Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 24. juni
VI startede dagen tidligt, da vi havde en lang dag foran os. Vi stod op 5.30 og forlod Ten-X 06.10. Vi forventede at være fremme ved Rubys Inn som ligger i Utah mellem 18 og 19. Derefter kørte vi gennem Grand Canyon igen på vej mod Horseshue Bend (HB)
Efter en meget flot køretur langs Grand Canyon og en meget lang nedstigning fik vi vores morgenmad på en tankstation. Borde og stole blev slået op mellem bilen og autocamperen. En hurtig, men velfortjent morgen mad blev nydt i høj sol. Der var også plads til en fangeleg, inden den stod på et par timers køretur igen.
Chauffør bytte og vi var på vejen igen. Vi skulle lige igennem en lang strækning med vejarbejde. Lige før vi kom til byen Page lå HB. (Horseshue bend)
Inden tur ud til HB skulle der lige tankes op med vand og middagsmad. Vi skulle have godt med solcreme på, da der var meget varmt.
Ved HB er der en fantastisk Hestesko lavet i landskabet. Vi troede ikke, at landskabet kunne blive flottere efter Grand Canyon, men ved HB var der også en utrolig flot udsigt. Det er Colorado River, der løber gennem Marble Canyon.
Efter en lille køretur på ca 10. km var vi fremme ved Antelope Canyon. Her skulle vi gå en mil, hvor af det meste foregik i en lang klippe/hule under jorden.Vi havde fornøjelsen af en ægte indianer ved navn James som guide igennem hulen. Vi startede med at gå et stykke ud til hulen, som lå 5 etager nede. Nedstigningen foregik på en stejl trappe.
Antelope Canyon er stadig en aktiv flod. For syv år siden blev den levende igen og den blev fyldt op med sten og vand. Efter vandet var forsvundet igen, blev sten, grus og mudder fjernet. Derefter blev der fyldt sand i, så turister kunne gå i den igen.
I hulen var der nogle fantastiske klippe formationer slebet af vand og sten. Der kunne vi tage billeder frem, tilbage og op. Der var, som James sagde, mulighed for flotte billeder uanset hvor vi tog billeder. Der var dog nogle Hot Spots, som han viste os. Det var bl.a. af en høvding, en smilende haj, ørn og damen med det lange hår.
Da vi var færdige med denne flotte og unikke gåtur oplevede vi, hvor hurtig vejret kan skifte her ovre. VI sad og fik en vand, inden vi skulle videre til sidste stop på dagen. Der kom pludselig en hvirvelvind/sandstorm, som blæste markisen op på taget. Frank fik dog hurtigt fat i den, så den stadig virker og kan køres ind. Håber ikke den har taget skade:-(
Så lige et lille indkøb i Wallmart, inden en køretur på tre timer, før vi var ved Rubys Inn i Utah. En meget flot tur gennem et flot bjerglandskab, denne gang med noget mere vegetation, flere dyr og rindende vand i floderne.
Vi ankom til en flot campground med pool kl 19.00. Så lige et chek inn og hotdogs og grill medister til aftensmad. Vi troede, at vi havde god tid til en tur i poolen, men vi blev overrasket, da vi havde kørt en tidszone, så vi var faktisk ankommet kl 20.00 og nu havde vi så "kun" en time til poolen. Hurtig omklædning og op til poolen som så ikk var så var. En lille tur blev det til inden vi kom i hot toppen, som var mega varm.
En fantastisk dag, der sluttede med, at de 4 "gamle" sad og snakkede om dagens oplevelser over overførslen af de billeder der var taget. Indtil videre er det blevet til 1.422 billeder. Frank faldt dog i søvn med en øl i hånden, han kunne også snorke hertil.
Hilsner herfra UTAH - De fantastiske 8 ;-)
- comments
Karin og Per Helt fantastiske billeder fra klippehulerne - det må have været en utrolig oplevelse
Jytte Marie Et lille knus fra mor og far / Jytte og HP, vi håber alle har det godt. Har i spillet i Las Vegas og kommer hjem på efterkrag. Glæder os til flere små historier og billeder. KH
Jens Ole En lille hilsen herfra. Vi følger jer spændt og især nu hvor I er i Utah, hvor vi jo har familie. Sue og John bor med hele deres mormonfamilie i Provo - I kommer tæt forbi byen på jeres vej videre nordpå. Fortsat god tur til jer alle.
jytte Vi vil se billeder, vi vil se billeder