Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 22 juni.
Vi vågnede igen til et fantastisk vejr, generelt er vi tidligt oppe, mest pga vi går tidligt i seng i takt med, at der bliver meget tidligt mørkt og sikkert fordi rejsen stadivæk sidder i kroppen. Vi har endnu ikke fået taget et eneste spil, men det skal der nok blive tid til senere på turen.
Idag havde vi en af de længere køreturer i udsigte, og for at vi kunne holde børnene, og de legesyge voksne lidt i ave til der igen var tid til at strække ben, fik vi overtalt en af pladsfolkene på KOA, Kingman, til at vi måtte bruge deres pool før normale åbningstid, det skal siges at alle på den campingplads ydede deres bedste for at deres gæster fik den allerbedste oplevelse af at bo hos dem. Faktisk stod der i deres udleveret papirer, at såfremt vi ikke kunne give pladsen en scorer på 9 eller 10 på en officiel hjemmeside, så skulle du have det af vide straks, samt at vi faktisk også fik 15 dollars retur, da børn denne dag (farsdag-lets selebert the mand in our life) boede GRATIS på pladsen :-).
Vi kom afsted, og det blev en lang tur, fra Kingman til TEN-X Campgrund. Hele tiden har vi fokus på at vi skulle være ved Papillion Helicopters til kl. 16:50, da vi skulle lette kl. 17:20 med dagens sidste tur. Vi havde planlagt at køre det meste af vejen på Rute 66, men som vi kommer frem er det jo ikke alting som lige lykkes :-), hovedvejen var lukket længere fremme, så vores alternative rute som vores GPS viste os førte os til hovedvejen, og selvom vi helst ville holde os fra sådanne veje, så kunne vi ikke rigtig undgå det i dette tilfælde.
Waoo hvilken natur, det er der ingen som ikke kan blive begejstret over, så kuperet nogle område og så flade nogle andre, samt at alt den jord der ikke bliver brugt til noget alt er stort, alle steder kunne man spejde over 6-8 km arealer, uden det virkede som om at nogen brugte det til noget. Vi er virkelig blevet imponeret endnu en gang.
Alt spiller, vi er i god tid, og har tid til at besøge byen Williams på vejen, en meget populær Rute 66 by, hvor man hellere ikke er i tvivl om at det er på den historie de idag tjener deres penge. Vi gjorde dog en fejl, vi gik ind i en GIFT SHOP og så nåede vi ikke længere inden vi skulle videre for at kunne nå helikopterene. Der var netop 1 times kørsel, og det passede netop.
På Grand Canyon airport, var der faktisk flere der lavede disse turer og efter lidt tid fandt vi da også dem, hvor vi havde reserveret tid hos, og efter en grund efteruddannelse var vi på vej i helikopteren. Super tur, hver familie fik deres egen tur, og med hhv. Louise og Flemming på forsædet var vi andre henvist til bagsædet. Drengene i Louise´s helikopter, havde det super sjovt med Star Wars musik i ørerne, og forventningens glæde nyd vi alle turen over trækroneren og lige ud over kløften, det var en så vild oplevelse at man virkelig skal prøve det, hvis muligheden byder sig. Turen varede ca. 30 min. og vil helt sikkert være en oplevelse vi aldrig glemmer.
Flemmings helikopter var så heldige at flyve med Lydia, som var god til at fortælle om vores tur. Karoline og Christian var meget forventningsfulde og der var store smil, da helikopteren lettede fra jorden. Det var værre med moderen, som ikke er så god til det med rutsjebane ture, hvilket det føltes som en gang imellem. Men det var en fantastisk udsigt og det er en oplevelse, som vi sent vil glemme!
Vores overnatning lå kun 1 mile fra helikopterne så det var nemt, og det var en af USA´s offentlige campingspladser, og der var styr på tingene, da vi ankommer til vores LOOP (som det hedder) var der sat en seddel på pladsen, med reservation for de 2 næste dage. Så det er skønt at have et motorhome med alt, når det kun er hvad man har.
Der blev tændt op i bålet og rå hygget derom. Det var en virkelig hyggelig og lidt rå sted, hvor vi virkelig kunne nyde den rå natur.
Vi gik til ro efter at have brugt aircondition til at køle camperen godt og grundigt ned, men det viste sig at være en fejl, for der blev ret koldt i løbet af natten, hvor vi alle måtte have det tykke tæppe frem for at holde varmen:-) Det var helt rart at prøve at fryse lidt….
- comments
Karin og Per Herligt at læse om jeres tur - ville give 5 stjerner men da jeg trykkede på den første "fangede bordet" og jeg fik ikke noget ud af at trykke på de næste - men I får altså 5 stjerner
Karin og Per Hyggeligt at se Grand Canyon igen - vi var der for 20 år siden med vores børn
Ole Hobro har tabt en træningskamp til døllefjellemusse 0-8 Kh og fortsat god ferie 1 chauffør hver anden uge ole