Vi er så glad' for vor spaceship
vi kommer hurtig langt omkring
Og det' fordi i vor spaceship
der går det let som ingenting…

Denne lille strofe er dedikeret til vores yndlings spaceship; Mr. Pink.

Ikke nok med at vi kan sove, lave mad og transportere os selv i dette fantastiske monstrum, han er endda også en ny Toyota med automatgear. Vi har allerede fået et godt friendship! Det værste er dog, at han er meget tørstig efter 91 regular gas. Men vi må jo lære at leve med hinandens fejl..

Da vi tog Mr. Pink til os, som var han en af vor egne, fandt vi hurtig ud af, at det ikke kun var ham, men hele hans familie, vi tog til os! En uskreven regel er nemlig, at hver gang man møder et andet spaceship, skal hånden ud af vinduet til hilsen.

Det, at køre i den forkerte side af vejen, fandt vi hurtig ud af, og når vi nu nærmer os den sydlige del af Nordøen, er vi også ved at vænne os til den dårlige skiltning og de utallige døde dyr i vejkanten.

Hvis I også har lyst til at vide lidt om vores oplevelser uden for Mr. Pink's trygge rammer, kan vi da godt fortælle, hvor fantastisk det var, at stå som de eneste mennesker i verden en tidlig morgen, der hvor sjælene forlader jorden, på New Zealands nordligste punkt - fri for japanere med V-tegn og kameraer.
Godt vi ikke talte alle sandkornene under tøjet og i håret efter vores sandboarding på 90 Mile Beach, for så ville vi ha stået der endnu..

Vi indrømmer gerne, at vi ikke kommer i bad så ofte, men når vi endelig gør det, gør vi det ordentligt og anderledes i form af huller ved Hot Water Beach, under åben stjernehimmel i kolde brusere, i floder til Riverrafting - hvilket desuden var en fed og vild oplevelse - og i Hot Springs opvarmet af undergrunden.

Uden mad og drikke dur helten ikke... men så er det jo godt, at vi både har fundet havregryn og cornflakes, og at vi ikke har de fjerneste problemer med at lave pasta, suppe og nudler på Mr. Pink's gaskomfur. Når vi en sjælden gang bliver budt på kød, takker vi pænt ja! At det så er af en Maori-familie, det ta'r vi gladeligt med. En overnatningsmulighed ved sådan en flok, er vel også bedre end at være crimeriders på p-pladser ved hoteller og badeland m.m.

Den seneste udfordring stod i går på 20 kilometers vandretur gennem Tongariro National Park - et noget mere bjerget terræn end Trehøje bakker og Bavnehøj! Resultat: Ømme kroppe, vabler og Rudolf snuder.

Her til sidst vil vi gerne sende en tak til Bedstemor Inger for flag - vi bruger dem meget og får flere positive kommentarer. At folk så tror, at vi er fra Sverige, kan hverken du eller vi gøre for! :)

"Enjoy the moment"

Vi sender kærlighed fra dette smukke land
Øst og Zette