Umphang trekking!

Siden sidst har Chris og jeg været tourister 2 dage i bangkok, og brugt 6 dage på at trekke i Thailands jungle, Umphang, sammen med fire andre søde danskere. Det har været en helt uforglemmelig oplevelse!

Dag 1:
Turen startede i Bangkok fredag aften d. 17 januar, hvor vi blev hentet på vores hostel. Herefter kørte vi syv timer i natbus mod Burmas grænse. Ved grænsen blev vi hentet af mr. T, som kørte os til sit hjem i Mai Sot, hvor vi skulle sove 3 timer og spise morgenmad inden turen fortsatte mod Umphang. Madrasserne var lavet af pap, men det var nu meget hyggeligt alligevel.

Dag 2:
Da vi havde spist morgenmad blev vi hentet i en knallert med lad og kørt til er lille marked ved Burmas grænse, inden vi blev læsset på endnu en bil med ladvogn mod Umphang.
Efter 7 timers kørsel i et ikke så komfortabelt køretøj (op og ned i mange små hårnålesving) ankom vi til et super hyggeligt træbjælkehus, hvor vi skulle sove natten over. Aftenen brugte vi på at møde vores rare guide Kurt, som vi hurtigt fandt ud af var en sej gut, som forstod og talte mere dansk end man lige regner med (han var nærmest bedre til dansk end engelsk). Ellers udforskede vi nattelivet i byen, hvilket blandt andet bød på en meget fuld thai mand, der havde drukket lidt for meget risvin og lokal optræden i byen.

Dag 3:
Ved fem-tiden blev vi vækket af det vildeste hane-kor! Alle byens haner galede på samme tid i ca. 20 minutter! det lød helt vildt.
Det var koldt at stå ud af soveposen, idet der i Umphang er en del koldere pga. de mange bjerge.
Efter morgenmaden stod den på 4 timers river rafting. Det var dog ikke så vildt som det lyder, men det var ikke desto mindre en vildt flot bådtur! På turen stoppede vi bla. ved et hot spring, hvor vi soppede lidt i det dampede varme vand. Det var utroligt varmt og dejligt, at få tøet de ellers ret så kolde fødder op igen.
Efter sejlturen på floden stod den på 12 km vandretur i vildt terræn lodret op og ned med rygsæk på ryggen med retningen mod den camp, hvor vi kunne overnatte. Kurt førte an, så der var tempo på, selvom han kun har halvt så lange ben som os. Det var vildt hårdt og nødvendigt med en masse væske! Da vi endelig kom frem til campen, vaskede vi os i floden og gjorde klar til dejlig aftensmad på bål. Lækkert! Om natten sov vi i telt på campen. Det var knap så lækkert i næstem frostvejr. Jeg har aldrig frosset så meget i mit liv, det var vanvittigt!

Dag 4:
Efter morgenmaden gik vi en halv times gang til sydøstasiens største vandfald. Det var en sjov gåtur gennem et stykke smuk regnskov inden vi kom til det 150 meter høje vandfald. Her badede vi i det kolde vand og hoppede fra 7 meters vandfald. Det var et helt fantastisk smukt syn!
Efter vandfaldsturen gik vi hjemad mod campen igen, hvor vi pakkede vores ting og var klar til 2,5 timers trekking i junglen langs floden for at nå til Karen Village. Karen-folket er et thailandsk minoritetsfolk med en anden kultur og et andet sprog end thai'erne. Utroligt spændende at opleve en så lille landsby uden for civilisationen midt i junglen. Det var meget primitivt, uden elektrisk lys, så det blev hurtigt mørkt udenfor. Hurra for lommelygter og stearinlys! Alle var selvforsynende, hvilket så ud til at fungere meget godt. Vi fik en lille rundvisning i landsbyen. Her mødte vi bla. den ældste kvinde i landsbyen og så den lokale skole, hvor der kun var undervisning hver anden dag. Om aftenen fik vi igen lækker aftensmad bestående af suppe, ris og grøntsager.
Efter aftensmaden fik vi en god snak med Kurt, som introdukserede os for nogle af de lokale, som boede i bjælkehuset, hvor vi overnattede. De var også blevet tildelt danske navne. Heriblandt navnene Jan og Anders.
Den ene af vores elefantførere havde drukket for meget risvin og var gået kold midt på gulvet, hvor de andre bare lod ham ligge og sove, mens vi blot snakkede videre over hovedet på ham. Nogle af de andre lokale havde også fået rigeligt med risvin, vi fik da også lov at smage deres hjemmebryg mens Kurt lystigt sang danske sange og fortalte røverhistorier.

Dag 5:
Da vi vågnede næste morgen var vi alle enige om, at vores kroppe var ret brugte. Flere af os havde tilmed fået blå mærker på hofterne af de meget hårde eller manglende madresser.
Anyways! Nu stod der tre elefanter klar til at transportere os 3 timer hen til bilen, som skulle køre os tilbage til Trekker Hill igen. Elefanterne gik på et meget ujævnt og stejlt terræn, over træstammer, kæmpe sten, mellem træer og stammer, hvilket var super fedt.
Da vi kom tilbage til bilerne blev vi kørt tilbage til stedet, hvor vi overnattede første nat i Trekker Hill. Her fik vi lidt frokost inden turen gik mod Mai Sot, hjem til Mr. T. Vi fik sagt farvel til Kurt, som mange gange på turen havde fået os til at grine at hans danskkundskaber så som alle dyrenavne på dansk, "hvor svært kan det være, varmt/koldt vand, lille/stor mave, det er ikke surt at hedde Kurt, bevar det gode humør", adskillige danske sange, som fx. : lille peter edderkop, en elefant kom marcherende. Han kom med den ene sjove kommentar efter den anden. Han gjorde det til en helt uforglemmelig tur sammen med de andre søde danskere, som vi havde det rigtigt godt sammen med. Så turen kan klart anbefales til andre, der ønsker en primitiv, anderledes, hård og sjov oplevelse! Det var primitivt på den fede måde uden almindeligt bad i 6 dage og ømme led og muskler, men det hele værd. Det ville vi på ingen måde have været foruden.

Dag 6:
Sidste dag gik med at køre i natbus tilbage til Bangkok. Og dagen brugte vi på at få en times olie massage og fodmassage for 300 bath midt i Backpackerstreet. Det var virkeligt tiltrængt oven på denne fantastiske men også fysisk hårde tur.
Eftersom vi var godt mættede af Bangkoks mange shoppingsteder og templer, besluttede vi os at bestille en natbus med færge til Koh Tao, hvor Chris kunne tage dykkercertifikat.

Her befinder vi os lige nu. Det skal da lige nævnes, at turen med færge hertil ikke gik stille for sig. Normalt bliver jeg overhovedet ikke søsyg, men den her sejltur var forfærdeligt! Mit værste mareridt. Det gyngede for sygt, jeg var aldrig prøvet noget lignende! Flere gange var man bange for at færgen skulle 'vælte', meget ubehageligt. Størstedelen af menneskene ombord på færgen sad med en fyldt pose i hånden, inklusiv mig selv. Chris var tapper, men følte sig også søsyg. Så bådturen der rigtigt varede 2 timer varede 3 timer på grund af uvejret, føj!
Vi kom da heldigvis levende til øen, og vi har det bare så lækkert. Vi bor lige ned til den lækreste hvide sandstrand med klart blåt vand. Det bliver ikke mere afslappende, lige hvad jeg trængte til!

Det var alt herfra lige nu.

NB: Som i nok har bemærket, har jeg endnu ikke lagt billeder ind på bloggen. Det har den simple årsag, at man ikke kan overføre billeder/videoer fra ipad eller iphone til kilroy blog. Derfor har jeg besluttet mig for at oprette et fotoalbum på facebook istedet snarrest.

Varme hilsner fra Koh Tao, Thailand.