Profile
Blog
Photos
Videos
Haere Mai
Siden sidst har vi allerede nu en masse spændende oplevelser vi gerne vil dele med jer. Vores sidste dag i Paihia blev endnu en gang brugt til havs, hvor vi var på hole in the rock turen. Moder Jord havde desværre en dårlig dag, hvilket resulterede i en meget gyngende bådtur og det medførte, at vi desværre ikke kunne sejle igennem det famøse hul i stenen. Heldigvis var de legesyge delfiner vilde med det brusende vand, og vi løb frem og tilbage fra styrbord til bagbord for at forevige vores møde med Flipper (der var i hvert fald 100). Da vi med tårer i øjnene skulle sejle videre, sprang delfinerne synkront efter båden. OG her stod vi, selv efter at alverdens asiatere havde fundet tilbage til deres pladser, og fotograferede på livet løs. Herefter havde vi et stop på en meget smuk ø, Otehei, hvor Julie og Emilie nød den smukke sandstrand og Steffi og Kate vandrede op til toppen af øen, som havde den smukkeste udsigt over Bay of Islands.
Efter bådturen satte vi endnu en gang kurs mod den berygtede by Auckland. Her lavede vi for første gang mad i fælleskøkkenet, og menuen stod på spaghetti med grøntsager og kylling i kokos. Som alle andre dage kunne vi ikke holde os vågne til langt ud på natten, og måtte overgive os til sengen kl 23. Onsdag morgen gik turen Rangitoto øen, som er en vulkanø. Hele øen var dækket af størknet lava og mange træer, som gjorde det til en udfordring at gå. På trods af det lykkedes det os at vandre 20 km rundt på øen, som bød på både bjergvandring og grottecrawl. Turen var meget hård, da det var op mod 35 grader. På trods af en hel dag i den bagende sol er det stadig kun Steffi der endnu ikke er blevet solbrændt. Damn den faktor 50 sparker røv! Til aften spiste Emilie fire donuts, Steffi 3 burgere og nuggets og Julie og Kate lavede lækker spaghetti bolognese. Imorgen forlader vi Auckland for sidste gang og tager ud på endnu et eventyr med kiwi experience bussen (og forhåbentlig vores søde buschauffør Jarrad)
Vi vender stærkt tilbage snart! Husk også at tjekke vores billeder. PS send nu nogle flere penge, please
Goodbye my lovers, den hårde kerne
- comments
Helle Hej piger! I får godt nok oplevet noget og også bevæget jer godt omkring, jeg kan godt forstå I sover om aftenen. Steffi jeg er glad for at høre du husker solcremen!!!!!! Mor/Helle
Thora Kære Steffi og veninder. Det lyder fantastisk, alt det i oplever, rigtig skønt for jer. Her hos os har vi den sædvanlige rytme. I mandags var jeg til morgenkaffe med tre andre damer, tirsdag til træning og i dag kommer Lissi og Hans på besøg. I morgen torsdag er det jo drengenes dag og så må vi tage morgenkaffe alene, Steffi er jo på en pragtfuld tur. Albert har lige ringet, at han har fri og kommer, det er dejligt. Fortsat god ferie. Kærlig hilsen morfar og mormor. Onsdag den 28/1 kl. 12,08
Ulla Fantastisk alt det I får oplevet - om meget imponeret over I slår japanere i photoshoots pr. second!! Som moren er jeg MEGET glad for, du passer på solen Steffi :0) Fortsat rigtig god tur (med eller uden Jarrad) kram fra moster
Kurt Hvor lyder det dejligt alt det, som i oplever. Flot I fik Julie rykket væk fra stranden og ud og vandre 20 km. Jeg har vandret på Gran Canaria i bjergene i 1900 meters højde. Her er sol men ikke så varmt som hos jer. Vi har mødt to danskere som har sejlet herned og skal være væk 3 år. Godt i ikke skal være væk så længe :-) de har inviteret os på tapas på deres båd i morgen. Fortsat gode oplevelser til jer. Knus kurt
Tenna Hold nu op hvor er I nogle aktive piger! Og sunde!! Lige bortset måske fra de der doughnuts - men dem blir man til gengæld i godt humør af!!!! Mums!!! Det hele lyder bare så dejligt - og godt I fik delfinerne close-up!! Glæder mig allerede til næste update! Pas nu på solen - bare gi den gas med faktor 50!