med alle de andre på øen, og det var så sjovt!
Tidlig næste morgen lavede vi et stop på en af de andre store øer. Her fik vi forklaret, hvordan deres civile status hænger naturligt sammen med deres påklædning. Når mændene fx bar helt røde "nissehuer", var de gifte. Hvorimod en halv rød og halv hvid betød, at de var singler. På den måde var der ingen tvivl. Vi fik en lækker omelet, hvorefter turen gik tilbage mod Puno. Her havde vi en dejlig aften, hvor vi var ude og spise pizza og nyde vores sidste aften i Peru!!!! Dagen efter skulle vi til Bolivia, og vi bliver ved med at spørge os selv: hvor bliver tiden af?