Med taskerne fulde af paraghurt, imodium plus og panodiler begyndte vi eventyret i Central Amerika med start i Mexico City. Vi startede haardt og brutalt ud med at blive roevet paa vores hostelvaerelse, og blev lynhurtigt mindet om at vi ikke laengere var i de trygge rammer i USA.

Vi tog hurtigt videre til naeste stop Oaxaca, og blev for foerste gang introduceret for OCC-busserne og Mexicos vanvittige infrastruktur med bumpler og snaevre bjergveje. Usikre veje, alt for meget aircon samt mexicansk mad var ikke just en dejlig cocktail paa de 12 timers lange busture der ventede os de naeste par uger :)

I Oaxaca oplevede vi virkelig hvor meget man (i kontrast til USA) kan faa for pengene i Mexico. Oppe i bjergene hos Maria fik vi privatvaerelse, kaempe pool og udsigt udover hele byen, hvilket passede os fint efter en turbulent start. Dog fand tvi ogsaa hurtigt ud at mexicanerne ikke har finder det noedvendigt emd doere til toiletterne, og med uro i maverne blev det hurtigt meget intimt paa det lille vaerelse!

Efter Oaxaca gik turen til Puerto Escondido, hvor vi fik os en grum overraskelse: Regnsaeson var sat ind! Regnen silede ned baade ude og inde (paa vores vaerelse), saa det eneste der var at goere, var at lade alt ligge og faa en corona med nogle svenske og australske drenge samt diskutere hvorvidt svensk eller dansk mad er klammest!

Dagen efter tog vi hurtigt videre til San Christobal, hvor vi indlogeret i et skur anbefalet af to tjekkere i Puerto Escondido. Vi var udsat for baade bed bugs, graedende vikinger, uspiselig mad og uendelig kedsomhed! Dog fandt vi hurtigt vej til taget, hvor vi kunne sole os og hoere Agnes Obel dagen lang :)

Vi var allerede efter en lille uge udmattede efter at have rejst 12 timer hver anden dag og naaet halvvejs paa ruten, og glaeede os til hvad vi troede ville blive afslapning i Guatamala!

Det fik vi dog hurtigt afbekraeftet! Turen startede med en minivan gennem Guatamalas bjerge, uden mad og aircondition i 12 timer, hvorefter vi ankom til Panajachel. Vi ankom sent om aftenen og blev hurtigt enige om at vi tranegte til menneskelige forhold med god mad, et bad og en seng uden bed bugs. Vi blev anbefalet et hotel af to tunesere, og da vi hoerte det var 4-stjernet var der ikke meget at rafle om.

Dagen efter vores restituering tog vi paa en smuk baadtur rundt til de smaa havnebyer omkring Panajachel. Turen gav os virkelig et indblik i hvilket ekstraordinaert land Guatamala er, og vi blev praesenteret for en smuk og helt unik kultur og natur. Trods den meget udbredte fattigdom var der masser af positivitet og stor gaestfrihed blandt landets beboere. Panahachel blev hurtigt vores favorit sted indtil videre med alle de smaa markeder, smukke natur og soede mennesker.

Den naeste dag skulle vi opleve kulturen helt taet paa, da vi skulle overnatte hos en lokal familie i en lille by i bjergene. Familien bestod af Far, mor tre doetre, tre boerneboern, kusiner og faetre og to kattekillinger, som alle boede under samme tag/skur. Vi fik skurets stoerste vaerelse med to senge og en natlampe. Familiens piger lavede smykker og solgte dem og da vi fejlagtigt tilboed vores hjaelp, fandt vi hurtigt ud af at det var lidt mere indviklet end de perlekaeder paa snor vi laver derhjemme! (og det var desvaerre ikke mange smykker vi fik lavet..) Dog mente vi at det at lave tortillias ikke kunne vaere saa svaert og tilboed derfor ligeledes vores hjaelp i koekkenet, dog viste det sig ogsaa at vaere noget at en bedrift. Husets 14-aarige datter var stortset prof til at lave tortillias og vores smaa dejklumper var en skaendsel i koekkenet. Vi blev hurtige enige om at alle maend burde anskaffe sig en mexicansk kone, naar hun i en alder af 14 baade laver smykker, mad, passer boern og goer rent! Vores talenter i koekkenet og i den kreative afdeling imponerede ikke mange, men i det mindste kunne Malene underholde familiens boern med mummitroldskort mens Charlotte gik til bageren efter broed til byens sultne gadehunde :) Det var alt i alt en god og indsigtsfuld oplevelse indtil morgenen efter! Klokken fem skulle blev vi vaekket og modsat aftenen foer var der ikke nogen til at koere os til bussen, og da byen som naevnt laa i en landsby begravet i bjergene maatte vi med vores 6 tasker gaa hele vejen op af bjerget! Uden mad og drikke var vi fysisk og psykisk fuldstaendig udmattede og graedefaerdige da vi ENDELIG naaede toppen og bussen videre til Lanquin.

Dog var turen op af bjerget med 40 kilos baggage kun en proevelse til det der ventede os i Guatemals jungle..

Vi ankom til Semuc Champey paa ladet af en gammel lastbil sammen med 10 andre unge og blev indlogeret i en lille hytte ude i junglen med flotte omgivelser. Vi meldte os hurtig til en tur dagen efter som SKULLE bestaa af en lille gaatur og til et viewpoint, badning i de smukke floder og tubing ned ad floden. I smaa sandaler og med haandklaede og lille taske over skulderen var vi klar til den lille gaatur i junglen og ellers badning for resten af pengene. Saadan skulle det ikke gaa .. De smaa mexi guider sagde godt nok noget om en stoerre vandflaske men smarte som vi var fortalte vi hurtigt hele flokken at vi altsaa lige havde hiket hele Grand Canyon og Yosemite! Det der skulle have vaeret en lille gaatur var altsaa en fuldstaendig vanvittig klatretur gennem Guatemalas jungleklipper i mudder og med firben, edderkopper og dumsmarte guider der var ved at doe af grin over de smaa danske piger der kaldte sig hikere efter en tur rundt i shuttle bussen i Grand Canyon. Svedende og paa randen til taarre tog vi hurtigt bagtroppen med privat guide da vi var kommet saa langt vaek fra resten af gruppen at de var bange for at vi ville farre vild! Da vi endelig kom til det saakaldte viewpoint efter at vores lille guide havde sagt "Only five minuttes more girls!" i de sidste 20 minutter, var det paa ingen maade det vaerd! Vi var rasende, gennembloedte af sved og loebet toer for vand men turen var paa ingen maade slut endnu. Vi skulle hele vejen ned til floden hvor det sjove endelig begyndte. Floden var smuk og det var dejligt med en nedkoeling efter den haarde tur gennem junglen. Dog havde vi to rimelig damp ramte guider med som syntes vi skulle hoppe fra klipper og rutsje ned ad klipper (hvilket resulterede i det voldsomt store blaamaerke paa Charlottes balle i fotoalbummet.) Tubing ned ad floden var sjovt trods en konstant lugt af affoerring og en mistet sandal paa flodens bund. Da vi kun med en sko gik hjem til hytten troede vi at den vaerste del var overstaaet men der tog vi grueligt fejl. Vi skulle paa grottevandring om aftenen som loed som en virkelig hyggelig udflugt men som mere var en selvmordsmission hvor vi skulle kaempe for vores liv i den moerke grotte. 50 mennsker og to stoned guider drog vi ind i en moerk grotte kun oplyst af et stearinlys pr. mand som vi skulle soerge for at holde over vandet naar vi skulle svoemme gennem grotten! Efter timer med svoemning i iskoldt grottevand, flagermus flyvende om hovederne paa os og livsfarlig klatring paa drivvaade klippevaegge var vi alle sammen lykkelige for at vaere ude i live og vi blev hurtigt enige om at vi ikke skulle paa flere ture i Guatemalas jungle!

Naeste stop var Flores, hvor vi skulle se den beroemte ruin Tikal, som trods de prestigefulde rygter ikke imponerede os det vilde. Gennem vores rejse i Central Amerika var vi paa mange ture, og glaedede os derfor til at komme til Carribiens kyst, hvor hverdagen kun skulle staa paa strande og afslapning :)

Tulum var foerste stop i Carribien, som boed paa de mest fantastiske strande og civilisation, som vi efter mange uger i Guatamala noed rigtigt godt af! Naeste stop var Playa del Carmen, som kickstartede vores "rigtige badeferie", hvor vi meodte en lille mexicaner der havde et hotelvaerelse emd to queen size beds, kaempe badevaerelse, terrasse og ikke mindst TV. Efter en del forhandling fik vi ham pruttet ned i en meget fornuftig pris og her blev vi i fem fantastiske naetter. Vi noed godt af fjernsyn og bloede senge, men fik ogsaa baade snorklet, drukket kokosnoedder, ligget ved stranden, spist god (mavevenlig) mad samt skydivet ud over carribiens kyst!Cancun var sidste stop i Mexico og ikke noget saerligt, dog fandt vi hurtigt lokale malls, hvor vi fik tiden til at gaa inden turen til Miami!

Alt i alt var rejsen gennem Central Amerika en fantastisk og ikke mindst autentisk oplevelse, og trods de mange proevelser ser vi nu tilbage paa det som uundvaerlig del af vores rejse som boed paa smuk natur, soede mennesker og et fantastisk kulturindblik! :)

Miami og det soede liv i USA - here we come!