Profile
Blog
Photos
Videos
Som vi nævnte i sidste blog ankom til Palm Springs hvor vejret var helt perfekt til at slikke sol, hvilket vi også fik gjort ved hotellets dejlige pool. Vi havde denne gang fået et virkelig flot hotel som vi nød i fulde drag de to dage vi var der. Tiden i Palm springs gik ellers med at køre ud i Joshua Tree National Park, som er en ørkenligende national park med sten og mærkelig formede træer, men det er nok nemmer at se på billeder end lige at forklare. Men det var hvertfald meget varmt derude og da vi gik en tur for at finde et vand hul og ikke kunne finde det, viste det sig at vi faktisk stod i det, vandhullet var bare næsten tørret ud. Men det blev til et par timer er national parken for så kunne vi jo lige nå hjem til poolen igen, for at blive brune.
Turen fra Palm Springs gik videre i VW Jetta til San Diego, hvor vi fandt et Motel tæt på den mexicanske grænse hvor vi håbede på lige så godt vejr som i Palm Springs. Vi regnede med at vejret var godt i Mexico, men så heldige var vi dog ikke, hvorfor vi så valgte at tage en shoppetur i et stort open air center, som blev en dyrere fornøjelse end først antaget. Vi tog også en dag i Sea World, hvor vi så spækhugger-, delfin- og søløve shows. Vi var meget inponeret over hvad de kunne få dyrene til! Vi hoppede også i en våddragt for at komme ned og svømme med delfinerne, vi fik både lov til at fodre dem og lave tricks med dem, og fik vi sagt at vi også fik kysset og krammet dem? Det var helt sikkert en oplevelse for livet. Billederne kan vi desværre ikke vise her på bloggen, da vi har fået dem med på en cd og der er ikke et cd drev her i denne computer soim vi har med. Men så snart muligheden er der skal vi selvfølgelig nok ligge dem op. Det kan dog være det først er når vi igen står med fødderne på dansk jord.
Ellers tog vi på vores sidste dag i San Diego til en af de populære strande, denne var Mission Bay. Den var rigtig stor, men vandet var ikke tip top. Ellers meget turistfyldt og hvad man forbinder med strandene i Californien.
Nu har vi vendt snuden mod L.A., hvor vi desværre også snart skal aflevere Jetta. Men vi glæder os til at opleve de ting, som ellers kun er set på fjernsyn.
Men det kommer i til at høre meget mere om!
- comments