(d. 20/2) Så kom den længe ventede tur til Vietnam, som nok er det land vi har været mest spændte på at opleve. Vi ankom til Ho Chi Minh (Saigon), uden egentlig at have booket noget sted at bo, da vi havde læst om et godt backpacker område, som skulle ligge meget centralt. Da vi ankom til lufthavnen, forventede vi egentlig bare at kunne betale en taxa, for at køre os til midtbyen for en smal sum. Men næ nej, det ville koste os 90 DKK. for at blive kørt 8 km, så det takkede vi PÆNT nej tak til! Vi gik i stedet for hen til det nærmeste busstoppested, hvor vi ikke rigtig kunne finde information omkring, hvilke busser der kørte hvortil. Da vi skulle til at gå ind i en af busserne, for at spørge en af chaufførerne, blev vi af en eller anden Vietnameser-kvinde skubbet hen til den bagerste busdør, hvorefter hun jagede os ind på en meget hundsende og irriterende måde. Vi fandt så ud af, at det var den rigtige bus og at hun sikkert bare prøvede at hjælpe, men hun var godt nok belastende ;-).
Nå men vi kom da både sikkert med og af bussen, med lidt hjælp fra nogle lokale Vietnamesere som var med i bussen, og som var søde til at fortælle os, hvor vi skulle af. Derfra var det egentlig nemt at finde et sted at bo, da der er mange Vietnamesere som er hurtige til at tilbyde et billigt værelse. Vi fik i hvert fald hurtigt afgjort hvor vi skulle bo, da Christopher ville have det, som lå tættest på en bar med live fodbold og andre sportsgrene ;-)
Vi skal nok vænne os lidt til trafikken igen da de især i storbyer som Saigon, kører lidt vildere end de gjorde i Malaysia. Her er deres hovedtransportmiddel motorcykler og knallerter, så det kan godt virke lidt forvirrende, når de kører ind imellem hinanden som det passer dem! Der er ikke rigtig regler for fodgængeroverfæltet eller når fodgængerne har grønt, man kunne faktisk lige så godt helt fjerne den "grønne mand", da symbolet ikke har den store betydning og folk alligevel dytter, når man går over for grønt!! Men man vender sig hurtigt til det, og man skal egentlig bare gå lige over i et fast tempo, så kører de automatisk uden om en. Det er først hvis man lige pludselig bliver usikker og begynder at løbe, at det kan gå galt!!

Efter vores indtjekning bevægede vi os rundt i området, for at studere den centrale bydel. En af medarbejderne fra hotellet fortalte os, at vi skulle prøve at gå ned ad en bestemt gade, som var spærret helt af for trafikken. Hele gaden var dekoreret så smukt med blomster og andre festligheder til ære for det Vietnamesiske nytår TET. Hvilket godt nok også var flot og kreativt lavet, men lidt vildt med så mange mennesker der var på gaden.

(d. 21/2) Dagen efter tog vi på en byvandring i det gamle kvarter. En meget varm dag at gå rundt i byen på og vi var først tilbage igen, da solen var gået ned. Vi så en masse historiske bygninger som Genforeningspaladset, Notre Dame Katedralen og en masse flotte parker. Det sidste stop på vores byvandring var Krigsmindemuseet, som var lidt ubehaglig at se, da der var en masse brutale billeder fra krigen. Aftenen stod i fodboldens tegn, hvor Christopher rigtig kunne nyde en masse kampe på 6 forskellige storskærme, tror han havde lidt svært ved at vælge hvilken skærm han skulle følge med på :-D

(d. 22/2) Næste dag ville vi besøge den botaniske have, som vi egentlig havde nogle høje forventninger til, men der var ikke meget botanik over den have/park. I stedet blev vi mødt af en blanding af en zoo og forlystelsespark. Meget mærkeligt og stakkels de dyr som skulle høre på alle de børneskrig og alt den støj fra rutsjebaner og gadelarm. Dyrene så i forvejen ikke ud til at have det godt, da mange af dem var i meget små bure og mange havde vandhuller som var helt udtørrede. Vi gik derfor hurtigt ud af parken igen. Dernæst vendte vi næsen mod Jade Emperor pagode, et flot lille tempel hvor der lever en masse små mini skildpadder.
Om aftenen mente vi selv, at vi havde fortjent en omgang massage, efter at have vandret byen rundt to lange dage i træk. Det er ikke svært at finde billig massage i Saigon, da det tilbydes alle steder. Vi fik 90 min. massage for under 100 kr pr. person. Her var vi nok for første gang ude for, at der blev forventet drikkepenge af os. Til at starte med gav vi dem, hvad vi syntes, var et fair beløb, men da vi gik derfra og regnede lidt på det, svarede det nok til, at de fik 4 kr tilsammen. Kan godt forstå de kiggede lidt underligt på os!! Deres valuta (Dong) kan nogle gang godt være forvirrende at regne med, fordi deres beløb er så kæmpe store i forhold til DKK. Man føler ikke man får meget for pengene, hvis man eksempelvis giver dem 10.000 Dong, hvilket svarer til ca. 3 kr. Vi følte os derfor lidt dumme, da vi gik derfra og da vi fandt ud af, at de ikke kunne få særlig meget for de drikkepenge :)

(d. 23/2) Vi bestilte en guidet tur til Cu Chi tunnelerne, som er et avanceret netværk af underjordiske gange, der blev brugt under Vietnamkrigen. Vi så en masse bombekrater og var også nede at gå i de meget små og klaustrofobiske gange, som var bygget i flere forskellige niveauer. Vi var fuldstændig smadret i vores ben, efter at havde gået i tunnelerne i kun 2 min, da man skal gå på hug hele vejen. Utroligt at de har kunnet sidde/gå i den position så lang tid, når man tænker på at deres gangsystem var omkring 250 km langt 8-). Ud over dette kunne man se deres meget opfindesomme og voldsomme fælder, som virker meget brutale, men sådan var vilkårene nok bare! Desuden kunne man også skyde med alverdens skydevåben fra krigen, hvis altså man havde lyst til at prøve dette!! :-).
Vores guide havde selv været med i krigen, så han havde nogle rørende historier at fortælle og gik også meget op i, at vi fik hans historie at vide. Men han kunne til tider godt være lidt hundsende, da vi skulle nå så meget på kun 3 timer.