I Valdivias busterminal var familien fra Santiago igen. De spurgte, hvilket hostel jeg skulle hen på. Efter at have fortalt mig, at det ikke eksisterer mere, så tilbød de mig, at jeg kunne komme med hjem til kvindens mor, for der at kunne lede efter et nyt hostel på hendes computer.
Efter at have spist morgenmad med familien og søgt lidt, tilbød de mig, at jeg kunne sove hos dem, og at de kunne vise mig lidt rundt, da kvinden er fra Valdivia.
De tog mig med ind til centrum, hvor kvinden fortalte mig om byen og de forskellige steder. De tog mig også med til det lokale market, hvor der var frisk fisk/havdyr og grøntsager/frugter.
Hun introducerede mig til nogle specielle bær, murtas, der smager rigtig sødt og godt.
Derefter lod de mig rende rundt inde i byen, for at jeg kunne se lidt af tingene herinde. Jeg fik set lidt af centrum, hvilket er meget småt. Endte med at sidde på kajen, nyde solen og se folk gå forbi. Der var en mor og hendes datter, der spurgte, om ikke jeg ville tage et billede af hende og datteren. Bagefter tussede jeg lidt rundt igen.
Den aften fik vi ualmindelig god traditionel valdiviansk mad hjemme hos Rocios mor. Det bestod af muslinger, pølse, røget kød, løg og tomater kogt sammen. Mums!
Christoph og Rocio rigtig mange gæster - skønt at høre så meget spansk, på trods af at chilensk spansk er svært at forstå.
Næste morgen hyggede vi med morgenmad, mens vi gjorde os klar til at tage hjem til Rocio og Christoph. Da Chris ikke var hjemme, endte Rocio og jeg med at tage hjem til en af naboerne, hvor jeg måtte låne computer og alt, hvad jeg ønskede. Hun var super skøn! Vi spiste frokost der, og bagefter kørte Chris mig ind til byen, så jeg kunne tage ned og se stranden.
Der var en bugt med klipper dækket af træer. Det var vildt smukt. Jeg sad på en sten og nød udsigten, mens jeg læste. Besluttede mig for, at jeg ville blive og se solnedgangen, da det helt sikkert ville blive smukt.
Da jeg kom 'hjem', var det blevet mørk. Chris var kørt ud for at lede efter mig, fordi de begge var bekymrede for mig. Det var rigtig sødt, men slet ikke nødvendigt. :)
Igen den aften var der masser af mennesker i huset. Hendes veninde (frokost) kom forbi og gav mig en lille gave. Fantastisk sød kvinde!
Brugte resten af aftenen på at sidde og tegne med deres søn Rolf. Rigtig hyggeligt.
Så var det desværre blevet tid til at sige farvel, hvilket var ret trist, fordi de havde været så fantastiske!