Profile
Blog
Photos
Videos
Den 12. november 2009
Cartagena:
Eventyrby, Miss Colombia og fester med de kendte
Cartagena ligger ud til det Caribiske Hav og har på grund af beliggenheden en dramatisk forhistorie. Byen blev fundet i 1533, og blev en vigtig havneby for spanierne, da man let sejle kunne sejle til andre områder i Caribien. Byen var attraktiv, hvilket blandt andet førte til mange piratangreb. Det mest kendte angreb fandt sted i 1586 og blev ledet af Francis Drake. Som modsvar byggede man et fort med udsigtposter samt en bymur udstyret med kanoner. Det hjalp og byens historiske centrum står stort set som dengang. Farverige bygninger med balkoner, flotte kirker, mange pladser (hvoraf specielt en blev brugt som slavemarked) og hestevogne er nogle af de seværdigheder som gør at byen bliver kaldt et "levende museum" og "Sydamerikas mest romantiske by". Det at gå rundt i byen er sightseeing i sig selv.
Fra Cartagena kan man tage på forskellige ture. Blandt andet til Playa Blanca og til vulkanen Totumo. Playa Blanca er en bounty-strand, hvor jeg sov i hængekøje og ellers bare nød det varme vand, solen og de friskfangede fisk. Vulkanen er en muddervulkan, som der kun findes 3 af i verden. Det skulle efter eftersigende være sundt for huden pga de mange forskellige mineraler som mudderet indeholder. Der var en gruppe på 20 cheerleaders, som synes jeg var vældig interessant, så jeg fik dejlig massage. Det siger man jo ikke nej tak til. Huden føltes bedre efter en tur i mudderet - om det var massagen eller mineralerne ved jeg ikke. Måske en kombination :-).
En af dem jeg så mest til i Guatemala var Anton. Vi havde en god tid og var blandt andet i El Salvador sammen. Efter vi begge har rejst forskellige steder, trådte han ind af døren på på mit hostel. Han ville bare kigge efter en bog, så tilfældighederne ville at vi mødtes igen. Det var helt fantastisk og jeg synes tilfældigheder som disse er ret facinerende. Jeg skulle være i Cartagena den pågældende dag, på dette hostel, i hostellets tv-rum hvor bøgerne står på et bestemt tidspunkt og Anton skulle ramme samme hostel og samme tid, så mange ting skulle passe sammen. Han er en af dem jeg gerne vil rejse videre med i modsætning til de fleste, som man bare har et par gode dage med.
Den 11/11 hvert år afholder Cartagena uafhængighedsfest. Man har valgt at kåret Miss Colombia i Cartagena hvert år i dagene omkring den 11/11 og folk kommer fra hele Colombia for at fejre den store dag, mens man fester i flere dage inden og efter. Deltagerne i Miss Colombia er her i 18 dage, hvor de deltager i forskellige arrangemanter inden den endelige vinder kåres.
Colombianerne fejrer begivenheden på charmerende vis med forskellige parader, hvor typiske dragter vises frem, med dans og så sprøjter de skum på alt og alle. Man kan ikke gå uden at blive sprøjtet til, blive smurt ind i maling (som let kan gå af) eller få kastet pulver på sig. Alle gør det, unge som gamle, og alle kan lide det, så det er bare med at deltage. En god og ufarlig måde at have have det sjovt på. Jeg så ikke tumult på noget tidspunkt på trods af at der var mange mennesker samlet, hvoraf de fleste drak sig godt fulde - det siger noget om colombianerne. Politiet var selvfølgelig massivt repræsenteret, men de er utrolig flinke. Vi oplevede at en politikommisær kom til os og fortalte hvilke typer vi skulle være ekstra opmærksomme på og at vi desuden altid kunne komme hvis vi havde problemer. Politiet tog billeder af os, hjalp med at finde vej og de var ALLE smilende, rolige og høflige. Hvilken kontrats til politiet i nabolandet Venezuela.
I løbet af de 10 dage jeg var i Cartagena forsøgte jeg flere gange at få billetter til arrangementer med "Las Reinas", som deltagerne i Miss Colombia kaldes - de er ikke piger, men "dronninger". Det er en kæmpe begivenhed i Colombia og ikke som i Danmark hvor det virker ligegyldigt. Næsten alle arrangementer var private og for eliten, men Anton og jeg tog til byens største casino, hvor at se om jeg kunne komme ind og se "dronnigerne". Vi ville lade som om vi bare skulle spille, men casinoet var selvfølgelig lukket, så jeg spurgte dørmanden om der ikke var en mulighed for at komme ind og her kommer det utrolige. Han hjalp os med at komme ind, da hvert billet var for 2 personer og da nogle gæster kom alene kunne vi gå med ind på deres billet. Det var altså sikkerhedsvagten til et Miss Colombia-arrangement på byens største casino som hjalp os. Siger lidt og colombianernes venlighed. Indenfor kom jeg helt tæt på deltagerne og ingen tvivl om at de ser godt ud og det er umuligt for mig at udpege en favorit. Håber en af dem vinder Miss Universe - kunne være en sjov anekdote.
Anton og jeg faldt i snak med to personer som viste sig at være journalister. Dem tilbragte vi tiden til efterfesten med og de var gode venner med Alexander, som stod for arrangementet. Nu begyndte der pludselig at blive åbnet døre. Vi blev inviteret til fest næste dag på det vildeste hotel med alle de kendte fra Colombias jetset. Modeller, journalister, tv-folk og skuespillere og vi kendte ikke en eneste af dem. Det var vist både sjovt for os og dem, for vi fik stillet nogle spørgsmål som de normalt ikke får. Jeg spurgte blandt andet en fyr hvad han lavede og det viste sig senere at han var den ene halvdel af et super kendt par, hvor kæresten er tv-vært. Tror det følte de var helt rart at være ukendt for en tid. Og eftersom vi ikke kendte dem var vi ikke interesserede I at få taget billeder af og med dem - det var omvendt. De spurgte os om vi ville fotograferes. Fri champagne og sushi, byens bedste udsigt og en surrealistisk oplevelse for der var spækket med kameraer og fotografer, som ville tage billeder af en til diverse hjemmesider og blade. Jeg blev desuden spurgt om jeg ville svare på et spørgsmål til TV - på spansk. Jeg var lidt forbeholden, men lod mig overtale. Totalt langt ude og nogle gange stod Anton og jeg bare og smilede og grinede indvendig.
Vi faldt i snak med en masse forskellige i de dage, blev introduceret for alle mulige og fælles for dem alle var, at de var utrolig søde. De kunne sagtens være ligeglade med et par "jounalister" fra Danmark og Sydafrika, som vi udgav os for at være.
To dage med fester sammmen med disse mennnesker på fancy hoteller, resorts og diskoteker - 2 dage hvor alt var gratis. Jeg er i Bogota nu, hvor alle disse kendte bor, så vi må se om det bliver til flere fester, men uanset hvad var det 2 anderledes dage i en verden man kun kender fra blade og TV.
Viva Dia de independencia, Miss Colombia og Cartagena - specielt når man bare er en journalist fra Danmark, som skal følge konkurrencen... :-)
- comments