Min tekst var for lang, saa jeg blev noedt til at dele den op i to! Her kommer philippinerne: Og saa gik turen til Philippinerne! Laenge inden havde James Bayley, en New Zealandsk fyr jeg moedte i Laos sidste aar, sagt, at han ville moede mig paa Philippinerne. Jeg var nu hele tiden skeptisk, og selvom han for et par uger siden havde meddelt, at han havde koebt billet til den samme dag som jeg, var jeg stadig ikke sikker paa, at han rent faktisk ville vaere der. Men minsandten om han ikke var der! Efter at have tjekket ind og smidt mine ting paa min seng, gik jeg ned i receptionen for at spoerge efter ham. Jeg faar saa at vide, at han er i min seng, og at vi dele seng. Hvilket jeg synes var lidt uhoeffeligt at sige, at vi delte bestemt ikke seng. Det viser sig saa, at fyren der ligger i topbunken over min seng, er Bayley! Og jeg havde slet ikke genkendt ham, da jeg smed mine ting. Efter et par mislykkede forsoeg paa at vaekke ham (kl var 07 om morgenen) gav jeg op, gik i bad, ordnede en shampoo eksplosion i min taske og nullerede lidt rundt udenfor. Kl 9 tror jeg, at jeg besluttede mig for at give det endnu et forsoeg paa at vaegge ham, da han paa davaerende tidspunkt havde vendt sig om, og tilsyneladende ikke var doed, som jeg ellers havde mistanke om. Det lykkedes, og noooej en velkomst jeg fik! Han havde aabenbart siddet oppe hele natten med en canadisk fyr og drukket rom og cola indtil 6.45, fordi han ville vaere oppe naar jeg kom. Det lykkedes saa ikke. Og sjaldendt har jeg da oplevet nogen saa bagstiv, toemmermaendsramt og ynkelig! Jeg ved simpelthen ikke hvad det er med maend, naar de har det daarligt, men holdt kaeft hvor de piver! Bayley ville vildt gerne ud af Manila, saa samme aften beslutter vi os for at tage en bus op til Sagada, hvor vi skulle se haengende kister og rismarker. Bussen gaar kl 20.00, og Bayley synes bestemt at vi skulle tage en taxi kl 5.30 og vaere der 2 timer foer, men bagklog som jeg er insisterer jeg paa, at vi foerst tager bussen 6.30. Hvilket selvfoelige ramte ind i myldretrafikken.......... og den halve time det skulle have taget endte med at tage en time og et kvarter. og vi var de sidste der kom til bussen, med besked om, at den var fuld. Men jeg gav ikke op! Og fik dem overtalt til at give os plastisksaeder vi kunne sidde paa i mellemgangen. 12 timer varede den bustur. 12 LANGE timer halvt paa plastikboernestole der tipper frem og tilbage, halvt liggende maaaast ind i hinanden, rystende af kulde (de laerer aldrig at skrue airconen ned om natten) paa gulvet. efter 12, utrolig lange timer og mange uhjaelpelige valliumer senere, kom vi til en lille by, hvor vi tog en jepney til Sagada! Sagada er saaden en hyggelig lille by i bjergene og da jeg var tourguide, besluttede vi at leje en motorcykel og ja, jeg havde hjelm paa, og nej, jeg koerte ikke, Bayley havde koert sin egen motorcykel gennem hele Vietnam, saa jeg overlod ham styringen. Vi saa forskellige caves med haengende kister op af klipperne, vi saa haengende kister hugget ind i klippevaeggene langs vejen, vi vadede igennem rismarker, floder og mudder for at naa frem til et vandfald. Alt i alt havde vi bare en pisse god dag! Dagen efter tog vi igen hen til den foerste grotte, hvor det var meningen vi ville snige os gennem den, gennem et underjordisk pas til en anden grotte, uden en guide. Men det lykkedes ikke, vi kunne ikke goere det uden guide og vi kunne ikke finde en. Saa i stedet to vi hen til en anden grotte, jeg skaffede os et lift til vandfaldet vi saa dagen inden, Bayley lavede backflips og jeg sprang fra den hoejeste klippe jeg paa davaerende tidspunkt havde sprungte fra! (4-5 meter eller saadan noget, jeg synes det var pisse hoejt) Da kl. blev 12 tog vi bussen tilbage til manila. Endnu en gang fik vi saeder i mellemgangen, men denne gang var de dog indbyggede. Vi ankom til Manila kl 3 om natten, og proevede forgaeves at finde en bus til Legazpi. De gik foerst kl 9 om morgenen, saa vi besluttede os for at kampe i 7eleven indtil kl 5, hvor Bayley skyndte sig at koebe billetter. Derefter kampede vi fire timer i busterminalen. Det faktisk ikke saa ringe endda ;-) Og da vi endelig kom med bussen havde vi RIGTIGE SAEDER WUHUUUU! Det utroligt saa meget man kan saette pris paa, at have et rigtigt saede!
Om aftenen landede vi i Legazpi, hvor vi ved et tilfaelde, kom til at bo paa samme hotel, samme vaerelse som Mathilde og jeg havde boet paa, paa Mathildes sidste aften. Snifsnif! Dagen efter begav vi os mod Donsol, hvor vi skulle svoemme med hvalhajer, hvis vi fandt nogen. Vi moedtes med Bayleys ven Andrew, der kendte hinanden fra universitetet! Den foerste dag laa vi bare ved poolen og chillede, fik lidt for mange oeller om aftenen, saa da Bayley endelig vaagnede dagen efter, var det for sent at komme ud paa hvalhajsbaaden. Saa vi gjorde det samme som dagen inden, fik lidt for mange oel, lidt for meget sol og kom alt for sent i seng. Men den morgen lykkedes det mig at faa drengene op og kun en time efter vi skulle have vaeret afsted, ankom vi til hvalhajsbaaden. Det er en tre timers lang tur, og de havde kun set en hvalhaj de sidste to uger. Men vi saa mega mange delfiner, og var egentlig tilfredse nok med det, da vi ikke havde regnet med at se nogen hajer. Vi toeffer ligesaa stille rundt, og jeg havde lige besluttet mig for at tage en lur, da baadmanden faar et opkaldt. Pludselig suser bvi af sted med speederen i bund - en anden baad havde spottet to hvalhajer! Og vi fik vores hvalhajer, og vi svoemmede med dem, og vi dykkede saa langt ned at vi naesten kunne roere dem! Og noooej de store. jeg svaerger, saadan en kunne med lethed sluge mig i en mundfuld! Og vi fik et hvalhajsinteraction bevis! Derefter tog vi til en lille by der hedder Pilar, for at tage en faerge til Masbate, for at tage en Faerge til Cebu, for at tage en bus til Maya, for at tage en baad til Malapascua, hvor jeg tog mit dykkerbevis sidste aar. Vi skulle have vaeret med faergen kl 13 for at naa faergen kl 18 i masbate, men pludselig besluttede faergen sig for at sejle et kvarter foer den skulle, og som altid kom drengene for sent. Saa vi maatte vente paa den naeste faerge! Det var en lang faerge tur - jeg sad klemt i midten mellem Andrew og Bayley. Bayley snorkede som en fyrtaarn lige ind i mit hovede paa den ene side. Andrew svedte saa meget paa min skulder, at min troeje var dryppende vaad da han endeligt fjernede sit hovede, paa den anden side. Men de var nu altsaa meget soede alligevel! Vi missede selvfoelgelig faergen til Cebu og maatte derfor blive to ekstra dage i Masbate. Andrew og Bayley var begge i daarligt humoer og utilfredse med, at blive vaekket paa faergen, saa da vi finder et hotel angriber Andrew den stakkels lille receptionist, der havde stillet en ekstra klapseng i vores vaerelse til Andrew, og da Andrew saetter sig i den braser den sammen under ham. Istedet proevede han at kraeve sig eget vaerelse i stedet for klapsengen til samme pris! Men det virkede ikke, og Andrew maatte noejes med den nye klapseng, receptionisten kom med. Det var saa komist, Noel (receptionisten) kunne ikke fordrage os, men i loebet af de naeste dage, fik jeg med min charme, selvtillid og laekre haar charmeret mig til ekstraordinaer morgenmad (noel tog selv paa markedet for at finde hvad jeg bad om), ekstra faner i rummet (Jeg gav op i forsoegte paa at haenge den ekstra fan op og afleverede den tilbage, og gik derefter i raseri og irritation ud for at ryge en smoeg, da Bayley overlykkelig og stolt kommer ud og siger, at jeg skal glaede mig til at se, hvad han har gjort ved fanen. Da jeg kommer ind, har han med sin halskaede faaet spaendt den fast i to kroge, lige over vores seng. Aarh det var lykke!!) og jeg fik lov til en morgen at laegge mig ind i et aircon vaerelse for at koele ned, og slippe for mine to snorkende vaerelseskammerater. Den foerste nat i Masbate gik Bayley tidligt i seng, mens Andrew og jeg gik uf for at udforske byen. Vi endte med at spille basket med nogen gadeboern, og selvom vi aabenlyst stank og ikke fik en eneste bold i nettet, blev de ved med at spille bolden til os. Det var en helt fantastisk aften. Dagen efter tog vi ud til en lille sandoe, der forsvinder i hoejvande. det eneste der er paa oeen er et stort traehus haevet over vandet, som vi troede, var en bar. Vi blev koert af en tuktuk ud til en lille landsby, hvor vi fandt en lokal fisker mand der ville sejle os derud for 200peso hver. da vi sidder klar til afgang i baaden, opdager vi et massivt hul i fronten af baaden. fiskermandens loesning = stop en laset gammel klud igennem hullet og prop en kaempe sten ovenpaaa. det skal nok holde! hahahaha. og det gjorde det saa ogsaa. Da vi kommer til oeen finder vi ud af, at man ikke kan koebe mad eller drikker. Men vores fiskermand tilbyder, at for 30peso... (bemaerk 30, vi gav 600 for at komme over) ville han tage tilbage til mainlandet, koebe mad og drikke for os. Saa vi skrev en liste. Det tog godt nok mere end en time, da Andrew Needs er Andrew Needs og brugte tusind aar paa at finde ud af, praecis hvilken fisk der ville vaere friskest og bedst. Vi ligger os derefter ned paa stranden og snorkler lidt rundt og kan ikke begribe, hvor heldige vi er. To timer efter, da vi er ved at doe af sult og tror, at baadmanden er stukket af med vores penge, dukker han op! Han har en hel grilkylling med til mig, en kaempe portion ris til deling, en GIGANT fisk - en eller anden speciel japansk delikatesse, isterninger, en flaske rom og halvanden liter cola, glas, cigaretter og sovs. Omg vi havde en fiest! Det var helt klart den bedste kylling jeg i mit liv har faaet og ja - jeg spiste den, jeg spiste den hele og jeg spiste den selv!!! Morgenen efter, var helt sikkert en af de bedste morgener i philippinerne: morgenen hvor James Bayley blev vaek fra os, lige inden vi skulle med bussen. Bayley var halvsyg og insisterede paa, at vi skulle tage en tricykel ned til busterminalen, der vitterligt laa to minutters gaagang fra hvor vi var. Andrew og jeg ville heller gaa, men staedig som han er, tager han alligevel en tricykel. Andrew og jeg gaar, og da vi kommer ned til busterminalen faar vi ordnet de sidste faerge ting. Men ingen Bayley nogen steder. Efter at have ledt efter ham i et par minutter (det er meget nemt, vi var de eneste tre hvide mennesker i miles omkreds) og spurgt efter ham et par steder, beslutter vi, at tage en tricykel til en anden busterminal, da Bayley var den eneste af os, der selvfoelgelig ikke vidste, hvilken terminal vi skulle hen til. Tuktuk manden tager os derefter hen til en anden busterminal, end den vi ville hen til, da der aabenbart er tre i byen. Ingen Bayley her, og vores tricykel chauffoer vil lige pludselig havde dobbelt saa mange penge, som han havde sagt til at starte med. Men han har taget os til det forkerte sted, fatter ikke at vi vil til den anden terminal og snakker generelt vbare ikke engelsk. Saa vi smider ti peso og finder en anden tricykeldriver. Da vi kommer til den anden terminal er der heller ingen Bayley. Vi proever at forklare tricykelmanden, at vi leder efter vores hvide ven. Jeg spoerger nogen andre maend om de har set en hvid mand, da Andrew afbryder og siger, at det kan man da ikke spoerger om, hvorefter han siger "nonono, we are looking for our friend, james, james Bayley. have any of you seen him?" som om alle vidste hvem Bayley var! klovn. Ingen Bayley, tilgengaeld dukker den tidligere tricykel driver op, og han er bestemt ikke glad. Efter en del raaben om penge forklarer vores nye tricykelmand os, at man minimum skal betale 8 peso pr. person, og derefter maa man selv bestemme hvor meget man vil betale, og vi havde kun betalt 10. Men vi havde aftalt 5 peso hver. Efter en stoerre diskution hvor Andrew Needs er Andrew Needs, meget staedig og utrolig vedholdende, giver vi manden 10 ekstra peso, og fortsaetter jagten paa Bayley. Vi tager tilbage til den foerste busterminal, da vi ser vores bus koere ud derfra. Andrew raaber med det samme "FOLLOW THAT BUS" og lige i det chauffoeren saetter efter, kommer en philipino mand loebende og raaber "I know where your friend is, we found your friend, we know where he is". Ledt af nok 5 andre philipinomaend finder vi Bayley, siddende i den foerste busterminal (sovende, selvfoelgelig). Vi har aabenbart koert i ring efter hinanden, og han har til sidst besluttet sig for bare at tage tilbage, til der hvor han vidste der gik en bus, og vente paa os. Og grunden til alle vidste, at vi ledte efter vores ven, og at vores ven ledte efter os, var fordi Bayley havde spurgt efter sine to hvide venner, vi havde spurgt efter vores hvide ven, og vi var de eneste tre hvide mennesker i hele byen! Og alle philipinoerne var saa stolte over at have fundet hinandens venner! Efter at have taget bussen, tog vi en faerge til Bogo cebu, hvor vi var noedt til at overnatte, foer vi kunne tage bussen til Maya dagen efter.Vi tog en 8 timers lang dagfaerge, men der var sengepladser i den. Bayley havde vaeret syg i et par dage, saa han sov det meste af tiden. Andrew og jeg slikkede sol paa daekket, og endte med at lave en lille workout. Jeg tror ikke, at philippinerne nogensinde at set to hvide mennesker springe rundt som aber, lave yoga og armboejninger foer, for vi fik hurtigt et ret stort publikum) Aaaha. Vi fik en ekstra fan paa vaerelset, og drengene brugte oceaner af tid i forsoeget paa at indstille fanerne saa alle fik praecis lige meget luft, samt proevede at regne ud hvor den ekstra madras skulle placeres i rummet i kontrast til fanerne (den endte med at blive mast ned mellem de to senge, hvor bayley fik aeren af at ligge sammenkroebet om natten. Indtil at han selvfoelgelig sneg sig op i min seng om morgenen :-) ). Jeg tror det er hvad man kan forvente, naar man rejser sammen med to enginioerer! Dagen efter tog vi mod Maya og vi kom paa en baad til Malapascua! Yay, det var glaede. Da vi ankommer moeder vi to philippinere, kaldet Mel Gibson og Michael Jackson. Det tog os hen til purpple snapper, dykkersted, hotel og mega fedt, hvor vi boede de naeste tre naetter. Senere den dag kom Jane, endnu en New Zealaender Andrew havde moedt paa sin rejse. And what did we wanna do that night? The same as every night Pinky. Try to take over the world slash get drunk in cheap beer and rom and coke! Det lykkedes os da at komme op kl 4 morgenen efter for at tage paa treshershark dyk. eller det vil sige, Bayley og jeg kom 4.15, fordi han som saedvanlig ikke kunne komme ud af sengen, hvilket resulterede i et rimelig pinlig bifald fra alle andre, da vi dukkede op.. Vi saa en tresher shark, og det var koooongeeee! De er kaempe store, og har kaempe haler! Om aftenen blev jeg lokket med ud paa et nattedyk af to af divemasterne, sparede 500peso fordi jeg er saa soed! Om natten ser man saa meget mere, man svoemmer bare rundt med sin lommelygte, og kigger paa det man lyser paa. Paa et tidspunkt slukkede vi lygterne, og saa kunne man se en helt masse skinnende planton i vandet. Hver gang vi bevaegede os ville det lyse alting op. Dagen efter slappede vi af hele dagen, jeg slog Bayley i pool et par gange, hvilket han bestemt ikke var glad for. Om aftenen gjorde vi det samme som hver aften. Denne gang to vi dog til Kareokeebar, og jeg hev to danske drenge fra AALBORG med =b Dagen efter tog vi med Mel gibson ud paa hans baad og sejlede han til nogen kaempe klipper for at cliffdive.. omg, mig som hader hoejder og foelelsen af at falde. den stoerste klippe, hvor vi startede, var 12 meter hoej. Jeg var selvfoelgelig den sidste der skulle springe, og omringet af 15 philipinoboern der heppede paa mig, sprang jeg. Og hold op hvor var det bare ikke sjovt! Jeg tror, at jeg panikkede paa vejen ned, og da jeg kom op af vandet igen, var jeg simpelthen saa lettet. Lige indtil jeg saa alles bekymrede ansigtsudtryk, og de spurgte om jeg var okay. Der gik det op for mig, hvor meeega meget min numse braendte! Jeg fik paa en eller anden maade ramt alt vaegten direkte ned paa min maas. Lad vaere med at goer det, det goer ondt, det braender, man kan ikke gaa paa toilettet og man faar blaa maerke paa str. med elefanter. Vaer glad for, at jeg testede det for jer. Paa vejen op af klippen igen, raabte alle philipinoboernene "Christina pink bum" og Andrew der gik bag mig, var ved at doe af grin. Aah. Jeg er glad for vi allerede var startet paa romen, ellers tror jeg, jeg hadet tudet! Anden gang hoppede Andrew og jeg sammen, og denne gang var jeg stiv som en pind hele vejen ned! Vi gjorde det et par gange mere, og tog derefter hen til en lidt mindre klippe. Vi tog faergen tilbage til Maya og herefter bussen til Cebu, hvor vi skulle overnatte inden vi kl 04.40 skulle staa op og tage et fly 06.40. kl. 05.30 sidder Bayley, Andrew og jeg og venter i taxaen paa Jane, der aabenbart ikke kunne finde sit mastercard. Lige da vi beslutter os for, at nu koerer vi altsaa, kommer hun dog. Stadig uden at have fundet det. Vi ankommer i lufthavnen da de raaber sidste udkald for checkin til vores fly, og vi naar det lige i sidste oejeblik, heldigvis! Fra Puerta Princesa, hvor vores fly landede, tog vi en 6 timers minivan til El Nido. Vi havde to overnatninger i El Nido, Een masse afslapning, god mad og gode bare om aftenen. Den tredje dag tog vi paa en overnight baadtur, hvor vi skulle sove i telte paa en strand. Foerst besoegte vi en lille lagoone og en stor lagoone, hvor vi svoemmede ind og ud af grotter og huller under vandet. Derefter snoklede vi, og tog derefter hen paa e strand, hvor vi spillede frizzbee med nogen lokale philipino fyre. Vores baadmaend sagde, at de ville komme tilbage efter en halv time med mad, telte og tage os hen til den strand vi skulle sove paa. Fire timer senere, da det var moerkt, jeg laa daekket under min sarong for ikke at blive spist levende af myg, uden mad, uden mere rom og uden en lighter til at lave ild, var vi stadig paa oeen. Diskuterende hvordan, vi skulle sove den nat, og hvad vi kunne goere, for at slippe for myggene. Selvom jeg var daekeket af min sarong, var jeg den der var vaerst ramt - hele mit ansigt var haevet af skide myggestik, og de andre var virkelig urolig for, om jeg ville faa malaria. Hvilket jeg selvfoelgelig ikke gjorde!
Da vi er ved at beslutte hvem der skal ligge oven paa bordet eller under bordet, Kommer vores baadmand fuldstaendig faerdig op af vandet. Baadens motor var gaaet i stykker, de havde ringet efter en ny baad der var paa vej, men han havde hoert Baylay raabe hans navn, saa han havde besluttet sig for at svoemme hen til os, og fortaelle hvad der var sket.
Endelig kommer vi hen til oeen, og gaet hvad der er paa menuen. fisk. omg. for en der ikke kan lide fisk, saa starter man IKKE med den philippinsk tilberedte udgave, det helt sikkert. Men vi havde den bedste aften, lyttede til musik, Andrew og Bayley brugte en time paa at lave det mest soelle baal jeg i mit liv har set, vi sang sange og legede syng-en-sang-lege. Da kl var 12 var det Janes 24aars foedselsdag! Naeste vendepunkt er saa da vi skal sove, der er ingen madrasser i teltene, ingen lagner, puder eller dyner. Bayley er allerede faldet i soevn midt i vores telt, saa jeg kroeller mig sammen i et hjoerne og gemmer mig under hans minihaandklaede. Jeg vaagner flere gange om natten fordi jeg ryster helt ustyrligt af kulde, hold op hvor var det koldt! Og da det endelig blev lyst, var det ligesom om jeg saa solen for foerste gang! Morgenmaden var rimelig soelle, og for at starten en stemning besluttede vi at faerdiggoere den sidste flaske rom, inden baaden naaede tilbage til havnen. Jeg ved faktisk ikke hvad drengene lavede hele dagen, for Jane og jeg oevede blackflips med philipinofyre, der tog os med paa deres motorcykler til nogen andre strande og vandfald. Vi sluttede af med at oeve flere backflips, og tog saa hen for at finde drengene, saa vi kunne klaede om og tage ud og spise. Dagen efter lavede vi det samme som alle andre dage, men den sidste dag i El Nido tog Andrew og jeg ud for at dykke, og Andrew saa sin foerste Skildpadde! Det var nok den mindste havskildpadde jeg nogensinde har set, men Andrews begejstring var saa enorm, selv under vand, at det helt sikkert er den bedste skildpadde jeg nogensinde har set! Dagen efter tog Andrew og Jane til en anden by kl 6 om morgenen, mens Bayley og jeg tog bussen tilbage til princesa kl. 11. Jeg skulle flyve til Manila om aftenen, og Bayley skulle flyve om morgenen, hvorefter han skulle flyve til Bangkok. Saa efter 7 timers minivantur (skulle have varet seks, men chauffoeren valgte lige at koere en cyklist ned paa bvejen) maatte vi sige farvel. Oevboev! Da jeg kom til Manila om aftenen, tog jeg hen til det saedvanlige hostel, hvor de samme mennesker som vi moedte i starten ogsaa var, da de ogsaa skulle til at rejse ud af philippinerne. Dagen efter nussede jeg rundt, blev klippet, fik massage, shoppede. Fandt et lokaltmarked og fulgtes med en philipinopige, der viste mig alle de gode steder. Fik stjaalet min halskaede - en eller anden random fyr gik taet forbi mig, tog fat i min hhalskaede og rev den af. Han fik et ordentlig gok i noeden med min nyindkoebte kost (Bayley og jeg havde haft en del diskussioner om hvorvidt, det var en god ide at koebe en kost i Asien, og om jeg nogensinde kunne faa den med hjem) ,og det var saa beviset paa, at det er en god ide, at koebe en kost i Asien, og den kan vaere meget nyttefuld! Jeg lod ham dog stikke af med min halskaede, den var fra malapascua og havde kostet 100peso (lidt over 10kr) hvilket fyren nok blev meget skuffet over, da det gik op for ham. Jeg ville egentlig slet ikke have den, jeg koebte den kun for at slippe af med den mega irriterende saelger. Ahhh ja, den morgen fandt jeg en HAPPY HORSE! Det er en speciel udgave af Red Horse, den philippinske oel. Vi havde hele turen proevet at finde en, og til sidst meddelte drengene, at de ikke troede paa, at de fandtes. Saa vi lavede et vaeddemaal om, at den foerste der fandt en, ville faa tilsendt gaver af de to andre. Og jeg fandt den foerst, hihiii! samme aften fandt Jane og Andrew saa to, men det gaelder ikke. Siden har jeg befundet mig i Kuala Lumpur - endnu en stor by uden det vilde at lave udover shopping, gaa rundt eller stene i hostellet. Saa jeg har generelt bare ventet utaalmodigt paa at skulle med mit fly, bare for, at der skulle ske et eller andet. Saa nu ses vi snart