Profile
Blog
Photos
Videos
Ja har ikke været så god til at skrive blog her de sidste dage så her kommer der lige en opdatering af vores dage i Portland.
Fredag havde både Dave og Louise fri så der tog de os med ud til The Gorge et utrolig flot natur område oppe i bjergene, her så vi det tredje højeste vandfald i USA med en højde på ikke mindre end 165m. I twilight filmen spiller de baseball i en af scenerne der er dette vandfald i baggrunden. Da vi havde været den tur igennem gik turen mod centrum hvor vi gik rundt og shoppede lidt og fik lidt kaffe inden vi tog på et microbryggeri og fik aftensmad samt lidt øl:)
Lørdag skulle Louise desværre arbejde men Dave havde fri så vi havde hele dagen sammen med ham. Vi havede en super hyggelig dag med afslapning og outlet shopping det var en rigtig dejlig dag, stille og roligt ingen stress overhovdet. Om aften skulle vi hente Louise fra arbejde kl 21 da hun fik fri og så var vi inviteret til housewarming hos nogen af deres venner, folk herover er så fantastisk imødekommende og åbner bare deres hjem for helt fremmede på en måde vi slet ikke kommer i nærheden af i DK.
Søndag var dagen vi havde både glædet os til og samtidig frygtet. Idag skulle vi ud og skyde med Dave og nogen af hans venner. Vi kørte hjemme fra deres hus ved 10 tiden også gik turen ellers mod bjergene. Efter en køre tur på en lille time ankom vi så...
Vi startede blidt op med hans mindste håndpistol, nu ved jeg ikke om i har prøvet at holde en pistol før, men den er ret tung i forhold til størrelsen og der var et ret kraftigt rekyl på den (rekyl er den kraft der bliver ført tilbage i pistolen når man skyder) vi gik så videre til en Shotgun den var crazy i forhold til håndpistolen tager vi lige at tredobler kraften og størrelsen på den. Så kom turen til at skyde med Assault Riffel det er lidt som et semi-automatisk maskingevær så den kan skyde en hel masse kugler afsted meget hurtigt... Så kom der er lidt større håndpistol som efter en Shotgun og en Assault riffel ikke virkede ret vild men dog ikke mindre dødelig.. Så kom den store kanon frem en Sniper Riffel som de bruger i SWAT (svare til Politiets Indsats Styrke) du kan med denne riffel ramme målet præcist fra 500m væk og der vare bare tryk på det var vildt. Patronerne til den var enorme.
Så kom vi til dagens sidste våben en gammel riffel fra 1907 som Dave har været i gang med at restaurere, den skulle skyde for første gang i 60 år så ingen vidste om den overhovedet virkede eller om den ville eksplodere i hovedet på os. Dave skød først for at være sikker på at det var sikkert for os at skyde med den inden vi fik lov. Den virkede, den var lidt stram med den skød godt med der var rigtig meget rekyl i den, så meget at Stefan fik et lille blåtmærke på skulderen af den.
Hele dagen har været så grænse overskridende at det næsten er løgen, torsdag så jeg mit livs første pistol og Idag har jeg skudt hele 6 forskellig våben.
Jeg syntes det har været en helt fantastisk dag og er SÅ taknemlig over at ha fået lov til at prøve det. Jeg kan til dels følge den tankegang der ligger bag hele det her våben halløj og så alligevel ikke. Det ligger så langt fra den danske kultur og mentalitet at gøre sådan noget, men det magt trip man får når du står med sådan noget er utrolig sværd at beskrive. På den ene side er det vildt skræmmende at du faktisk har muligheden for at i grove ord "bestemmer over liv og død for et andet menneske" og på den anden side får man også et adrenalin kick over det som er ret vild. Jeg kommer dog aldrig til den overbevisning om at alle har ret til at eje et skydevåben og kommer aldrig selv til at eje et men kan godt lidt forstå dem der ejer et skydevåben.
Mandag spiste vi allesammen morgen mad sammen inden vi skulle fortsætte vores tur nord på mod Canada med et lille stop i Seattle for at Spaceneedle og den Originale Starbucks som stammer herfra.
Der var en fantastisk udsigt oppe fra Spaceneedle som er 184m høj, udkigsdækket er dog "kun" i 158m i luften det var virkelig smukt. Efter Spaceneedle tog vi "Seattle Mono Rail" ind til downtown hvor at den første Starbucks åbnede i 1971 på Pike Place Market et område med en masse boder med alt fra frisk fisk og frugt til div. hjemmelavede ting, et rigtigt hyggeligt sted. Så gik turen igen lidt længer mod nord med næste stop Vancouver, Canada. Da vi kom til grænsen havde vi dog ikke lige tænkt på at det var sidste fridag efter en lang weekend så der var vanvittigt mange mennesker ved grænsen på vej hjem igen så vi holdte i kø i en time inden vi kom frem til grænsekontrollen som efter 10 min med alke mulige mærkelige spørgsmål lod os køre ind i Canada:)
Vi var ved Kent vores kammerat ca. kl. 22 og da det var en dejlig lun aften gik vi en aften tur nede ved vandet og gik op og fik et par drinks inden vi gikbi seng.
- comments