Profile
Blog
Photos
Videos
Omkring kl. 10 om formiddagen ankom vi til Puerto Escondido, som er en surfer- og fiskeriby, der ligger på sydkysten ud til Stillehavet.
Efter ankomsten gik det op for os, at vi var kommet til at booke et forkert sted, hvilket ville sige, at vi ikke havde noget sted at bo.
Efter lidt panik fik vi ringet til booking.com, der ydede en fantastisk kundeservice. De fik afbestilt det andet uden gebyr samt henvist til et andet sted i byen, der burde have frie værelser, trods påsken.
Vi tog en taxa dertil og blev indlogeret på et udemærket værelse. Dagen blev ellers brugt på stranden, hvor den stod på afslapning samt vi fik booket en fisketur til dagen efter.
Tirsdag d. 26/3 stod vi tidligt op og smurte sandwich til turen, da vi allerede skulle mødes kl. 7 med vores kaptajn Martin.
Vi skulle sejle fra kl. 7-12 og planen var at gå efter de store sværfisk, marlins samt se havskildpadder og evt. delfiner.
Vi fik både set havskildpadder, en kæmpe rokke samt efter et par timer fangede vi en kæmpe sværfisk på omkring 50 kg, som Jimmi fik lov til at hive i land.
Efter ca. tre kvarters kæmpen lykkedes det ham at trække den i land til trods for væsentligt syren i begge arme.
Da vi kom i land skar Martin et stort stykke af fisken af til os og fik en restaurant til at tilberede det til os til om aftenen. - Det måltid nød vi ekstra meget.
Onsdag og torsdag tilbragte vi på Playa Carrizalillo, som var en mindre strand, vi havde fået anbefalet, og som lå lidt uden for byen.
Stranden var fantastisk og mere badevenlig end de strande, der ellers var. De var også lækre, men barere præg af, at stedet i sær var egnet til surfing pga. den stærke strøm og de meget høje bølger.
Fredag var vi også på stranden, og om aftenen tog vi bussen til San Cristobal de Las Casas, som var en ca. 13 timers bustur.
- comments