4/3-10 Endnu en dag, hvor vi skulle meget tidligt op. Vi kulle paa en tur i Abel Tasman nationalpark, som skal vare 2 dage. Vi blev hentet af en meget sur buschauffoer, men vi sov bare det meste af vejen. Da vi endelig kom frem viste det sig at vi ikke skulle paa en guidet tur, men selv gaa til den lejr, hvor vi skulle overnatte i telt. Vi fik vores ting sejlet hen til lejren, saa vi ikke skulle slaebe rundt paa det ogsaa fik vi ellers bare stukket et kort i haanden og afsted med os. Kortet fik spejderen Christina lov til at holde. Der var tre andre fra kiwi-bussen med, men dem ville vi ikke foelges med, saa vi skyndte os afsted. Det var en virkelig smuk gaatur, med flotte udsigter over nationalparken. Det var ogsaa en haard tur, men vi nyder at bruge vores kroppe og muskler aktivt. Vi kom til en smuk oase med vandfald og en naturlig rutsjebane, som nogle unge mennsker benyttede sig af. Vi havde desvaerre ikke taget badetoej paa. Da vi ankom til Bark Bay, som er der vi skal overnatte, skulle vi saette teltet op, men det er det mest aandsvage telt jeg nogensinde har set, saa vi fik sat det op, saa det er muligt for to mennekser at laegge derinde med tag over hovedet, men ikke komfortabelt. Christina viste mig et sted hvor der var fyldt med bittesmaa krabber og der gik barndommen lige i mig ogsaa for jeg ellers rundt og fangede de smaa baester. Vi spiste resten af vores braendende kaerlighed. Vi havde heldigvis faaet grej med til at lave mad saa vi skulle ikke spise det koldt. Vi gik bagefter en tur paa stranden, men vi var begge helt smadret, saa vi gik i seng, men havde os en god snak om fremtiden og om at blive ved med at rejse og om uddannelse. Det kunne vaere super fedt at proeve at arbejde i et andet land eller studere i laengere tid, men ved ikke hvor lang tid min mor er villig til at laegge hus til mig :)

5/3-10 Vi fik stort set ikke sovet i vores dumme telt, saa det var en fornoejelse at rive det ned igen. Vi skulle i dag med kayak tilbage til Kaiteriteri. Der er ca. 17 km dertil fra Bark Bay. Da vi kom i en kayak mig og Christina saa taenkte vi at det bliver intet problem, for det har vi jo proevet foer og vi var de hurtigste, men ved ikke hvad der gik galt. Vi var i hvert fald konstant bagud og de maatte vente paa os hele tiden, saa efter frokost besluttede vores guide, at vi skulle bytte rundt, saa jeg kom i baad med en fyr der hedder Josh og Christina kom i baad med vores guide. Det var meget bedre og nu kunne vi ogsaa nyde turen bedre end foer. Vi saa saeler, der legede i vandet og deres smaa unger taet paa for nu kunne vi sejle hen til dem. Vi stoppede ved en strand og badede og slappede af inden vi skulle videre igen. Mig og Josh saa ogsaa en pingvin, der svoemmede rundt ude i vandet, som et aeldre par i gruppen sejlede henover. De aeldre mennesker var tidligere highschool sweethearts, men de var begge gift nu, saa de moedtes paa denne her tur for at vaere sammen uden deres aegtefaeller vidste noget om det. Ogsaa derfor de ikke havde taget noget kamera med for der skulle ikke vaere nogle beviser. Det er alligevel meget friskt. Vores guide viste sig at vaere en smule naergaaende og kunne ikke tage en hentydning, saa da vi endelig kom til kaiteriteri, var vi glade for endelig at kunne sige farvel til ham, men det viste sig at han ogsaa skulle med den samme bus som os ! Fik da ogsaa et kys paa kinden, som afsked. Da vi kom tilbage til vores hostel i Nelson skulle vi bestille en bus til Picton, men der var ikke nogen og manden i receptionen sagde at det var vores egen skyld, fordi vi var i saa daarlig tid. Vi skulle afsted naeste dag hvis vores tur skulle haenge sammen, saa det var smadder vigtigt ogsaa derfor inden vi tog til nationalparken havde bedt en kvindelig medarbejde paa hostellet om at bestille en bus til os, men hun sagde at det var bedre naar vi kom tilbage for ellers ville vores reservation ville vaere glemt. Ordnede det selv i stedet naar de nu viste sig at vaere saadan nogle dumme nogen.