Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag har vi igen brugt på at snorkle - men denne gang med havskildpadder!! I formiddags tog vi en collectivo (en shuttlebus der går mellem Tulum og Playa del Carmen) mod Akumal strand. Heldigvis var stranden og havet ikke helt overfyldt endnu, skønt der var mange mennesker i havet! Vi skyndte os at få vores udstyr på og hoppe i havet. Virkelig fantastisk oplevelse! Vi så måske 3-4 skildpadder i havet, og de var virkelig store og pæne. De virkede helt upåvirkede af, at der var så mange turister, der havde travlt med at iagttage dem. Efter mange forsøg fik jeg også taget et par gode billeder af dem!
Efter at have ligget lidt i skyggen skulle vi atter videre for at snorkle et andet sted. Vi gik dog i den forkerte retning, og efter at have gået en halv times tid uden at finde det vi skulle, gik vi ind på et hotel for at spørge om hjælp. Vi var gået totalt i den modsatte retning. Vi kunne heldigvis få et lift for 100 peso hen til en restaurant, vi havde fået anbefalet på vores hostel. Restauranten levede helt op til alle forventninger, idet det lå helt ned til vandet med den flotteste udsigt - og tilmed lækker mad og rare tjenere.
Vi havde fra morgenen fået at vide, at der var en tropisk storm på vejr, og der var ret vilde bølger i havet, så vi besluttede os for at droppe den ekstra snorkeltur og istedet gå tilbage til Akumal strand og ligge lidt i solen. Da vi skulle hjem med en collectivo, mødte vi tilfældigvis vores to roomies og de to drenge, der var med os på tur i går. Super dejligt for så var vi helt sikre på at komme af det rigtige sted ;-)
Vi var knap kommet ind af døren, før regnen tog fat og stod på i tre timer. Der er helt oversvømmet udenfor.. Lena og jeg var heldigvis forberedte og havde købt yoghurt og snacks til aftenen, så vi har brugt aftenen på at slappe af og spille kort. Jeg må være i mit heldige hjørne i dag, fordi jeg vandt alle tre spil :-D
Lige nu regner det ikke, men det lyner og tordner engang imellem.. I morgen er det forhåbentlig tørvejr og klart vejr igen, for vi vil gerne ned og se ruinerne, inden vi tager videre til Cozumel, hvor vi også har tre overnatninger. Dykningen skulle være fed der, så mon jeg ikke får taget mit dykkercertifikat i brug efter to år i dvale.. Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs, når det er så længe siden :-)
- comments
Karen Bargisen. Ja nok regner det her men nok ikke i den grad! Vi har August på ferie han har lavet en popcorns maskine af en øldåse og et fyrfadslys den fungerer ikke rigtig men så godt,vi har en mikroovn. Kærlige hilsener til jer fra os .