Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har aftalt at vi skal leje en bil og klokken otte står en mand uden synderlige engelsk kundskaber med en lille sort en af slagsen. På fronten står der at det er en off-roader, hvilket kan bliver nødvendigt for at køre på det stenede veje i landsbyerne rundt på øen. Vi kommer forholdsvist hurtigt til Zanzibar Town, men vi beslutter ikke at holde længere pause der på grund af den bagende hede og de meget påtrængende guider, som konstant spørger: So where are you from? Men efter denne høflighedsfrase og måske et par stykker mere kommer det frem at de meget gerne vil være vores guide eller sælge os noget. Vi kører ud på rå landeveje og vil køre en omvej inden vi vil vende tilbage mod Jambiani. Det viser sig dog hurtigt kompliceret at navigere rundt på øen, da der hverken er vejskilte eller bynavne. Så vi ender i fuldstændig modsatte retning end hvad vi havde planlagt....en lille omvej på ca. 100 km. Vi bliver også stoppet et par gange af politiet som med jævne mellem har sat olietønder hen over vejen. De tjekker heldigvis bare mit kørekort og lader os køre. Afspærringerne er sat op så politiet kan tjene penge på eksempelvis de taxachauffører, der ikke har deres papirer i orden. Det virker som om at chaufførerne skal have en tilladelse hver gang de skal køre længere strækninger på øen og ellers kan de bestikke sig vej gennem afspærringerne.
Overalt i vejkanterne kommer folk gående med deres farverige beklædning på vej fra og til arbejde. Der er små bitte boder med frugt og grønt, nogle boder kan have så lidt som tre kokosnødder. Der er også rigtig mange cykler og scootere på vejene, da afstandene mellem de små landsbyer sagtens være ti kilometer går det lidt nemmere hvis man har sig et transportmiddel. Ofte er der store læs med ting der skal fragtes eller også deles man to om cyklen. Vi ser også en del busser eller Dala Dalas som de hedder her. De er altid fuldstændig proppede med folk. Det står tit folk bag bussen på et lille trin eller sidder ovenpå sammen sække med frugter, tøj, brænde og andre ting som folk skal have fragtet.
De fleste folk smiler til os og en del af børnene råber Jambo (hej) efter os når vi kører gennem landsbyerne. Tanzanianerne virker i det hele taget glade og deres ansigter lyser nemt op i smil. Det fleste vi har mødt virker meget milde og afslappede og udtykket Pole Pole (langsomt langsomt) er hyppigt brugt, når vi turister har lidt for travlt.
- comments