27.02.10: Tilbage i Queenstown igen. det var nu ikke saa daarligt, for det betoed at vi skulle ses med Sara og Charlotte igen. Vi sov laenge, lige indtil det bankede paa vores doer. det var Sara, der ville hoere om vi ikke skulle med til Picnic i Parken, og senere paa eftermiddagen sad vi 6 blege danske piger og spiste vores medbragte madpakker, mens vi slikkede de varme solstraaler i os. Vejret var fantastisk, saa Fie og Jeg besluttede os for at tage gondolen op til toppen af et naerliggende bjerg og nyde udskigten over Queenstown. Jeg ved ikke om det var vejret der gjorde det, men paa vej til gondolerne gik Fie ind i bungy jump centeret og koebte det stoerste bungy jump hun kunne finde. 143 m. Hun maa havde faaet solstik.

Udsigten fra bjerget var fantastisk. Men det tog helt pusten fra os, vi maatte hjem og sove en lille middagslur, foer vi skulle i byen med de andre piger om aftenen.

28.02.10: Er godt nok maerkeligt at vaagne op alene. Fie tog afsted tidligt i morges, for st springe bungy jump. Det bliver spaendende at hoere hvordan det var. Savner hende godt nok lidt. Er lidt maerkeligt naar man er vant til at vaere sammen 24 timer i doegnet, og nu skal jeg lige pludselig undvaere hende i flere timer. Men maa indroemme at det er skoent at vaere lidt alene, naar de er mennesker omkring en hele tiden. Har brugt det meste af dagen paa at hvile hovedet og pleje mine toemmermaend. Fra min koejeseng kan jeg kigge ud af viduet og se den mest fantastiske udsigt. Queenstown, soen i baggrunden og bag ved soeen et stort og maegtigt bjerg. Saadan nogle bjerge kan altsaa godt imponere mig.

Vi sluttede dagen med videoaften. Fie var helt heoj oven paa hendes store oplevelse. Det var fedt af se. Efter hun fortalte mig og hendes hop fik jeg ogsaa blod paa tanden. Det maa goeres naeste gang jeg kommer til Queenstown. Jeg skal helt sikkert tilbage hertil. Det er en dejlig by.

Jeg faar Fie til at skrive om sit bungy jump saa snart hun faar tid :)