Vi ankom til Nha Trang kl. 06.00, men vi havde ikke planer om at blive der. Vi ville booke en motorcykeltur med et sted, som kalder sig Easy Riders. Dem er der mange af, så vi anede ikke hvor vi skulle gå hen for at finde dem. Vi sagde til taxaen, at vi bare skulle til centrum (han var super dårlig til engelsk). Vi kunne ikke finde noget, så vi besluttede at finde et travel agency som stod i bogen. Mens vi prøvede at finde derhen, spurgte vi efter vej på et hotel. Han fortalte hvor der lå en Easy Rider, så vi maste os den lange vej derhen. De havde ikke åbent endnu, så vi satte os på et Street Food sted og spiste morgenmad. Da de åbnede var vi så heldige, at vi kunne bestille en tur til den samme dag. Vi anede ikke om man kunne, så det var fedt! Vi sad lige og fik en kop kaffe, mens vi ventede på driverne, og så var det ellers bare af sted. Vi havde 220 km. foran os.

Første sted vi stoppede var ved et sted, hvor de fangede og solgte fisk. De så ret sjovt ud med den måde de knækkede store stykker is og de havde seje runde bambus robåde. Vi stoppede derudover et par forskellige steder for at slappe af. Enten for at få kaffe eller se en flot udsigt. Frokosten fik vi på et lille lokalt sted - smagte udemærket. Efter frokost begyndte det at regne og blæse helt vildt! Heldigvis havde vores to drivere regntøj med til os, så det var okay. Først regnede det ikke såå meget og jeg tænkte, at det ikke gjorde noget fordi vi havde regntøj på. Da det begyndte at regne meget fandt jeg ud af, at skoene ikke havde regntøj på, så det var lidt surt at få helt våde fødder. Vi stoppede ved en kakaoplantage, men det øsede virkelig ned, så vi besluttede, at det var ligemeget at se, fordi vi havde set det før i Indien. Vi skulle også have set en kaffeplantage, men vi kørte bare videre. Vi stoppede og så en peberplantage, selvom det stadig regnede. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, at det så meget, specielt når det ikke engang er regntid, men man kunne godt forestille sig, hvordan det ville være i godt vejr. Vi skulle sove på et homestay i en lille landsby ved en sø, der hedder Lake Lak. Det er områdets største sø. Det er et minoritetsfolk, der bor her, som hedder M'nong folket. De bor i lange huse på stolper, så det så meget sjovt ud med en hel landsby med det. Folket er åbenbart matriarkale. Vi gik lidt rundt i landsbyen og så var det meningen, at vi skulle se solnedgangen over søen. Det var dog alt for dårligt vejr til, at man kunne se noget som helst. Øv! Vi tog et varmt bad og fik super lækker aftensmad. Igen bare en masser retter, som vi alle tog af. Det virkede ikke til, at der boede andre turister end os lige der. Efter maden kom en lokal pige, som gerne ville snakke med os for at øve sit engelsk. Hun var meget sød. Vi gik tidligt i seng, for jeg havde sovet rigtig dårligt i bussen på grund af, at det var lige ved siden af ham den anden.

Vi håbede virkelig på godt vejr dagen efter, men det startede ikke så lovende. Det havde bare styrtregnet hele natten og morgenen, så vi frygtede en hel dag med regn. Heldigvis var det kun enkelte dryp og resten af tiden mest sol. Så det var super lækkert. Vi kørte en del i bjerge i dag og det var rigtig flot. Det første sted vi stoppede var ved et par udkigsposter. Frokosten var igen på en lokal restaurant i en lille by - vildt lækkert! Vi stoppede og så en kaffeplantage og senere et kæmpe vandfald, som er det anden største i Vietnam. Derefter kørte vi til en silkefabrik, hvor vi kunne se, hvordan de laver det. Det så ret vildt ud. De spiser larverne efter de har taget silken. Sara smagte, men jeg skulle ikke nyde noget! Bagefter så vi et sted, hvor de laver weasel coffee og vi smagte det også. Det er hvor de her weasels spiser kaffebønnerne og så skider de dem ud igen. Og så laver man kaffe på det. Det smagte fint, men var meget stærkt. Til sidst stoppede vi ved et sted, hvor de groede roser, som også bliver eksporteret til Europa.

Vores guides er vildt søde! Ham den ene fortæller os alle mulige ting og det er rigtig spændende! Det er også fedt at komme lidt væk fra alle turisterne. Han siger, at dette område, Central Highlands, er det eneste sted i Vietnam, hvor turisterne ikke rigtig kommer. Selvfølgelig er der stadig nogen, for det er jo de samme steder, som de alle sammen kører os hen, men det er stadig mere autentisk på en eller anden måde. Ligesom Filippinerne. Det er fedt!

Vi ankom om eftermiddagen til en by, der hedder Dalat, hvor vi skulle sove. Vi slappede lidt af før vi tog med vores guides ud og spise og se nattelivet. Vi så et kæmpe marked, men der var ikke nogle spændende ting. Vi spiste mad med guiderne på et Street Food sted og bagefter gik vi hver til sit. De har det med ikke at drikke noget mens de spiser, så mig og Sara bliver en ørken i munden. Man får dog tit et glas kold grøn te, som vi ikke kunne fordrage i starten. Men vi vænnede os til det :) Man skal bare ikke tænke på, at de bare hælder resterne ud af glasset og ellers bare giver det til en ny! Da vi gik hver til sit med guiderne, gik mig og Sara hen til et sted og drak øl. Super hyggeligt. Da vi gik tilbage var markedet stort set lukket, men vi følte ikke vi gik glip af noget. Det var ret koldt i Dalat, så vi havde lange bukser og trøjer og jakker på. Det må være fordi det er oppe i bjergene. Guiden fortalte ellers, at der var proppet med vietnamesiske turister, specielt fra Saigon, fordi de tog derop til en køligere temperatur.

Dagen efter blev vi kørt rundt i området omkring Dalat. Først så vi et Crazy House, som en eller anden arkitekt havde bygget. Det mindede meget om det Dalí også har lavet. Bagefter kørte vi hen til en gammel togstation, som franskmændene byggede under koloniseringen. Her så vi et brudepar, som kom for at tage billeder der. Det er åbenbart populært. Derefter kørte vi hen og prøvede en Cable Car. Det var meget flot udsigt, men det var ret gråt, så det kunne have været bedre. Så så vi et museum om området og til sidst et kæmpe tempel, som var bygget af mosaikker. Det var ret sejt! Derudover var vi ikke super begejstrede over det vi så. Det var fint nok, men ikke rigtig noget nyt. Vi ville egentlig hellere bare have kørt på motorcykel i bjergene, men det var fint nok.

Kl. 14.00 skulle vi med bussen i otte timer for at komme til Ho Chi Minh City (Saigon), hvor vi skulle flyve hjem fra. Turen gik fint, men vi var ved at være godt trætte af busser og bomlede veje. Da vi kom frem gik vi lidt rundt og fandt et guesthouse til ingen penge.

Næste morgen gik vi lidt rundt i byen. Vores eneste formål med dagen var egentlig at få købt en kogebog og set War Remnants Museet. Efter morgenmad fandt vi nemt en boghandel og så vandrede vi mod museet. Det var overskyet, så temperaturen var til at holde ud. Dog stadig meget varm. Men det var fedt bare at gå rundt. Museet var ret vildt! Det var mest bare gamle fotografier fra Vietnamkrigen, men det var så rørende! Og der var billeder af civile der blev dræbt og hvordan alle de kemiske bomber fra USA har ødelagt mange mennesker flere generationer frem. Helt vildt forfærdeligt! Så det var vi glade for at få set!

Bagefter satte vi os bare på en cafe og fik noget at drikke. Vi skulle med flyet kl. 20.20, så vi skulle med taxa derud kl. 17.30. Det gik fint. Dog var flyet lidt forsinket og vi havde ikke meget tid i Abu Dhabi, som vag vores første mellemlanding. Kun 1 time og 40 minutter. Flyet var måske en halv time forsinket, så vi tænkte, at det nok skulle gå. Da vi sad i flyet og det ikke startede blev vi lidt bekymrede. En passager havde slået sig, så der skulle lige en læge ind og tjekke om han måtte flyve eller hvad der skulle ske. Da kaptajnen 10 minutter senere sagde noget igen, regnede vi med det var en update om dette. Men nej. To andre passagerer havde opført sig dårligt (efter sigende sagt grimme ord til personalet), så de blev smidt af flyet. Deres bagage skulle derfor findes og af flyet også, så det trak tiden endnu mere. Passageren der havde slået sig, havde det åbenbart fint og kunne godt flyve. Heldigt! Vi kunne ikke se noget af det ske, men kun høre hvad kaptajnen sagde. Vi begyndte at blive ret nervøse for, om vi kunne nå flyet! Det ville være noget værre rod, hvis jeg ikke nåede flyet til Island! Heldigvis satte piloterne farten op og selvom vi var blevet over en time forsinkede, så landede vi kun 20 for sent og nåede vores næste fly til Berlin. Vi gik faktisk direkte hen til boarding, så det var dejlig hurtigt. Nu sidder vi i Berlin og venter på det sidste fly, som boarder nu. Alt gik heldigvis som det skulle og vi har haft en fantastisk ferie med tusindvis af gode oplevelser og indtryk!!