Efter en kort køretur fra grænsen, ankom Kim, Julie, Lychen, Harri, Tienson og jeg til San Pedro de Atacama. Vi anede ikke en dyt om byen, men fandt heldigvis et skønt hostel, der også var okay billigt. Det havde både køkken, varmt vand og flasker inde i væggene - det så fedt ud!
Efter at have smidt vores ting, gik vi ud for at få vekslet penge og købt ind til aftensmad.
San Pedro er en lille by, men har rigtig meget charme. Den minder lidt om en by fra en gammel western film.
Derefter stod det på et dejligt varmt bad og tøj-vaskning!
Tienson og jeg gik bagefter ud, for st bestille cykler, så vi kunne cykle til salt lagunen dagen efter.
Da vi kom tilbage startede vi på madlavningen. Det var meningen, det skulle have været en kartoffelpandekage med grøntsager, men takket være dårlige køkkenredskaber og gasblus mislykkedes det, så vi i stedet spiste stegte grøntsager, grå røræg og kartoffel-mos-suppe. Ups!
På trods af mad-katastrofen hyggede vi os alligevel med vin og kortspil bagefter, indtil vi gik i seng.

Tirsdag morgen stod på pakning af tasker og morgenmad. Derefter smuttede vi hen for at hente vores cykler og købe busbilletter til Iquique, så vi kunne komme afsted!
Det var super skønt at sidde på en cykel igen. Det er virkelig en følelse, jeg har savnet!
Turen til salt lagunen (Laguna Cejar) var gennem ørkenlandskab, på dårlige veje med gadehunde sol selskab hele vejen.
Lagunen havde en smuk dybblå farve, der stod i kontrast til den salthvide jord omkring den. På trods af al den skønhed, var vandet stadig pisse koldt, og det var afskyeligt at komme i!
Det var dog sjovt at flyde ovenpå vandet uden den mindste anstrengelse. Vi flød rundt et stykke tid og nød afslapningen og det kolde vand, før vi lagde os og nød solen.
På vej tilbage fra lagunen, fik Julie det dårligt. Hun havde fået en kombination af mildt solstik og mavekramper. :(
Heldigvis kom der en sød gruppe tyskere kørende forbi, der kunne tage hende med ind til byen.
Da vi havde afleveret cyklerne gik vi tilbage for at hente vores ting og spise aftensmad, før vi drog mod Iquique.