Profile
Blog
Photos
Videos
Idag var vi tidligt oppe og kørte de 330 km til Drumheller. Det var planen at se det store dinosauer museum som skulle være helt fantastisk i netop det område.
Vi havde igen rigtig godt vejr ca. 25 grader så vi startede med at køre ud tll nogle meget specielle klippeformationer som ligner nogle kæmpe store champignoner.
Indianerne skulle i sin tid have frygtet disse kæmpe champignoner da de mente de blev levende kæmper om natten, man kunne måske godt forestille sig de kunne se lidt skræmmende ud når det blev mørkt, men vi tog frokosten på toppen af The Hoodoos.
Turen gik videre til Drumhellers turistinfo hvor vi blev mødt af en kæmpe Dino. Verdens største dino var lavet udenfor informationen og man kunne komme op i toppen af den, super udsigt ud over Drumheller!
Dinosauer museet var helt fantastisk. Vi så de 35 komplette dinosauerskeletter, som alle var blevet fundet i dette område. Det var en stor oplevelse for os alle, at se disse kæmper, der engang for millioner år siden virkelig har levet.
Så gik turen mod Calgery hvor vi skulle overnatte. Linda spottede dog lige et kæmpe mall på vejen til "alles" jubel hvor Lars fik et par shorts og vi reddede aftensmaden!
- comments