6/3-10 I dag skulle vi med faergen fra Picton til Wellington. De er ikke saa smarte i NZ. De har koebt denne her ildt hurtige faerge, men de fandt ud af at naar den sejler saa hurtigt, saa oedelaegger den landskabet rundt omkring, saa nu sejler den dyre hurtig faerge meget langsomt, saa turen tager dobbelt saa lang tid end havd den havde behoevet. Vi fik indlogeret os paa et hostel og saa fik vi vasket vores toej. Forsoeger at booke noget ridning til imorgen, for det kunne jeg virkelig godt taenke mig. Vi moedte en dansk pige Amalie, som vi har moedt flere gange foer og hun var meget fuld for de havde vaeret til oelfestival. Hun ville have os med i byen senere paa aftenen, men vi var ret traette saa vi gik i seng og lovede at tage revanche i morgen :)

7/3-10 Endelig kunne vi sove laenge ! Havde faaet booket vores ridetur til kl 13.00. Men jeg havde kun snakket i telefon med manden, der styrede det og jeg havde misforstaaet hvilken station vi skulle moedes paa. Havde spurgt omkring om de vidste hvor den station jeg troede det var paa, men ingen havde hoert om det, saa maatte ringe til ham igen ogsaa fandt jeg ud af hvad den rigtige var og vi skyndte os afsted. Men da vi ankom til stationen skulle vi vente en halv time paa toget, som ville ankomme 13.05 saa maatte ringe til ham igen og sige vi ville blive forsinket med en halv time. Da kl saa blev 5 min over 1, og der stadig ikke var noget tog, saa viste det sig, at det var forsinket og det kom foerst 20 min over ! Saa en times forsinkelse stod vi endelig paa den rigtige station og damen som skulle hente os stod der stadig gudskeliv og hun sagde at det ikke gjorde noget. Vi skulle derefter koere i hendes bil i 45 min for at komme hen til stedet, saa behoever jeg at sige mere end det var dejligt da vi endelig var fremme. Vi fik to heste ogsaa var det ellers bare derud af. Vi fik endda lo til at galopere, men det var Christina ikke klar paa og hun var meget bange, men vores guide satte bare hesten igang ogsaa maatte Christna ellers bare klamre sig til hesten. Det var virkelig sjovt og tilsidst havde Christina vaennet sig til det og galoperede selv uden vores guide havde fat i hendes hest. Vi red op paa toppen af en bakke, hvor vi havde den mest fantastiske udsigt. Da vi kom ned igen, fik vi lov til at fodre hestene og lukke dem ud paa deres fold. Han havde ogsaa en masse hunde, som han fortalte var hunde som andre ikke ville have eller som havde bidt mennesker, som han saa tog til sig og opdragede paa dem, saa de blev de mest kaerlige hunde. Det var nogle ordentlige kamphunde, men de var bare noget af det soedeste. Han sagde endda at han ville foerst skyde sit barnebarn hvis hunden bed ham end hunden, for det er aldrig dyrets skyld det er som det er. Det var det samme med hestene, som var nogle andre ikke kunne taemme eller ride paa, men som han saa havde faaet afrettet og de var virkelig skoenne. Paa en maade var han en inspiration til bare at springe ud og goere det du har mest lyst til. Maaske ikke lige det han lavede, men ikke gaa paa kompromis og leve op til andres forventninger. Da vi kom hjem fik vi en rigtig nedtur paa for vi fandt ud af at vores tur i Peru er blevet aflyst ! Vi ringede til GAP som er dem vi har bestilt turen hos, men det var forsent at faa vores penge igen og vi kunne vaelge en anden tur, men det er ikke det jeg har brugt saa meget tid paa at spare penge op til. Vi skulle have haft det af vide i slutningen af februar hvis vi skulle have haft pengene igen, men det har vores rejseagent aabenbart glemt, saa strengt.