Fra Cuscu gik turen videre til Puno, som ligger på Peru-siden af Titicaca, som er verdens højst belligende større sø. Vandoverfladen ligger i 3.800 m højde og vandet er isnende koldt året rundt. Det siges at der er sket mange mærkelige ting her, men et faktum er, at omkring 2.500 mennesker bor på sivøer midt på Titicaca. Det er blevet en stor tursistattraktion og jeg ved ikke hvor originalt det efterhånden er, men det var sjovt at se for en 3-4 timer. De lokale lever af fiskeri og turisme og vil meget gerne sælge souviniers.
Vi fik en lille forklaring på, hvordan en sivø bygges og hvordan deres samfund fungerer. Hvis man bliver uvenner saver (med en sav) man sin del af øen fra og flyder videre. Så nemt er det!
Sivene rådner, så der skal hele tiden bygges nyt. Hver ø har i øvrigt deres egen præsident, som bliver udpeget (i bogstavligste forstand) og som så skal varetage øens interesser. På den ø jeg besøgte boede der 6 familier i små sivhuse. For at komme i skole skal børnene sejles en af de andre sivøer.
Jeg var på den Peruvianske del af Titicaca inden jeg tog videre til den bolivianske del, som efter sigende skulle være lidt mere spændende.