Vise ord

Når enden er god, er alting godt. Og god, det var enden heldigvis for os. De sidste 21 dage af vores rejse gik nemlig blandt andet med fest og neonfarver til Koh Phangans famøse Full Moon party (hvorfra vi forresten skulle hilse og sige, at begivenheden ikke helt lever op til sit vilde ry - det bliver nemlig gjort fuldstændig til skamme, for Full Moon sprænger alle skalaer på "awesomeness") pool parties i dagene derop til, dykkercertifikat (for de, der ikke var indlagt med Dengue-feber) på Koh Tao samt god, gedigen afslapning, en masse pool (spillet) og de hyggelige dertilhørende barbesøg i godt selskab fra nye bekendtskaber.

At dykke er som en dejlig drøm. Alle bevægelser foregår i en brøkdel af det tempo, man føler de udføres i, lyden er sløret og ligeledes er synet, hvis du får vand i masken og ikke mestrer at tømme den under overfladen. Til vores held blev vi gennem utallige øvelser både i poolen og på havets bund grundigt oplært i kunsten at tømme dykkermasker for vand under dykning samt en række andre praktiske ting såsom at lokalisere din iltslange og føre den tilbage i munden uden at sluge vand, skulle de ske at, at du i benovelse over undervandsverdenens vidundere, tabte mundstykket. Eftersom du skal være overordentlig evnesvag eller være ude af stand to at bevare fatningen på dybt vand (det er trods alt lidt skræmmende første gang), kan Christian, Ludvig og Madsen nu kalde sig dykkere. Det er stort. Og med vores nyerhvervede SSI-certifikat, kan vi nu dykke, hvor det passer os.

Oven på 6 overnatninger i en 16-personers sovesal på det danskejede (og pissehyggelige) hostel, Same Same, på Koh Phangan, akkompagneret af alkohol alle dage, var det igen tid til luksus. Selvom forandring fryder, går man aldrig galt i byen ved at returnere til en gammel succes. Selvsamme hotel i Bangkok, som vi havde boet på omtrent en måned tidligere, blev således atter stedet, der skulle give os tag over hovedet de resterende fire nætter af vores tur. Egentlig har ingen nævneværdige hændelser indfundet sig under vores seneste ophold i Bangkok, så nu skal et godnat lyde herfra. Og selvom en vis mand en gang sagde, at "at rejse er at leve", må mundheldet "ude godt, hjemme bedst" også tilægges en vis sandhedsværdi. Vi ses om 18 timer! Over & out