Profile
Blog
Photos
Videos
i kører mod Serengeti hvor vi skal campere de næste to dage. Det meste af dagen går med "game drive" som det hedder. Det vil sige at alle bilerne kører rundt og leder efter forskellige typer dyr. Chaufførerne har et internt system så de kan fortælle hinanden hvor eksempelvis kattedyrene som er meget populære befinder sig. Det er tilladt at stå på sæderne i jeepen, hvis man ellers kan holde sig fast i det uvejsomme terræn. Allerede den første dag ser vi en hunløve på afstand og vi ved at resten af flokken må ligge rundt omkring i græsset selv om vi ikke kan se dem.
Phil vores turleder er en ret underholdende fyr. Ud over at han ved utroligt meget om planterne og dyrene har han også et indgående kendskab til filmen Løvernes Konge. Phil reciterer ofte længere passager af dialoger mellem Pumba og Timon og griner selv højlydt af det. Hakuna tomato....hakuna ma what a....hakuna matata!!
Ovenstående er et billede af Phil.
Vi ender dagen i vores lejr, hvor kokkene har fået frembragt en fantastisk treretters menu. Herefter sætter vi os om lejrbålet og hygger os ved varmen og lyset med ryggen ud mod Serengetis mørke. Inden vi går i seng hører vi løverne brøle en godnatsang i mørket. Og nej der er ikke hegn om lejren, så vi er her på lige fod med dyrene. Så det er en dejlig fornemmelse at kunne krybe ned i soveposen og lyne teltets åbning til.
- comments