De sidste dage på O'Reileys Orchard gik med mere cutting. Denne gang skulle abrikoserne "Sulphurd" dries. Det vil sige at efter alle abrikoser var skåret i to halvdele, blevet lagt på "tracers" og samlet i store stabler, blev de pakket ind i pressinger og under dem afbrændt sulfat. Dette dræbte alle bakterie, så frugten kunne ligge ude i solen og tørre for de næste par dage. Det var ganske interresant og frugten vi skar til her var ikke nær så rådden så det var langt bedre arbejde end når vi brugt Solar dryeren.

På den sidste jeg tilbragt på farmen, tog David sin bue frem. Han havde holdt det hemmeligt at han stadig havde buen, men tog den frem for at vise os wwofer at han stadig kunne skyde. Buen var en rigtig mandebue og stram. så den var ikke helt nem at trække. I starten ville han kune lade Will prøve buen fordi han ikke troede vi piger kunne trække den, men vi fik da lov til at prøve til sidst. Det var så her jeg fik mine såkaldte "Kænguru boksning" mærker fra. Ja jeg skød med buen og strakte min arm for meget, så den strengen slammede hen over min overarm et par gange. Fik et kæmpe blåt mærke for de næste mange dage!

Morgen efter, skulle jeg med toget fra Port Pirie til Adelaide. Jeg vidste i forvejen, takket være David og Jackie at det ville blive noget af en oplevelse. Ser i Port Pirie har en stor flot togstation i midten af byen, men for mange år siden valgte de at lukke stationen ned og ombygge den til touristindformationscenter og i stedet placerer en lille station udenfor byen. Men den nye station var ikke hvad vi i lille DK ville kalde en station. Den bestod detajleret beskrevet af en vendeplads, et gammelt busskur og et skilt med "Cocnamia" på. Ingen perron, ingen informationscenter og et godt stykke fra byen! Ja, det ville blive ligesom at skulle tomble efter biler på vejene. Her stod jeg bare ved et par togskinner og kunne forvente et tog komme rullende, stoppe også sætte en lille stige ned som jeg kunne kravle op ad. Ganske rigtig, the legendariske tog, The Ghan, kom rullende kort efter personalet havde ringet for at tjekke om jeg var ved "stationen". Personalet åbnede døren og en dame sprang ud for at hjælpe mig ombord på toget. Det var en oplevelse jeg nok aldrig vil glemme og jeg vil nok prøve at ramme nogle flere af disse små landsby stationer da det var ganske sjovt! XD