Det hele havde været hektisk med bestilling af turen, men nu var det hele bestilt jeg skulle bare op tidligt for at nå færgen fra Fremantle. Jeg tog cykelen til Glendalough togstation og derfra toget hele vejen ud til Fremantle kort før kl 9. Jeg var nervøs for at jeg kom forsent til færgen eftersom jeg anede hvor færgen gik fra og selvom jeg spurgte togpersonalet kunne de ikke hjælpe mig ret meget. Heldigvig var det pænt nemt at finde færge havnen fra togstationen I Fremantle og alt jeg behøvede var at forfølge alle den andre mennesker. I køen ombord til færgen overhørte jeg en samtale fra en gruppe piger foran mig. Jeg genkendte deres sprog som svensk og kunne ikk lade være med at spørge om de var fra Sverige. Det viste sig at det var de. Jeg snakkede med de tre svensker under den 45 min lange sejltur og til sidst blev vi enige om at følges ad rundt på den lille ø. Efter at have fået fat I cyklerne drog vi afsted mod Parakat bay. Undervejs stoppede vi lidt op ved de andre strande, men vi parkerede cykelerne og tog en svømmetur ved Parakat bay. Efter en svømmetur, fandt vi frokosten frem. Jeg havde taget den frosset lagsagne med og grundet varmen var den stort set tøet op allerede. Efter frokost solbaet I lidt mens en af pigerne gik en tur ned af stranden. Da hun kom tilbage fortalt hun at hun var kommet I snak med en af de unge mænd ombord på en af bådene. Pudsigtt nok fejrede de en af deres venners fødselsdag og vi var da vlekomne til at kigge forbi. De andre ville rigtig gerne derover, mens jeg spdan set havde mest lyst til at fortsætte rundt, men endte da med at gå med dem. Ombord på båden var der høj musik og alcohol og vi blev tilbudt både øl og champagne. I vandet spillede de andre med en rigby bold og den endte med at drive væk fra dem. Vi blev hos festaberne for mere end 2 timer inden vi endelig kom væk og videre. Nu var tiden knap for svenskerne skulle afleverede deres cykler omkring kl. 16 og klokken var nu 14.30. Så vi skyndte os videre tog et lille kig på de andre strande og et hurtigt smut forbi fyrtårnet. Her stødte vi på en lilleWallaby som var totalt ligeglad med vores tilstedeværelse. Efter Fyrtårnet fandt vi en anden strand at nyde lidt tid på. Svenskerne gik I gang med et lille photoshoot og I starten havde jeg det sjovt nok med at kigge på dem, indtil jeg kom I tanke om jeg manglede et billede til Valentines dag. Så var jeg selv med I photoshootet. Det var på dette tidspunkt at de andre pludselig opdagede hvor kogt mine ben og røv var og for at sige sandheden havde jeg svagt kunnet mærke, men nu kunne jeg rigtig mærke det! Resten af cykelturen varet helvede for min røv var ristet! Aws! Heldigvis var der ikke langt tid tilbage af dagen og kun nogle få kilometer tilbage til færge havnen. Jeg aftalte med pigerne at prøve at hold kontakten, men de ville forlade Perth indenfor et par dage og en af dem ville fortsætte til Øtkysten så der var en mulighed for at fange hende igen. Den aften aftalte jeg med Adam og Krystin at komme forbi dagen efter, men jeg fortalte dem at min røv var pænt ristet så jeg var nødt til at lede efter noget alovera før jeg ankom. Lance havde det ganske sjovt med at grine af mig om aften og det blev til en nat hvor jeg sov på maven....