8-11. Marts - Blue Mountains

(Skrevet af Dennis, da jeg er for træt i aften til at skrive mit eget)
I onsdags ankom Diana til Sydney, og vi fik hurtigt smidt hendes ting af hjemme på hospitalet. Herefter gik vi en tur til Rhodes, og tog dernæst ind til Darling Harbour hvor vi spiste aftensmad. Ganske hyggeligt.

Fredag tog vi så af sted mod Blue Mountains, hvor vi havde booket et hostel i Katoomba. Det var et ganske pænt hostel, hvor vi fik smidt vores ting, og dernæst gik vi en tur til Echo Point (et udsigtssted hvorfra man kan se The Three Sisters) - Efterfølgende gik vi hjem og røg i seng.

Lørdag morgen tog vi endnu en gang ud til Echo Point, hvorefter vi gik på en 5-6 timers vandretur til Scenic World. Der var nogle virkeligt fede steder at kigge ud over bjergene og junglen/skoven neden under! Vi fik vadet ind til nogle vandfald og tog en sørens masse fede billeder! Da vi langt om længe nåede ned til bunden af ruten, var der en cablecar (kan ikke huske det danske nord) som førte os op til Scenic World. Vi følte ikke rigtig for at gå de 1100+ trin opad igen…

Om aftenen valgte vi så, endnu en gang, at gå ned til Echo Point (ca. 25 minutter hver vej..), for at se solnedgangen, som virkelig er flot ud over Blue Mountains (de blå bjerge, blandet med orange skyer).

Søndag tog vi så af sted tidligt om morgenen, for at komme ud og absaile (rapelle) og gå igennem nogle kløfter som var fyldt med floder. Sindssygt fed dag, hvor vi om formiddagen tog ud for at lære at rapelle, hvor vi gennem tre forskellige vægge, fik arbejdet os op på at rapelle 20 meter ned ad en meget stejl klippe. Det var en kende grænseoverskridende første gang, da klippen gik ind under sig selv, og man var nødt til at hoppe og håbe på at rebet greb en, inden man rørte klippevæggen igen.

Efter vi havde gjort det i et stykke tid, tog vi af sted mod den dal/kløft som vi skulle igennem. Efter en kort frokost, vadede vi ned ad en sørens masse trapper, for at befinde os i bunden af kløften. Her tog vi vores våddragter på og pakkede vores ting i vandtætte sække, for herefter at begynde at vandre ned igennem en flod som gik gennem dalen. Undervejs var der nogle steder, hvor man skulle hoppe fra 2-3 meters højde, direkte ned i noget vand som var fuldstændigt sort, og man ikke kunne se hverken bund eller klipper i nærheden!

Da vi nåede til vejs ende, skulle vi så én efter én rapelle ned ad et 30 meter højt vandfald! Det var noget af en oplevelse at være ude på siden af en klippe, midt i et vandfald. Man bliver en smule forvirret over de store mængder vand som plasker ned i hovedet på en, midt i vandfaldet, samtidig med at man forsøger at navigere ned ad klippen, uden at vælte til siden. Dette lykkedes dog ikke helt, og jeg måtte tage noget af turen ned ad klippen med siden mod væggen. Herefter kom jeg på ret køl igen, og kunne derefter sætte af på væggen og hoppe resten af vejen ned. I bunden var der dog et 3 meter fald ned i en sø, hvor jeg formåede stort set at komme til at vende på hovedet, inden jeg kom ned i vandet. Herefter svømmede jeg i land til en af instruktørerne, og vi begyndte vores udpræget lange og hårde gåtur op ad bjerget igen (ALT for mange trapper).

Nu er vi hjemme på vores hostel, og har lige været ude at få en smule aftensmad.

Tilføjelser: Jeg, Diana, kastede ikke op ud over en guide denne som sidst jeg hoppede ud over klipper ;) Dog en smule kvalme, men også ret stolt af mig selv bagefter!