Saa det her, er vores foerste blogindlaeg!

En tidlig oktober morgen mere praecist tirsdag d. 27 kl 3.15 startede et lille eventyr paa godt og ondt! Vi startede ud med en metro, som ikke koerte! fed start! Ud i en taxa og op paa flyet mod Amsterdam, videre over Atlanta for til sidst at staa med foderne plantet paa Costa-ricansk grund... Turen gik fint, dog med lidt undren undervejs, idet vi havde faaet at vide, at vi selv skulle bringe vores baggage videre i Atlanta. Der var beskeden blot ¨No, and dont worry¨, ok fint saa! Med en lettere undren om, hvad der mon skete med baggagen, begav vi os videre til gaten mod San Jose - Costa Rica. Naar vi landede, skulle vi modtages af en chaffoeur fra vores hostel, han var der ikke! Men vi var lidt lige glade med det der ikke var der! Vi fokuserede mere paa baggagen --- som ikke kom! Naa hvad saa? Ud af lufthavnensbygningens behageligt koellende airconditionsatmosfaere, ud og maerke den tunge trope luft! Vi fik fadt i vors hostel, som ´havde´ ventet paa os i lufthavnen! Vi skulle bare tage en taxa! Fint, og ja det staar cirka 100 i koe for at koere dig, hvorhen du vil for naesten ingen penge! Men vi besluttede at tage en certificeret taxa. Efter 20 minutters koersel igennem en by, som havde skiftet ham til nattilstand, kom vi frem til vores hostel! Og hvilket hostel? Det vi moedte var en lukket port! Vores kvindlige taxachaffoeur og vi proevede at ringe til vores hostel og snakke med dem, men intet hjalp.. Hun kendte et fint sted vi kunne bo! Vi takkede paent ja, da kl var omkring halv et om natten og vi var udkoerte efter rejsen!

Naeste morgen d. 28 okt. vaagnede vi op omkring kl 6 pga. larmen fra skolebusserne, som stoppede lige uden for vores vindue ved den lokal skole, der laa lige overfor! Vi stod op fik et bad og saa skulle vi ellers finde ud af hvor vi egentlig var landet? Vi gik ned til en lokal bager og kiosk og forsyndede os. Derpaa provede vi blot at gaa i en tilfaeldig retning og efter 500 m stod vi ved starten af San Joses ´gaagade´. Her gik dagen med at faa de basale ting som vi nu manglede, og vi kontaktede et turistbureau saa turen for alvor kunne starte!

Morgen d. 29 okt. Vi sad og noed vores lukserioese morgenmad paa vores hotel, da tjenere kom og sagde at vores bus allerede var her! Ja vi sagde HOTEL! Vi tillod os at tage et hotel efter en hektisk start! Nok om det, nu gik turen ud i det, vi virkelig havde ventet paa! Ud i bjerge beklaedt af en groen og frodig jungle, blot forstyret at enkelte huse og vejen som forsigtigt skar sig igennem. Vi naaede til Fortuna omkring middagstid! En lille turistby op til vulkanen Arenal. Vi fik hurtigt arrangeret en tur op mod vulkanen idet vi kun ville bruge en dag her. Midt eftermiddag, efter en times buldrende regn, satte vi os ind i en lokal guides bil, for at koere op til vulkanen. Efter en 20 minutters koersel halvvejs rundt om den slumrende vulkan stoppede vejen! Herfra gik turen op af et nedlagt stisystem igennem jungle med dens lyd, fugtighed, vildtvoksende orkideer, en hel del myg og, hvad der nu ellers hoerer til! Vi bevaegede os op i et klippeomraade over junglen, hvor vi kunne betragte vulkanens periodiske aktivitet ca 1,5 km fra toppen. Her ventede vi paa at de sidste skyer ville lette og vi kunne se toppen. Efter en et kvarters venten begyndte vulkanen at give lyd fra sig. En svag rumlen, som plydselig blev kraftigere, for saa at koege over... Lava sten blev sendt ned over sidden og naade en halv km ned, ikke som en lagsomt flydende lava man ser i alle film, men mere som rullesten som delles pa vej ned over siden, og det hele vare ca. 15-20 sekunder. Saa gik turen ned af igen, nu med pandelamper, da moerket var begyndt at falde paa! Vi stoppede et stykke foer bilen, for at se et udbryd i moerket! Efter laaaaang tids venten fik vi saa endelig lidt for pengene, ja og det er svaert at beskrive! Saa gik turen tilbage mod den lille by, undervejs gjorde vi holdt ved en flod! Vi havde egentlig mest lyst til bare at koere hjem, men vores mening ventet meget hurtigt, da vi saa satte vores foedder i floden. Ca 35-40 grader rindende varm vandt og omringet af jungle, hvad kunne vaere mere afslappende efter en lang dag. Det bedste den dag var dog syndet af vores tasker, da vi kom tilbage til vores hotel.

Naeste morgen d. 30 okt. var vi tideligt oppe for at naa hen og bade i den lokale flod og dens mindre vandfald, for derefter at vende naesen mod stillehavskysten og den lille by Playas del Coco. Her fandt Christian et dykkerselvskab, saa der dykkes! Og vi fandt et fint og billigt sted at bo! Jeg startede paa undervisning samme dag og Henrik fik lidt tid til at smide staengerne op!

Loerdag den 31 okt. stod en paa det sidste teori og medhoerene proever for den studerende. For saa at hoppe i en pool (mindede mere om et mindre badebassin) og saa smaat begynde det man egentlig ventede paa dykning! Her fik Henrik ogsaa lige genopfrisket lidt fra hans sidste dyk!

Soendag d. 1 nov. Vi dykkede 2 dyk, hvor vi saa reefsharks (en mindre hajart) og southn stingrays (rokke) ligeledes gik mandag d. 2 nov med 2 dyk for Christians vedkommende!

Saa stod den paa fisketur den 3 nov. en tirsdag med hoej sol! Vi tog med vores vaert Carlos ud og fiske. Snoerende blev smidt ud hurtigt efter vi var gaaet til soes! Efter en halv times sejlen saa vi en stor tunflok hoppe rundt i overfladen. Vi kredsede en gang rundt om flokken og haps, ja saa var der bid, to fine blacktuna blev halet ind. Saa gik jagten ind paa de lidt stoerre fik bla. fisken Mahi Mahi. Undervejs stoette vi paa en havskildpadde, som var blevet fandet i noget fiskegrej, saa den maatte lige befries, dog med den soergelige slutning at vi maatte slippe den fri med en krog i halsen som vi ikke kunne faa ud! Efter 2 timers sejlen/soegen! var humoeret faldet lidt. Det eneste vi havde set var en hel del havskildpadder! Ingen delfiner, hvaler eller bid paa drogene. Og saa som man mindst venter det, lyder der en spinden fra fiskestaengerne! Man ryger op med et saet, og bag baaden spraller en halvstor fisk! Mahi Mahi! Vel ombord, goer den hurtigt dagen noget bedre. Naar man hoerer den samme spinden igen, ryger man op med et lige saa stort saet, og bag baaden kan vi se et stort stykke trae slaebe efter baaden!

Med en pause i dykningen startede jeg (christian) paa advancede dykkerkursus ond. d. 4 nov. Henrik brugte smaa 2 timer paa at komme til en kasse i den lokale bank!

Torsdag d. 5 den sidste dag i Coco sejlede vi mod oeen Catelina en halv times sejlads vaek fra Coco. Her havde vi tre dyk, hvor vi haabede paa at faa et klimt af en mantaray (en rokke med et vingefang paa op til 4 meter) men her havde vi ikke heldet med os. Nu saa vi frem til at komme afsted fra denne lille flaekke! Til Sámara!