16 maj -
I dag forløb ikke som planlagt. Min hotel ejer og jeg havde misforstået hinanden, så jeg kom ikke på den tur som jeg havde planlagt. Det vil sige at jeg bliver nødt til at tilbringe en dag mere her i Saigon for at få set alle de vigtige krigs museum. Jeg fik dog stadig set krigstunnelerne. Det var en meget interesant oplevelse. Hvis i kigger på billedet jeg har lagt op sammen med bloggen her, så kan i se at der ikke er så meget plads. Under Vietnam krigen (her kaldt Amerika krigen) brugte ca 16000 af de lokale de her tunneler. De levede her i 20 år. Der var mere en 200 km tunneler mellem deres underjordiske bungalows. Det var utrolig spændende at høre om og se hvor meget de har skulle tænke over for ikke at blive opdaget. De kunne for eksempel kun lave mad en gang om dagen ellers så kunne man se røgen. De havde forskellige måder at skjule røgudslippet på og forskellige måder at lave hemmelige ventilationssystemer. En af måderne var falske myretuer med små huller som luften kunne komme ind af og røgen ud. Tunnelen i ser på billedet er blevet udvidet så der er plads til os store turister. Vi havde mulighed for at gå i ca 100 meter under jorden og da vi kom op igen var alle gennemblødte af sved og helt udmattede. Vi havde en god guide som var god til at svare på spørgsmål og fortælle historier fra folk der havde oplevet krigen og han fortalte om kulturen generelt i Vietnam. I hans familie taler de sidste 4 generationer 4 forskellige sprog pga de forskellige lande der har været i besiddelse af Vietnam tidligere.
En ting guiden også snakkede om og som jeg ikke kan huske om jeg har skrevet før er krops idealet i Asien. Kan snart ikke huske mere hvad jeg har skrevet i bloggen og hvad jeg ikke har. Tænker hele tiden på ting jeg skal huske at skrive. Ting jeg har snakket med andre rejsende om, men glemmer altid at skrive nogle af tingene. En af de ting jeg har snakket meget med andre om er krops idealet. Hvis jeg har skrevet om det før, undskyld, men mener ikke at jeg har. Det er sjovt når man ser på krops idealet her. Fordi alle her har sort hår, mørke øjne og mørkt hud, så synes de indfødte at det modsatte er attraktivt. De vil derfor alle have lys hud. Vi turister kommer her ned for at blive brune da det er attraktivt i Skandinavien. Det viser man har penge og har råd til at rejse. I Asien er det som det var i Danmark i gamle dage. Den gang det var attraktivt at være bleg og lidt overvægtig da det viste at man havde ikke arbejdede på gaden, men stadig havde råd til at spise. Man var altså rig. På samme måde er det nu i Sydøstasien. De lokale går rundt i lange bukser, lang trøje, hansker og med hatte, så de ikke får noget sol på nogen måde. For hvis de er brune viser det at de arbejder på gaden/stranden altså de er fattige. Lige som der er mennesker i Danmark der betaler for at blive brune for eksempel solarium og selvbruner, så betaler man her for at blive lysere i huden. På samme måde med maden. Er man overvægtig og bleg i huden så viser det at man har penge. Det er altid spændende at se hvordan kropsidealet ændre sig i forhold til hvad det er der er attraktivt og hvad det er der underbevidst viser at man har penge.
Den anden del af turen var til et eller andet tempel hvor der var en ceremoni. Det var et tempel der har sin egen religion og den religion siger alle alle religioner i Vietnam skal være lige og kunne bede sammen. Så inde i templet havde de forskelligt farvet tøj på alt efter hvilken religion men alle betød lige meget.
På hotelværelset mødte jeg en fransk mand der hedder Julien. Han er 30 år og har stort set rejst uafbrudt siden han var 21-22 år. Han bruger meget tid på at tage billeder og er ved at få et job hvor han skal rejse rundt og tage billeder til rejse guides. Han tager nogle fantastiske billeder og har en masse gide råd i forhold til at rejse i Asien. Vi gik ud for at få en enkelt øl da jeg skal op på tur i morgen tidlig igen. Vi faldt i snak med en lokal fyr, som viste sig st være rapper og skuespiller i Vietnam. Han sagde at han ikke var rigtig berømt endnu, men der er stadig mange der stopper ham på gaden og ved hvem han der. Han var en fin fyr. Det er altid sjovt når man kommer lidt ind på lokalbefolkningen. En ting jeg ville have ønsket jeg havde gjort lidt mere. Det kræver bare at man går væk fra turist områderne, men det er ved turist områderne at alle de populære seværdigheder er. Rapperen hed July. Han havde også nogle gode råd til ting at se her i byen som der er mange der ikke turister der ikke ved noget om, men hvor man ser lidt mere hvordan de unge lever i Vietnam. Det skal jeg se i morgen aften. I morgen går dagen ellers med en tur rundt i Mekong Delta som skulle være fantastisk.