Tirsdag morgen stod den på tidlig morgenmad, og så ind for at hente vores biler, så vi kunne komme afsted mod Cafayatte.
Det var nogle skønne gamle biler, men det er sq ligemeget, så længe man ar god musik og godt selskab.
David og jeg deltes om at køre den ene bil, da Adam, pga epilepsi ikke måtte køre. Det var super fedt at komme til at køre igen. Ud af Salta og så ellers bare på lange landeveje, der var omringet af de smukkeste omgivelser. Det var helt utroligt at køre gennem Andesbjergene.
Da vi kom frem stod den på en lille frokost, hostel og så ellers vinsmagning.
Vi startede på en vingård, der hedder Domingo Hermanos. Der fik vi 6 forskellige slags vin samt ostefad. Hold nu op det var lækkert at sidde i deres gård, drikke god vind og spise god ost.
Bagefter tog vi til Nanni, hvor vi fik en hurtig rundvisning og forklaring af vinprocessen, før vi smagte deres vine. De havde en rigtig god rosé og hvidvin. Sidste bodega nåede vi kun lige før de lukkede, og det kunne jeg godt have undværet. Vinen der var ikke særlig god, og det var ikke en spændende vingård.
Efter den sidste vingård fik vi købt ind til aftensmad - og lidt ekstra vin.
Det var en super hyggelig aften med god mad, vin og kortspil.

Næste morgen stod den på Laguna Colorada. Det skulle være en flod, hvor der var smukke vandfald.
Da vi kom derhen for at starte turen, startede vi med ikke at kunne finde den rigtige vej. Da vi endelig fandt den rigtige vej, viste den sig at være en del sværere, end vi havde regnet med - eller i hvert fald en de 2 engelske piger havde. Vi endte med efter 2 timer at efterlade dem, da en guide fortalte os, at de ikke ville kunne klare det næste stykke.
Det stykke var virkelig smukt og med klippeklatring. Da vi kom til vandfaldet var Steffi, Adam, David og jeg alle glade, for det var større, end vi havde regnet med. Vi sad der og nød vores vand, kiks og udsigt lidt, før vi begav os tilbage. Turen tilbage gik meget hurtigere, da vi 4 alle kunne finde ud af at bruge vores krop til at klatre og krydse floden.
Efter at have spist frokost kørte vi tilbage til Salta, hvor vi undervejs stoppede for at se alle stenstrukturerne. Det er helt utroligt, hvad naturen kan gøre ved sig selv.
Da vi endelig fik afleveret bilerne tilbage, var det blevet mørk, og vi skyndte os, efter et lille måltid, hjem.
Steffi og jeg kom i tanke om, at vi stadig havde en flaske vin fra dagen før. Den endte vi med at dele, da vi kom tilbage på Loki.
På Loki var alle folk forbløffede over, at vi kom tilbage så sent. De havde ikke regnet med at se os før næste dag. Der blev derfor hygget, talt og spillet bordfodbold hele natten.