Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom jeg egentlig personligt havde erklæret bloggen død kommer der alligevel en lille opdatering fra Asien.
For et par dage siden begyndte det kinesiske nytår, og i Wenjiang (hvor vi bor) betyder det at alle tager hjem til deres familie, hvilket lagde byen mere eller mindre øde. Derfor besluttede jeg mig for at sige "to hell with it!" og bestille den første (..og billigste) flybillet til Seoul jeg kunne komme af sted med. Nu 3-4 dage senere sidder jeg så på et hostel midt i Seoul og skriver et blogindlæg i den sene aftentime.
Har endnu ikke rigtig fået det store indtryk af Sydkorea eller Seoul, da jeg først er ankommet hertil for et par timer siden. Har dog været ude at gå i omkredsen af mit hostel, hvilket blev en lidt længere tur end jeg havde regnet med grundet dårlig retningssans…
Mit første indtryk er dog for det første at det er pisse koldt…. Men ellers virker det som en rigtig spændende by, hvor indbyggerne (heldigvis) snakker meget bedre engelsk end i Kina, og hvor de er noget mere vant til at se udlændinge, så det er ikke fremmede for dem at slå over i engelsk når det går op for dem jeg ikke snakker koreansk.
Da min rejse var ret impuls har jeg endnu ikke rigtig besluttet mig for hvad jeg har lyst til at få tiden til at gå med herovre, men jeg kunne godt tænke mig at komme ud og se den demilitariserede zone og nogen af de mange paladser der ligger inde i midten af Seoul og så ellers bare æde igennem af det koreanske køkken.
- comments