Hej alle!

Saa kom vi ogsaa til Cambodja - vores sidste destination i Asien. Vi tog som sagt bussen fra Ho Chi Minh City den 5. september til Phnom Pehn - hovedstaden i Cambodja. Vi fik en tuk-tuk mand til at koere os hen til et godt hostel. Vi fik os noget godt mad og skypede med familie og venner, da det var ved at vaere laenge siden.
Naeste dag besluttede vi os for at leje cykler - baade fordi det er billigt og en sjov maade selv at opleve byen paa. Vi cyklede hen til S-21 / Tuol Sleng, som er et torturfaengsel de brugte under krigen.

******
Info: I 1975 kom en mand ved navn, Pol Pot til magten. Han besluttede at han ville foere Cambodja tilbage til aar 0. Det betoed, at alle som havde en uddannelse, havde briller eller hvis man var i familie med en uddannet, blev man slaet ihjel (de var bange for at familiemedlemmer ville goere oproer mod styret). Pol Pot mente, at Cambodja havde for meget indflydelse fra andre lande, saa graenserne blev lukket, saa ingen kunne komme ud og ind. Phnom Pehn blev en spoegsels by paa ret kort tid, da alle flygtede ud paa landet. Her blev de sat til at arbejde af soldaterne. Religion og farverigt toej var forbudt, saa alle skulle gaa i de samme sorte klaeder. Utrolig mange doede af sult, da de naesten ingen mad fik. Dette forsatte indtil 1979érne, hvor Vietnam begyndte at traenge ind i landet. Cirka 2 millioner doede ud a 8 millioner under krigen.
Det er helt forfaerdeligt at et land, kan vaere skyld i sin egen udslettelse.
*****

Tuol Sleng var en tidligere skole, som Khmer Rough soldaterne lavede om til et tortur faengsel. Vi fik en guidet tur af en dame, som selv var ofre for krigen. Hende og hendes familie flygtede selv ud paa landet, hvor de maatte arbejde haardt hver dag. Hendes far blev drabt, fordi han var uddannet laerer - hendes bror blev ogsaa drabt. Kun hende selv og hendes mor overlevede. Det var meget roerende at hoere hendes fortaellinger, mens vi gik rundt i faengslet. Tuol Sleng er et af de mest kendte tortur faengsler ud af bare 169. Vi moedte ogsaa den sidste overlevende fra Tuol Sleng. Han var mekaniker og fik lov at reparere symaskinerne, saa han overlevede.
Efter Tuol Sleng cyklede vi til Russian Market - et meget lokalt og faldefaerdigt marked. Vi cyklede rundt til det blev moerkt kl 8.

Naeste dag lejede vi en tuk-tuk ud til Killing Fields, som var det sted hvor ofrene fra Tuol Sleng blev begravet i massegrave. Omkring 10.000 blev drabt og begravet her. Fangerne fra Tuol Sleng blev koerte derud i live og blev saa draebt ved graven. Kugler var dyre, saa de brugte hammer, hakker, oekser eller hvad de nu fandt paa til at slaa ihjel med. Det var foerst lang tid efter krigen at man fandt massegravene, da man ingen anelse havde om det. Vi fik hoeretelefoner + baand, saa vi i stilhed kunne gaa rundt og hoere om stedet.

Efter Killing Fields koerte vi ud til et boernehjem. Vi havde kobte blyanter, boeger og kager til boernene. De modtog os rigtig godt og vi var rundt og se hvordan de boede. I et vaerelse sov der 11 personer paa gulvet og 8 personer i de to koejesenge som der var. Vi delte kager ud til boernene og legede derefter med dem. De var ellevilde og sloges naermest om, hvem som skulle holde os i haanden. Vi tilbragte et par timer der inden vi tog hjem.
Da vi kom hjem spurgte vores tuk-tuk mand, om vi ikke ville med til hans bedste vens datters 2aarig foedselsdag. Efter lidt betaenkelighed besluttede vi os for at tage med. Sara hentede os kl 18.30 og koerte os hen til en lokal restaurent hvor festen skulle holdes. Det var ret specielt at komme der som fremmed, naar man ikke kendte familien. Faderen var saa utrolig glad for, at vi kom, da det betyder rigtig meget at vaere mange. Vi sang foedselsdagssang og fik lagkag. Vi hyggede os rigtig meget og har aldrig drukket saa meget oel til en 2aars foedselsdag. Vi tog hen til et andet lokal stamsted, hvor vi fik lidt flere bajer (citat: Majbritt) og specialiteter, som var stegte graeshopper og smaa fugle aeg. Vi ved ikke om det skyldes fuldheden, men det smagte rigtig godt! :) Derefter tog vi paa et diskotek, hvor der kun var lokale. Vi fik danset og havde det rigtig sjovt. Vi blev koert hjem af vores tuk-tuk mand, som ogsaa havde faaet saa hatten passede - de er ligeglade med regler hernede. Vi endte trygge i vores senge efter en rigtig sjov aften.

Naeste dag tjekkede vi ud kl 11. Vi besluttede os for at tage et smut syd paa til Cambodjas strande foer vi tog til Siem Reap. Sihanouk Ville var en hyggelig strandby men meget turistet - men det synes vi nu bare var hyggeligt. Vi boede paa "the Big Easy"- et billigt sted med laekker mad. Vi var i Sihanouk Ville i 2 dage, hvor vi ellers bare laa paa stranden, fik laekker bodyscrub og slappede af paa vores hostel.

Den 10. september om aftenen skulle vi med en sovebus til Siem Reap - vores 22ende og sidste bustur her i Asien! Vi ankom til Siem Reap om morgenen kl 7 efter en tur paa 12 timer. Vi havde faaet en tuk-tuk mand til at hente os, som koerte os hen til et billigt hostel. Vi aftalte med ham, at han skulle koere os rundt til de ting, vi gerne ville se i Siem Reap. Vi fik os et bad og noget morgenmad og saa koerte han os ud til en baadstation, som skulle sejle os til en landsby paa 4 - 6 meter hoeje paele. Landbyen var fattig og deres eneste indtaegt var fiskeri og turister. De vinkede alle glade, naar vi sejlede forbi. Efter 3 timer koerte vores tuk-tuk mand, Sarin os hjem. Om aften tog vi paa natmarked og spiste laekker mad paa gadekoekken. 12 danske kroner per mand for mad og drikke!
Naeste dag skulle vi op kl 4.30, da vi skulle ud og se Angkor Wat ved solopgang. Det var meget tidligt, men det var helt vildt saa mange mennesker der var! Angkor Wat er Asiens mest kendte tempel og et af verdens 7 vidundere. Det blev bygget i 1200 tallet, saa det var utrolig gamle templer. Desvaerre var mange af templerne oedelagt pga. krigen, men nogle af dem er heldigvis ved at blive bygget op igen med stoette fra Indien og Kina, da Cambodja ikke selv har raad til det. Omraadet var kaempe, saa vi blev koert rundt i tuk-tuk til hvert tempel. Vi brugte 6 timer derude og fik ellers en byrundtur af Sarin.
Den 13. september regnede det hele dagen, saa vi var paa hotellet det meste af dagen. Vi laeste i vores boeger i haengekoejerne, fik checket-in online med vores fly og ordnet en masse praktiske ting.
I dag har vejret heldigvis vaeret fantastisk. Vi besluttede os for at leje cykler og koere ud til et boerne hospital, hvor vi kunne donere blod. Vi var heldigvis egnet og der var mangel paa vores blodtype. Selvom humoeret var hoejt og vi hyggede med personalet, maatte Majbritt ned og ligge en ekstra gang - vi fik tappet 350 ml blod. Som tak for vores donation fik vi en t-shirt, en cola og nogle kiks til at styrke sig paa, da man foeler sig ret 'tappet'. Vi cyklede rundt i byen og saa forskellige steder.

I morgen den 15. september gaar turen til Australien! Vi skal flyve kl 8.35 (3.35 dansk tid) til Kuala Lumpur, Malaysia i 3 timer. Her skal vi vente i 10 timer foer vi skal med flyet til Melbourne kl 21.55 (16.55 dansk tid). Det tager 8 timer og vi lander i Melbourne den 16. september om morgenen.

Vi har vaeret utrolig glade for Asien, og Cambodja er det fattigste og mest beskidte sted vi har vaeret. Der er tiggere over alt og folk sover paa gaderne. Vi har ikke rigtig maerket noget til regntiden i Asien foer nu, for her har det regnet og tordnet de sidste 3 dage. Cambodja er et meget flat land og der er forbandet mange myg i forhold til de andre lande vi har besoegt i Asien.

Det er lidt trist at vi nu skal sige farvel til Asien, men vi er alligevel klar til at indtage et nyt kontinent.

Goodbye Asia - HELLO AUSTRALIA!!! :D