Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 4,5 times søvn ringede vækkeuret. Vi skulle med taxa kl. 8.00, som skulle køre os hen til båden, som vi havde for os selv hele dagen. Efter rundsejlingen ville vi blive sat af på Phi Phi. Taxamanden var der en halv time før han skulle, så vi måtte skyndes os at spise vores morgenmad. Vi manglede også at hæve penge + købe lidt snacks til turen. Vi klarede det hele og kørte med taxamanden. Da vi kom ud til båden blev vi mødt af en franskmand, som skulle være vores guide på turen. Fem af pigerne skulle dykke og så var vi tre der skulle snorkle. Det første sted vi hoppede i vandet hed Phi Phi Lay. Der var utrolig smukt. Vandet var tyrkisblåt og sigtbarheden rigtig god. Man kunne fra båden se de flotte gule fisk svømme lige under overfladen. Dykkerne hoppede først i vandet med deres udstyr på. Som lektie havde vi fra undervisningen fået til opgave at løse en personlig opgave. Min var at tro noget mere på mig selv. Jeg har det svært med det åbne hav og plejer derfor at være en af de sidste der hopper i, men denne gang tog jeg det første hop i vandet af snorklerne. Missionen fuldført. Hvor var der bare fantastisk smukt at snorke. Der var gule, blå, orange, grå og meget små fisk samt koraler. Dog var vi nogle stykker der ikke nød turen helt som vi gerne ville, da vi blev godt og grundigt søsyge. Snorklerne skulle vente på at dykkerne kom op af vandet igen alt imens den lille båd gyngede. Der var ret så store bølger den dag. Jeg plejer normalt ikke at blive søsyg, men skal lige love for at jeg også er blevet den oplevelse "rigere" nu. Mouridsen, ME og jeg fik fodret en del fisk... mm.. Efter dette sted sejlede de os ind på land, så vi kunne få noget frokost og dermed få vores maver fyldt op igen. Efter frokost sejlede vi forbi Maya Beach. Derefter sejlede vi et nyt sted hen, hvor vi igen henholdvis skulle dykke og snorkle. Her fik vi at vide at vors guide at der var mange hajer, så vi skulle holde vores øjne åbne. Her var vandet meget grumset, så sigtbarheden var ikke særlig god, hvilket var ret så skræmmende, når vi lige havde fået at vide at der var mange hajer. Der var ingen af os der havde lyst til at se en haj, men vi sprang alligevel ud i det. Os snorklere kom hurtigt op af vandet igen. Det var ikke så interessant at snorkle, når sigtbarheden ikke var specielt god og især ikke når der var hajer i vandet. Mens vi sad og ventede på dykkerne fik vi en god saftig vandmelon. Derudover fodrede vi fiskene med brød og bananer. Et stykke længere henne samlede vi dykkerne op igen. Derefter blev vi sejlet ind til Phi Phi, hvor vi skal befinde os i dag og i morgen. Vi tjekkede ind på "Harmony house". Værelset var en skrabet udgave med fan og diverse kryb. Efter vi havde tjekket ind, tog vi allesammen et bad under den kolde bruser. Senere spiste vi aftensmad. Marianne og jeg tog bagefter ind og fik lavet øjenvipper. Det skulle lige prøves. Ellers var det tid til at finde køjen efter en hård dag med få timers søvn og søsyge..
- comments