Hey folks!

Endnu et blogindlaeg her fra varme Thailand. Dette vil omhandle vores fantastiske trekkingtur i Umphang, samt nogle faa dage i Bangkok.

Efter vi sidst skrev et blogindlaag, har vi tilbragt 2 dage i bangkok. Her har vi set Lumphini park, hvilket er en kaampe park, hvor der gaar vilde varaner rundt mellem folk. Derudover har vi besoegt et utal af buddhaer og templer.

For at komme til Umphang, som var startstedet paa vores trekkingtur, skulle vi koere i bus i 10 timer, hvor efter vi sad 4 timer bag i en pickup-truck med udsigt over bjerg og jungle. En fed, men haard oplevelse (specielt fordi thailaendere ikke er saerlig store, og derfor ikke ret hoejt til loftet i pickup-trukken.)

Den foerste dag paa trek startede faktisk foerst rigtig, paa turens tredje dag. Dsv. at efter en overnatning paa The Trekker Hill i Umphang by, skulle vi tidligt op naaste morgen for at riverrafte. Riverrafte vil vi ikke kalde det, da floden var ret saa stille, men det var en utrolig flot tur. Dog mente vores guide BomBom, at daniel og jeg var for store til at vaere i samme gummibaad, som de 4 andre trekkere, saa vi blev smidt over i en anden, med 2 personlige padlerer. Sejlturen tog cirka 4 timer, hvor vi bare sad og noed den stille natur.

De 4 andre trekkere, som vi fulgtes med gennem hele turen, var et kaeresteparret Kasper og Karina, samt de to piger Anne og Mette fra Aars.

Saa efter vi var blevet sat af, begyndte det rigtige trek. Vi skulle vandre gennem jungle i 2,5 timer, med vores bagage paa ryggen. Det gik op og ned, og op igen. Men til slut (cirka 4 timer senere) endte vi i vores foerste camp, traette og veltilfredse.

I nattens buldre moerke, mellen trekkingdag 1 og 2, fik vi os noget af et chok. I de telte vi skulle sove i paa en campingplads, gik der nemlig en masse koeer rundt og graessede. Disse koeer virkede utrolig nysgerrige, hvilket vi da ogsaa fik at se. Midt om natten i vores behagelige nattesoevn, kunne vi hoerer nogle kokosnoeddeklokker i det fjerne. De kom til vores store overraskelse taettere og taettere paa... Lige pludselig stod den skide ko, kun 30 cm fra vores hoveder i telte, og var paa vej ind til os!! Da den ikke kunne bryde igennem lynlaasen, begyndte den saa bare at graesse lige ved siden af os, saaledes at naeste morgen, havde den revet 5 ud af 10 ploekker op af jorden. Kasper fik saa skraemt den vaek da han nyste. Vi var lige ved at skide i bukserne....

Efter en knap saa god nattesoevn, stod naeste dag paa endnu et trek paa cirka 4 timer, som var delt ud over to etaper. Foerste skulle vi se et kaempe vandfald (som vi ikke husker navnet paa), men det var altsaa Asiens anden stoerste vandfald. Her kunne vi fra den nedereste del springe ud i det dejlig koelige vand. Et spring paa 4-5 meter. Efter badeturen skulle anden etape begynde. Her skulle vi trekke til en lille landsby midt i junglen, hvor vi skulle bo i nogle bambushytter. Dette gjorde vi dog paa rekordttid, syntes BomBom i hvert fald, da vi var fremme noget foer tid. BomBom mente helt bestemt, at vi gik saa meget hurtigere end ham, fordi vi har saaaaaa lange ben! Det kan vi nok godt give den 160 cm hoeje mand ret i :)

Generelt var BomBom en utrolig glad mand. Efter denne tur kan vi ikke forstaa at danskerne er kaaret som verdens lykkeligste folk, eftersom BomBom og hans partner Mr. Gow grinte mere end de talte. Nogle gange kunne vi knap forstaa dem, fordi de grinte mens de snakkede.

Paa vores sidste rigtige trekkingdag, skulle vi ride paa elefanter. Dette glaedede vi os utrolig meget til. Bare det at roere en elefant, syntes vi var stort! Og det fik vi i saerdeles grad lov til.

Da elefanterne ankom til vores hytte, kunne vi se at vi skulle sidde i nogle kurve bagpaa, men en elefantrytter foran os, som sad paa dens nakkehoved. Vores elefant hed Nambijan. Vores elefantrytter var saa flink af sig, at lade os ride elefanten - stort set hele vejen! Saa vi to sad og styrede paa skift, mens elefantrytteren gik ved siden af. Efter vi havde styret elefanten et par timer opad et bjerg, skulle det jo ogsaa gaa nedad. Paa toppen af bjerget roeg vores elefantrytter sig en cigaret, mens vi red i forvejen, med de andre elefanter og trekkere foran os (de andre trekkere havde alle elefantryttere paa). Saa da vi havde reddet 200 meter vaek fra elefantrytteren, mente Nambijan, at den pludselig skulle forlade stien som de andre elefanter red paa! Den ville simpelthen bare gerne ind i junglen, mens vi sad paa henholdsvis nakken og ryggen af den. Saa ind i junglen det gik, med os paa ryggen. Det stoerste problem var naesten, at den eneste kommando vi kunne til elefanten, var at den skulle gaa fremad. Saa det sad Daniel (det var der han styrede elefanten) og skreg, mens han var ved at blive kvalt af en kaempe bambusplanten. De andre elefantryttere fik dog stoppet Nambijan i tide, og vores elefantrytter kom saa til undsaetning, da han kunne hoere vores raab. Derefter gik turen som planlagt, videre tilbage til Umphang, hvor vores pickup-truk ventede klar til afgang tilbage til Maesot. Fra Maesot skulle vi videre med 10 timers bustur tilbage til Bangkok.

Saa nu sidder vi her i Bangkok, og venter paa at vi skal med endnu en natbus kl. 21, da vi skal videre til Ko Tao, for at erhverve os dykkerlicenser.