Lima blev grundlagt i 1535 og Pizarro som grundlagde byen anså faktisk Lima for at være ugæstfri da nedbør var mangelfuld, jordskævlene var hyppige og vinteren grå og tåget.
Det er sommer her i Lima nu, så det er langt fra tåget og og gråt, men nærmest perfekt vejr. 27-28 grader om dagen og ca 20 om aftenen, hvilket jeg betegner for optimalt.
Som så mange andre storbyer i Mellem- og Sydamerika har Lima et blandet rygte. Der er områder man bør holde sig fra, hvilket selvfølgelig er en begrænsning, men min erfaring er efterhånden at de fattigste bydele ofte er ucharmerende, så der er ingen idé i at tage chancen. Af de 4-5 bydele jeg besøgte var de meget forskellige. Fra et antikt kunstnerkvarter til moderne Miraflores, som minder om Europa, til Chinatown samt den centrale del af Lima hvor kirker, pladser og enorme bygninger står i kø.
Alle sikre og spændende bydele, som var meget forskellige.
Lima er også byen hvor fortidens aftryk stadig kan ses. Jeg besøgte blandt andet Huaca, som ligger i det centrale Lima og som blev brugt til forskellige ceremonier for en gruppe mennesker mellem 200 og 700 e.k. Huaca blev bygget forholdsvis tæt på havet samt på et sted hvor udsigten var god, så området kunne overvåget. Der blev bygget pladser, templer og pyramider - det hele af millioner af mudderblokke. Præsterne, som slog dagsordenen an var faktisk rimelig moderne i deres tankegang. Væggene, som var bygget af tørrede lerblokke, blev konstrueret på en sådan måde at et eventuelt jordskævl gjorde mindst mulig skade. Kvinderne havde også en central rolle og blev betragtet som de vigtigste, hvorfor de blev ofret til deres guder, som i øvrigt var kvindelige (eller også havde præsterne luret at det ikke var dem der blev ofret...). Efter sigende en ære at blive ofret. De indtog en hypsotiserende drik fra San Pedro kaktussen, hvorefter kvinderne blev brændt levende og eftersigende ikke kunne mærke smerten.
Lima var ikke et spektakulært møde, men heller ikke kedeligt. Jeg tilbragte en lille uge her, men tager nu løbeskoene på og bevæger mig lidt hurtigere frem. Til Ica som sandmasserne er enorme, mod Nasca som er kendt for deres mystiske Nascalinier, til Arequipa, hvor verdens næststørste kløft ligger, til Cuscu for at se om Macchu Pichu er en mulighed (rygterne er meget forskellige) samt mod Titicacasøen, som bliver endestationen i Peru.