Profile
Blog
Photos
Videos
Denne dag gik mest bare med at køre. Vi skulle 500 km selvom vi havde kortet den lidt. Det var en lang dag og helt vild varm!! Det var næsten 40 grader og man sad bare og svedte. Det var sådan at vi hældte koldt vand ud over os selv når vi holdt stille i et forsøg på at blive lidt afkølet. Puuh det var vanvittigt. Og numserne havde det også ret stramt. Os alle sammen. Tror det er fordi vi ikke har kørt så langt i et stræk før. Men vi klarede den jo også uden problemer :)
Dagen efter var det ligeså varmt!! Vi skulle forbi omaha og her arbejder Jordan, så vi havde aftalt at stoppe der og overnatte. Vi havde nemlig en ekstra dag at tage af. Det var meningen vi skulle være i Omaha ved en 1-tiden, men Randy havde problemer. Vi var ikke nået mere end 20 km før den ikke rigtig ville køre. Drengene prøvede alt muligt og jeg tror vi holdt pit-stop i næsten tre timer. Det var typisk at det lige skulle være den dag!
Så gik den lidt igen, men det var ikke helt godt, så 50 km efter måtte vi holde igen. Så aftalte vi at mig og Connie skulle køre videre, mens de andre lavede motorcykler, sådan så ikke hele dagen var gået. Vi var ved Jordans lejlighed ved en 16.30 tiden og så kørte vi sammen i hendes bil ind til centrum. Her var rigtig hyggeligt! Vi kiggede lidt i butikker og så hendes kusines vintage butik. Jeg fik også købt et par solbriller et andet sted, mega fedt. Peter kom lidt senere da vi havde sat os et sted for at få noget at drikke. Endnu senere kom så Jordans kæreste Cam. Så fik vi endelig mad. Det var vildt lækkert!! Og skide hyggeligt! Efter mad kørte vi hen på apoteket og købte myggespray. Det manglede vi og Jordan vidste jo hvor de var. Efter det var kl. Lidt over 9 og vi havde 40 km hjem. Plus Jordan skulle møde kl. 6 næste morgen til en 12-timers vagt, så hun skulle også tidligt i seng. Men det var såååå skønt at se hende igen! Og super sjovt at høre hvordan det gik og alt muligt. Rigtig fedt!!
Om natten havde Peter det så varmt at han måtte sove uden for teltet det meste af natten :p Det er helt vildt så varmt det er.
Dagen efter sov vi længe. Det var skønt! Vi skulle kun køre 200 km, men vi startede med at køre til harley dealeren i Omaha. Peter skulle se om de tilfældigvis skulle have nogle gamle dele til hans mc. Connie skulle også have nogle ting. Vi snakkede længe med ekspedienten og en kunde der havde lavet mange motorcykler gennem tiden. De kunne godt hjælpe og så havde en af mekanikerne tilfældigvis en lille dims vi skulle bruge, så i frokostpausen kørte han lige hjem og hentede den. Og så fik vi den helt gratis. Simpelthen så sødt af ham! Kunden havde også noget, men han kunne ikke køre derfra før hans mc var færdig på værksted og det ville tage flere timer. Vi klarede det og nu går jagten så ind for at finde nye platiner (hvad end det så er :p)
Da vi kørte igen var det igen brændende varmt!! Så vi holdt en del pauser og var fremme ved campingpladsen ved en 6-7 tiden.
- comments