Ja saa er jeg sku ogsaa kommet til Vietnam. Bor lige pt. i en "lille" bjerlandsby, paa kun 45000 indbyggere. Vi bor paa et hotel kaldet Mountain View Hotel, og man kan kun sige at hotellet lever op til sit navn. Men mere om Vietnam en anden dag.

Som nogen af jer nok ved saa skulle jeg moede min foerste gruppe i Hong Kong d. 20 aug. Det lykkedes ogsaa fint, og rejser pt sammen med 14 andre. Vi er fra storset hele verdenen, Sydafrika, Australien, USA, England, swiess og ikke mindst lille Danmark. Vores gruppe guide hedder Ting og er fra Kina, Hun snakker engelsk som jeg snakker tysk (for dem der ikke ved det, saa er mit tysk til at forstaa, men jeg fatter ikke alting) Naar men som folk kom til Hong Kong i loebet af dagen, fik vi etableret os og moedte hinanden. Jeg bor paa vaerelse med en fyr fra England som hedder Robert. Vi skulle oprindeligt have vaeret 15, men en pige fra England var blevet syg.

D. 21. aug. til Kina og vores foerste treking tur, det jeg personligt saa mest frem til. D. 22 aug. moedte vi vores lokale guide, som paa engelsk hed Fox. Det var ham som skulle lede os gennem dale og over bjerge de naeste to dage. Foerste dag skulle vi overnatte i en lille bjerglandsby kaldet XiJing, og befolkningen der var Miao folket. Overnatningen var et homestay, altsaa vi boede ved en familie. Det var ufattelig spaendene at se hvordan de levede, og til trods for at de ikke havde loebene varmtvand i nogen huse, saa havde de alle sammen satelit tv og store 21" tv. Hvilket vi fandt ret sjovt. Efter vi allesammen havde vaeret i bad, var der aftensmad, hvilket bestod af de lokale retter, aka ris med diverse ting og sager. Vi havde paa forhaand faaet at vide at risvinen var gratis. Saa det skulle saafoelgelig ogsaa proeves, og vi endte da ogsaa med at udfordre husetsfrue til en drikke konkurance, hvilket vi tabte. Vi gik tideligt i seng (surprise). Dagen efter gik turen videre til en ny bjerglandsby, hvor det ogsaa var Miao folket som boede der. her fik vi en traditionel velkomst cermoni (risvin, med risvin til) Fox tog os med ned til en stor flod hvor vi badede i et par timer foer vi kom tilbage til aftensmaden. Efter maden var vi blevet fortalt der ville vaere en overraskelse til os, foerst kom der 4 unge piger ind til os ved bordet. De begyndte at synge for os, mens de gik rundt om bordet og haeldte risvin op til os alle sammen, og det var forbudt at sige nej. Det skal siges at shots glas i Kina er dobbelt saa store som i Danmark. De kom rundt om bordet 12 gange, med 4 shots til hver pr gang. Foerst her beslutter voires guide Fox at fortaelle os hvordan vi for dem til at stoppe! Vi skal synge for dem ogsaa skal de drikke. Dem af os der stadig kunne staa op begyndte at synge, og puff var pigerne vaek. Senere var der en traditionel danse opvisning, hvor vi kunne deltage hvis vi ville. Der var enda et sted i opvisnbingen hvor vi skulle finde en dans at vise dem. Vi valdte The chickendanse, det var ufattelig morsom at se og deltage i, og bare rolig, jeg har optaget det hele, men kan ikke faa mit kamera til at virke, paa de her computere.

Selv om overnatningerne var ufattelig sjove og anderledes, var det alligevel selve trekingen der var det bedste. At gaa gennem dale med bjerge paa begge sider, 1000 vis af forskellige stier at gaa paa og udsigten var, som intet jeg nogensinde har set i mit liv. De faa billedere jeg har taget er kun 5% af det. Jeg blev saa betaget af synet at jeg glemte at tage billeder mange steder.

Efter denne fantasiske oplevese tog vi tilbage til hotelet i Kaili, hvor vi samme aften tog overnatstoget til kunming, hvor vi havde en hel dag fri. Personligt tog jeg bare indtil byen og gik rundt i 4-5 timer. D. 26 aug 2008 kl. 10.00am tog vi bussen til Vietnam, turen tog 12 timer, og det er uden tvivl den stoerste doeds oplevelse jeg har haft. Forstil jer at du koerer 100-110 km/t paa en bjerg skaaning, og man er komplet lige glad med modkoerne trafik og alt andet i verden. Man skal bare fremad. Det var som at sidde i en rutsjebane uden at vaere spaendt fas. Det kan faktisk ikke beskrives, saa i der hejmme for en foelse af hvordan det var. Alt jeg ville sige er, at hvis du har et daarligt hjerte, lad vaere med at bruge offentlige transport midler i Asien.

Vi ankom til vores hotel i Sapa, Vietnam kl 23.00 uskadte, paa mirkuloest vis.

Det var alt for nu, i morgen (28. aug. 2008) skal vi paa en ny treking tur, hvis vejret holder.

Mange hilsner her fra

Christoffer