Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 9.00 blev vi hentet af bussen, som kørte os af meget snoede veje på bjerge på vej hen til Skippers Canyon. Da vi ankom til bådene, fik vi udleveret en enormt stor regnjakke samt en redningsvest. Udstyret til sammen fik os til at lille en flok pingviner. Det så ret komisk ud. I båden blev vi slynget 180 grader rundt samt fra side til side alt imens vi kontast havde klippevægge på hver side. Der var høj fart på båden. Det var SÅÅ sjovt! Efter den ville sejllads, skulle vi videre til en guldmine, hvor vi fik lov til at grave efter guld. Der var 4 på holdet der fandt noget. Voight og Malene fandt to meget små stykker guld, som de fik lov til at få med hjem. Louise og Jimmy fandt hver et stykke guld, men de var så små at man nærmest skulle have loop for at se dem, så de fik det ikke med hjem. Derefter var det tid til frokost, hvilket vi sad og spiste ved en bro, hvor der tidligere var blevet sprunget bungy jump. Vi prøvede at kaste store sten ned i vandet oppe fra broen. Da stenene ramte vandet gav det et ordentlig brag, hvilket kunne minde om lyden af et kanonslag. Efter vi havde fået lidt at spise skulle vi vandre en smule. Vandreturen blev ikke så lang, da det begyndte at trække op til regn og det ville dermed være alt for farligt at befinde sig deroppe, når der kom uvejr. Vi nåede derfor kun at se en gammel skole, som var placeret højt oppe i bjergene. Det var langt væk fra alt! Jimmy var i dag kommet på tur med alle pigerne. Vi satte os ned på skolebænkene og så sagde vi: " Goodmorning Mr. Cockburn" - det hed vores guide. Han var en utrolig spøjs gut og vi synes at hans efternavn, var ret så komisk. På grund af den lille vandretur, ville vores guide i stedet køre os til en lille by som hed "Arrowtown". Der fandt vi dansk lakrids - heksehyl. Det var en vellykket dag (: .
- comments