Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere allesammen,
Ja, det er efterhaanden ved at vaere laenge siden, vi har haft adgang til internettet og dermed haft mulighed for at uploade billeder eller skrive paa blog'en. Der er sket meget siden sidst... Jeg vil tillade mig at udvaelge et par hoejdepunkter, og resten maa I vente med at hoere om, til vi kommer hjem :O)
Vores sidste tid i New Zealand tilbragte vi paa nordoen. Jeg forstaar ikke, hvorfor de fleste mennesker paastaar, at der ikke er noget at lave i den nordlige del af New Zealand, for Allan og jeg var travlt beskaeftiget :O) Vi er vist enige om, at det sjoveste, vi proevde, var at skydive fra 15.000 fod. Naesten fem kilometer oppe i luften saetter man sin lid til en rygsaek og en fuldstaendig fremmed mand, man har fastspaendt paa ryggen. Det gjorde det ikke meget bedre, at jeg selvfoelgelig havde faaet Tysklands svar paa BS Christiansen som tandem-master. Han var super professionel men totalt humorforladt! Men hva' fa'en... Ned kom vi da.. Og i en vis fart! Frit fald i 60 sekunder med 200 km i timen. Det gik saa staerkt, at kinderne blafrede (okay, okay, mine kinder blafrede maaske mere end Allans)! Det var vanvittigt sjovt! Vi naaede ogsaa at bungyjumpe, foer vi forlod New Zealand. Vi proevede landets hoejeste "water-dip" bungyjump paa 48 meter. Allan fik dyppet sit hoved i vandet, men jeg gjorde ikke :O( De paastod, at det skyldtes, jeg havde faaet en helt ny elastik, som aabenbart ikke havde givet sig tilstraekkeligt. Lidt fesent men stadig en rigtig fed oplevelse! Det havde vaeret vaerre, hvis elastikken havde givet sig for meget, kan man fristes til at sige :O) He he... Det endte saamaend med, at baade Allan og jeg var adrenalin-junkies, foer vi tog videre til Fiji :O)
Fiji var helt fantastisk! Hvad vi havde troet skulle vaere otte dages badeferie viste sig at vaere en enormt interessant og kulturel oplevelse! Vi naaede at bo paa tre forskellige oer, der hver havde noget unikt at byde paa. Paa Robinson Crusoe-oen blev vi med det samme en del af lokalsamfundet paa oen. Det var tydeligt, at de lokale betragtede os som oeboere frem for gaester, og vi naaede at faa et naert forhold til mange af dem i loebet af de fem dage, vi tilbragte paa oen. Vi deltog i de daglige aktiviteter paa lige fod med dem, og paa den maade laerte vi en masse om Fiji's historie, kultur og skikke. Det var som sagt enormt interessant. Vi boede ogsaa nogle dage paa Drawaqa Island, som er en del af Yasawa-oegruppen. Det var nok den smukkeste oe, jeg nogensinde har set. Kridhvidt sand, krystalklart vand og hyggelige bungalows paa stranden. Praecis som man altid har forestillet sig Fiji - bare smukkere! :O) Paa Drawaqa fejrede vi ogssa Allans 25 aars foedselsdag. Vi tog ud at dykke fra morgenstunden, hvor vi saa kaempe blaeksprutter og et utal af neonfarvede fisk. Om eftermiddagen sejlede vi cirka 50 meter ud fra oen og snorklede med Mantra rokker!!! Der er aabenbart et bestemt sted lige ud for Drawaqa-oen, hvor der er saerlig meget stroem, og Mantra rokkerne elsker tilsyneladende at svoemme mod staerk stroem, saa de bliver ved med at vende tilbage til dette bestemte sted ved hoejvande. Det vidste de lokale naturligvis, saa ved hoejvande sejlede vi derud og snorklede med de kaempemaessige dyr. Det var simpelthen fantastisk!! Der var fem rokker hver med et vingefang paa godt fem meter. De var enorme og taet nok paa os, saa vi kunne roere ved dem! De bevaegede sig ubeskriveligt smukt i vandet - ja, de svaevede naermest afsted. Det var saa fascinerende at se paa. Vi havde et engangs-undervandskamera med ud at snorkle, saa vi glaeder os vanvittig meget til at faa fremkaldt billederne. Forhaabentlig er der et par gode billeder af de smukke vaesener. Det er pudsigt, at vi har rejst jorden rundt og dykket alle vegne i haab om at faa bare et glimt af en Mantra rokke, og pludselig kan vi bare snorkle med fem store rokker saa let som ingeting. Det er oplevelse, som ingen af os nogensinde vil glemme! Om aftenen fejrede vi Allans foedselsdag med lagkage, sang og hvad der ellers hoerer sig til. En af de andre gaester paa oen var praest, og han tilboed tilmed at gifte os paa stedet, eftersom han da ikke kunne forstaa, hvorfor vi endnu ikke var gift, nar vi nu klaedte jo hinanden saa godt. Jeg har aldrig set Allan blive saa hvid i hovedet paa rekordtid foer :O) Vi takkede paent nej til tilbuddet, saa der er ingen grund til at faa blodtrykket op, mor! :O)
Efter nogle fantastiske dage paa Fiji-oerne ankom vi til Los Angeles d. 6. juni. Her moedtes vi med en dansk ven, vi stiftede bekendtskab med i Australien, og sammen tog vi paa sightseeing i og omkring LA. Vi saa Beverly Hills, Hollywood og alle de famoese steder, der saa ofte skildres i film og TV-serier i fjernsynet. Vi tilbragte ogsaa en hel dag i forlystelsesparken Six Flags Magic Mountain, der efter sigende skulle have nogle af verdens vildeste forlystelser. Efter 10 timer non-stop i diverse rutsjebaner, skal jeg love for, vi alle sov godt om natten - fuldstaendig udmattede :O) Det, der nu nok gjorde mest indtryk paa mig i LA, var Warner Brothers Studio. En af dagene tog vi en fire timers tur rundt i produktionsselskabets filmby, hvor vi fik et indblik i, hvordan film og TV-serier som Harry Potter, Batman, Venner, Two and a Half Men, Skadestuen, etc. bliver lavet. Det var virkelig fascinerende at se, hvad der foregaar bag kameraet.
Allan og jeg tog afsked med vores kammerat i LA og koerte videre til San Diego, Las Vegas og San Fransisco paa egen haand. Undervejs gjorde vi stop ved Joshua Tree National Park, Hoover Dam, Grand Canyon, Death Valley og Yosemite National Park. Der er simpelthen saa ubeskrivelig meget at fortaelle om hvert enkelt sted, men jeg vil her noejes med at fremhaeve Grand Canyon, Las Vegas og Yosemite. Grand Canyon er ligesaa spektakulaer, som man forestiller sig... - bare 10.000 gange stoerre. Allan og jeg brugte en hel dag derude, men vi saa kun en broekdel af den kaempemaessige kloeft. Det siger maaske lidt om stoerrelsen?! Den er helt overvaeldende stor! Til gengaeld er den ogsaa ufattelig smuk!
Yosemite National Park var enorm frodig og naturskoen. Der var mange smukke vandfald og klippeformationer, og dyrelivet var ogsaa helt unikt. Vi camperede i parken tre dage/to naetter, og vi naaede at se tre bjoerne. Den ene gik lige forbi vores telt en aften, hvor vi sad og lavede aftensmad. Hold op, hvor er saadan en black bear altsaa bare stor, naar den kommer taet paa: Tre meter naar den gaar paa alle fire ben (jeg toer slet ikke taenke pa, hvor stor den ville vaere, hvis den rejste sig op paa bagbenene). Bjoernen var tilsyneladende ikke interesseret i poelsemix a' la Larsen den aften, for den gik stille og roligt forbi uden paastyr. Jeg er ellers sikker paa, at en kamp til doeden mellem bjoernen og Allan havde udspillet sig, havde den vaeret i humoer til en lille snack... ALLAN DOESN'T SHARE FOOD!!!!! :O)
Skal jeg se bort fra de mange smukke nationalparker, vi efterhaanden har set, vil jeg nok fremhaeve Las Vegas som vaerende den mest tossede by, jeg nogensinde har befundet mig i. Vegas er fuldstaendig skandaloes - og faboulous, som man siger! Overalt ser man vanvittige hoteller og casinoer badet i neonlys, og mange folk gamler sig bogstavelig talt fra hus og hjem. Der findes rent faktisk pantelaanere uden for hvert casino - hvor sygt er det!?! Saa galt gik det heldigvis ikke os :O) Efter 3-4 dages gamlbing gik vi fra casinoet med et lille overskud, saa det var skam fint nok. Foer vi forlod Vegas, tog vi ind og saa et af de beroemte Cirque Du Soleil Shows, og nej hvor var det bare godt! Cirque Du Soleil er et show lidt i stil med et teaterstykker men spaekket med vanvittig akrobatik. Der fortaelles altsaa en historie samtidig med, at artisterne udfoerer akrobatik i smukke kostumer og fantastisk scenografi. Aaaah, jeg ville oenske jeg kunne beskrive det bedre, men det er svaert at forklare, hvor imponerende hele showet var. Hvert femte minut kiggede Allan og jeg paa hinanden og gispede begejstret: "Wow, saa du det?!?"
I skrivende stund befinder vi os i San Fransisco, der er en noget mere afslappet by sammenlignet med Las Vegas. Vejret er skoent, saa vi har rigtig vaeret rundt og se, hvad byen har at byde paa: Golden Gate Bridge, Fisherman's Warf, Union Square, Chinatown, etc. Den anden dag sejlede vi til Alcatraz og fik en rundvisning i faengslet. Man kan tage en audio-tur i celle-blokken, hvor tidligere fanger og faengselsbetjente beretter om livet paa Alcatraz baade bag og uden for tremmerne. Det var enormt fascinerende at hoere dem fortaelle, og man blev helt grebet af faengslet fantastiske historie. Vi vil rigtig gerne uploade alle vores billeder fra USA her paa blog'en, men vi har desvaerre (endnu engang) faaet virus paa vores USB-stik. Da det ikke lader til at vaere muligt at rense stikket, foer vi kommer hjem, toer vi ikke saette det til en computer herovre i frygt for at miste nogle af billederne - det er sket foer! I maa altsaa vente med at se de sidste billeder, til vi kommer til Danmark.
I morgen aften flyver vi videre til New York, der er sidste stop paa vores lange rejse. Vi glaeder os til at se byen, men vi er nu ogsaa begyndt at savne alle jer dejlige mennesker derhjemme. Heldigvis er der ikke saa lang tid til, vi ses...
Pas paa Jer selv! Vi ses snart....
Kaerlig hilsen
Cecilie & Allan
- comments