Saa blev der endelig tid til at faa blogget lidt igen. Vi beklager, at det har taget os lidt tid, men vi forelskede os begge TOTALT i Varanasi, hvilket i ogsaa vil faa en god smoere om lige om lidt .

Foer vi naaede vores destination i den mere vestlige del af Indien, havde vi et pitstop i New Delhi paa 3 dage, eftersom vi ikke kunne faa et tog til Varanasi tidligere. Denne gang var vi mere end opsatte paa at bevise, hvem der bestemmer, og det fik vi ogsaa gjort i stor grad. Vi var saa haarde naar det handlede om penge, og vi fik sparet langt flere penge, end foerste gang vi var der(vi er nu det man kalder backpackere).

Vores afgang fra Delhi - Varanasi skulle vise sig at blive langt svaerre end foerst forventet. Vi havde som sagt billetten, men hvor vi skulle koere fra, fandt vi foerst ud af 20min foer afgang. I New delhi er der to togstationer, den gamle og den nye. Den gamle bliver ikke rigtig brugt mere, men det gjorde den selvfoelgelig i vores tilfaelde, hvilket udviklede sig til en hurtig intro i, hvordan metroen i Delhi foregaar, samt nogle stressende tanker og aandedraet. Vi var dog, saa heldige, at toget var forsinket halvanden time(det skal lige siges, at ALT paa den gamle station er paa indisk, saa det var ikke just let at finde ud af, hvor og, hvordan man skulle forholde sig. Isaer ikke eftersom toget havde skiftet nummer). Ind i et tog kom vi, og saa snart kontrolloeren gav os 'det gyldne nik' bredte der sig et smil i oejnene paa os begge, som udviklede sig det et 'YEEEEEEHAAA', saa snart han var vaek igen.

Destination 'Varanasi' accomplished

Efter en ganske fornoejelig togtur paa ca. 18 timer, traadte vi ud i et sandt helvede af rickshaws. Saa her var vi tvunget til at traekke det roede kort op af lommen, og ligne nogen, som kun kunne kommunikere paa tegnsprog. Vi fik minglet os vej hen til en netcafe, hvorfra vi kunne finde nummeret paa vores paa forhaand bookede hotel, som havde en "free pickup service" fra togstationen. Selvfoelgelig var den ikke gratis, men det ser jo paent ud paa visitkortet at have staaende . Efter turen begav vi os ind i den magiske labyrint, som den gamle del af Varanasi er. Her blev vi hurtigt indlogeret, og fik booket en dag mere paa forhaand.

Varanasi skulle egentlig kun have vaeret en endags fornoejelse, men vi mistede begge maeglet, saa snart vi begav os rundt i de smaa straeder, samt gik en god tur langs ghatsne ved Ganges. Det helt gamle indien kom langt ind under huden paa os begge, da man saa, hvor taet knyttet disse mennesker var til deres religion, og ikke mindst doeden = en dag blev hurtigt til en uge.

Facts of Varanasi

For at kunne forstaa lidt af den foelelse, som rammer en, som lyn og torden, vil jeg hurtigt(det bliver sikkert ikke saa hurtigt :P) lige hurtigt ridse op, hvad det er som goer Varanasi til den helligste by i Indien.

Varanasi er den helligste by i Indien, og en af de helligste i verden(for hinduister). Dette er grundet Ganges, og 'The Golden Temple'. Ganges er nemlig hellig, og derved opnaar man hurtigere befrielse fra sit tidligere legme, hvis man bliver braendt naer floden, eller bliver direkte dumpet i den. Den mest hyppige befrielse, er braending. Dette bygger paa, at man bliver braendt, hvis man er uren, og hvem kan lige sige sig helt fri for ikke at have dyppet naesen i honningkrukken, en gang for meget i sit liv .

Man bliver derfor, naar man er doed svoebt ind i 3 lag af tekstiler af forskellige farver, og blomster. I nogle tilfaelde lader man foedderne stikke ud under klaederne. Efter familien har bedt, og sunget for den afdoede begiver de sig ned af gaderne, imod den ghat, hvor braendingen foregaar. Der er to ghats, hvor braendingerne bliver afholdt, den ene mere populaer, end den anden. Hernede bliver ilden til baalet opkoebt af en speciel familie, som er de eneste der har den 'hellige ild'. Ydermere bliver der afvejet braende til baalet. En saadan ceremoni og afbraending koster alt imellem 800Rs - til uendeligt, alt afhaengende af, hvor rig en familie det er, som skal bruge ilden. Hvis man bliver smidt direkte i Ganges, saa er det fordi man er ren. Derfor er det kun praester, hellige maend(sadhuer), kryplinge eller folk, som er blevet bidt af en slange. Grunden til, at kryplinge, og slange bidte bliver regnet for rene, er, at de endten er paa jorden for at minde de raske folk om, at de boer vaertsaette at de har alle deres lemmer og et "sundt" velvaere. Hvis man er blevet bidt af en slange, ryger man ind under 'Shivas lov". Shiva har en bestemt forbindelse til slanger. Man kan derfor kategorisere sig selv, for vaerende lidt heldig, hvis man bliver bidt af en slange, som medfoerer doeden . Det skal lige siges, at det sker, at ligene efter en uges tid godt kan komme op til overfladen igen, da fiskene i Ganges spiser rebet som er viklet rundt om liget, sammen med en sten- mumsfilibaba.

Jeg haaber ikke, at det var for forvirrende beskrevet, men syntes det var vigtige facts at faa med.

Dagene gik, og bekendskaberne med andre backpackere blev stoerre. Isaer en tak til en pige fra USA ved navn 'Autumn', som studerer olier og ricki(en form for healing) i byen, er at takke for vores gode oplevelser vi fik. Hun viste os nogle gode steder, og fortalte os lidt om, hvordan vi burde forholde os til deres ritualer, og deres naergaaenhed. Der er saa meget, at fortaelle om dette sted, saa jeg bliver lidt noedt til at stoppe mig selv af frygt for at goere jer oere i hovedet, eller for, at vores regning paa netcafeen bliver for stor .

Til at slutte af med vil jeg lige hurtigt beskrive vores tur til Pokhara(Nepal), som gik via Gorakphur(7 timer) - Sunauli, graense byen(3 timer) - Pokhara(9 timer). Vi havde i Varanasi provet, at goere os klar paa, hvordan vi skulle gribe den kommende rejse an, eftersom vi havde hoert MANGE historier om, at det var et sandt helvede. Vi moedte heldigvis, paa busstationen i Varanasi en knag af en gut, som havde rejst rundt i indien i 6 maaneder, og egentlig blot skulle til Kathmandu i 2 maaneder, for at kunne komme ind i landet igen. Hans faster er ioevrigt Astrid Lindgren, deraf hans navn 'Andrew Thor Lindgren' . 4 mangoer, 2 poser chips, 1 pakke kiks, og en helvedes masse flasker vand senere var vi endelig i Sunauli, hvor vi skulle fange vores bus til Pokhara. Den sidste bus var desvaerre smuttet for naesen af os, og vi var derfor noedsaget til at tage en overnatning paa en af de turistede hoteller, som tager roeven ud af bukserne for en overnatning. 700Rs for 1 overnatning ca. 75kr. kl 5:45 nepalesisk tid, stod vi derfor op for at naa den foerste bus ud af byen. Turen her blev enormt varm og praesset, da de gerne pakker 40 personer ind i en bus, hvor der egentlig kun er plads til ca. 24. Dog fik vi selskab af et utroligt sceneri i form af bjergene, og et par geder ikke at forglemme, hehe.

Vi vil inden for et par dage smide nogle billeder op af vores oplevelser i Varanasi. Vi haaber i alle har det magisk i den danske sommer, og maerker noget af den glaede, som vi sender hjem til jer, hver gang vi lukker oejnene om aftenen.

De bedste hilsener

//Chris og Nicholas / Goosefrabba og Papa Ganouche