Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg startede dagen med at tale i telefon med Casper, som har fødselsdag i dag :D Stort tillykke min skat - jeg håber ikke, at det er for kedeligt uden mig derhjemme!
Igen havde vi en langsom morgen, fordi vi ikke helt viste, hvad vi skulle bruge tiden på, inden vi skulle videre mod Stillehavskysten og Puerto Vallarta. Vi kunne faktisk sagtens have nøjes med en dag mindre. Vi fik besøgt et par museer i byen - bla et museum for Diego Rivera (Frida Kahlos mand) som er vokset op i byen.
Eftermiddagen brugte vi på at skrive en masse postkort og prøve at planlægge vores tid her i Mexico.
Klokken 22 blev vi hentet af en taxi, der kørte os ud til busstationen. Som jeg skrev forleden, har vi problemer med at købe vores busbilletter online, så vi forsøger at være et par skridt foran og har nu købt vores billet fra Puerto Vallarta til Puebla (vi skal videre derfra den 29. Juli klokken 22 og køre i bus i 16 timer, Jubii). Bussen afgik klokken 23 og ligesom sidst var det en super lækker bus, der gav os rig mulighed for at sove!
- comments