Profile
Blog
Photos
Videos
Olá!
Da vi forlod jer sidst, var vi på vej i byen i Albufeira. Vi vil ikke afsløre for meget, så vi lader billederne tale for sig selv...
Vi er ankommet til Porto og er inkvarteret på Hotel Catarina (Danielas kusine) i en overvældende luksuslejlighed. Det samt Porto får I mere at vide om næste gang. Nu skal det handle om Lissabon:
Onsdag tog vi en tre timers togtur fra Albufeira til Lissabons togstation Oriente, hvor Ricardo (Danielas mors fætter) hentede os, tog os med ud til sen fantastisk 3-retters frokost, hvor vi endelig fik lov at smaage på ægte portugisisk mad! Derefter blev vi kørt til Ricardos forældre, Guida og Quem, hvor vi havde fået lov til at bo under hele vores ophold i Lissabon. Efter den store frokost kunne vi desværre ikke spise særlig meget aftensmad, hvilket resulterede i at Guida tror at Steffen ikke kan lide hendes suppe...
Torsdag starter i vild forvirring, da vores kørelejlighed Channa (Ricardos søster) dukker op tre kvarter senere end vi troede (dovne, som vi er, var vi smuttet tilbage i seng igen, i den tro, at vi havde misforstået alt det med at blive hentet). Så der var stress på, da hun pludselig stod ved døren og spurgte, om vi var klar.. øhhh. Den morgen oplevede vi så også det ret vilde trafikkaos, der opstår hver eneste morgen i Lissabon. Midt i al dytten og morgensure portugisere, blev vi sat af, tæt på det område, Ricardo havde anbefalet os at starte vores dag i Lissabon. Så efter et shot epresso og lidt kage på en af Lissabons milliard caféer var vi klar til en lang gåtur blandt Lissabons små hyggelige brostensbelagte gader. Vi nåede op til et gammelt slot, der havde udsigt over hele byen, hvorefter vi spiste endnu en delisjøs 3-retters frokost med Ricardo, denne gang på en slags gøglerskolerestaurantting. Han kender alle de lækre steder og har styr på historien, så vi er pænt taknemmelige for, at han ville gå rundt med os! Med tunge, tunge maver blev der kigget på små sjove butikker, vi fik lidt historieundervisning a lá Ricardo og ginginha skulle afprøves i en lille ginginha-bar. (Ginginha = et shot lækkert kirsebærvin inkl. kirsebær). Med stadig halv-tunge maver, fik vi lige endnu en gang 3-retters ned. Altså, der bliver ved med at dukke sindssygt lækre portusigiske retter op, som skal smages!
Guida sørgede fredag morgen, for et overdådigt morgenmadsbord på ægte portugisisk-mor-maner. Dvs. 4 forskellige slags drikkevarer, kage, æg og selv efter vi havde sagt tak for mad og nærmest sad forpustet på stolen, dukkede der mere mad op. Generelt, kom vi på ingen måde til at føle sult under hele vores ophold i Lissabon. Der blev i den grad, taget godt hånd om os! Så godt mætte og tilfredse, gav vi os til at lege lidt med lille Catalotta (Channas datter). Vi tog toget over broen til den indre by, derefter metroen til hovedbanegården Oriente og til sidst gåben til havnen, hvor Oceanario de Lisboa ventede os. Det er en kæmpe klods af en bygning med tonsvis af vand og tusindvis af eksotiske fisk, padder, fugle og pattedyr; alle i sammenhæng med havet og de enorme vandtanke. Efter nogle lærerige og fascinerende timer i selskab med oceanernes flora og fauna tog vi hjem til Guida og Quem, hvor endnu mere mad, ventede os.
Lørdag, samme morgenmads-scenarie: "Não, não, não. Eu não posse comer mais!" "Sim, sim, coma!" ("Nej, nej, nej. Jeg kan ikke spise mere!" "Jo, jo, spis!"). Efter madkampen, med en helt anden betydning, blev der kørt med Guida og Quem til Sesimbra, som er en meget hyggelig lille strandby, hvor der gemmer sig en masse barndomsminder i Danielas tilfælde. Ricardo og hans kæreste Sonja dukkede også op. Der stod den på seriøst meget fisk og endelig, endelig (Daniela, der klapper i hænderne) - mousse de chocolat. Noup noup noup! Desværre var der ikke tid til badning, så vi måtte nøjes med at dyppe fødderne.. "We've planned your future whether you like or not". Ricardos ord, sagt med et kæmpe smil. Med hans smag, stoler vi ret så meget på ham og igen, blev vi på ingen måde skuffet. Målet var Sintra - en meget lille og virkelig flot by oppe på de høje bakker, ved udkanten af Lissabon. Blandt de utrolig flotte skove, gemmer der sig mange store og gamle villaer og slotte - hver med deres helt egen eventyrlige udseende. Et af disse slotte havde aftenåbent, men det havde halvdelen af Lissabons indbyggere så også opsnappet. På trods af lidt/meget skubberi i slottet, var det en super hyggelig oplevelse. I selve Sintra, fik vi smagt på lækkert kage og ginginha - denne gang i chokoladebæger - totalt must-try! Siger det bare.
Søndag morgen, kom vi Guida i forvejen og begyndte selv, at finde morgenmad frem. Men det varede ikke længe, før hun dukkede op og fandt meget mere frem fra gemmerne. Men selvfølgelig, det var vores sidste måltid hos Guida og Quem, så vi skulle på ingen måde gå sultne derfra. Ricardo og Sonja tog os med til Sonjas barndomsby Tomar, der ligger et stykke nord for Lissabon. De viste os et slot, samt et tempelridderhovedkvarter/nonnekloster. Endnu engang, ret så fascinerende. En sidste gang, fik vi lov til at nyde engang 3-retters i selskab med Ricardo og Sonja, før de satte os på toget mod Porto. Nu er vi her på nye eventyr!
- De tykke kagespisere, Daniela & Steffen
- comments
Axel Hej Steffen og Daniela. Dejligt at læse jeres historie og se de flotte foto. Husker godt den tid jeg var i portugal og sammen med den samme dejlige familie. Hygge til jer. hils omkring jer. Knus far
Mikkel Makrel Hej Daniela og Steffen! Hav en rigtig dejlig tur! I inspirerer... KH Mikkel
Børge Elneff kære Daniela og Steffen.. Dejligt at læse om jeres oplevelser og mødet med Danielas portugisiske del af familien.God tur fremover. Kætlig hilsen Edith og bedstefar.