Profile
Blog
Photos
Videos
Efter ca. én uge i Guatemala, var det tid til at vende tilbage til Mexico, hvor vi skulle rejse i én uge op langs østkysten, inden vi skulle med fly fra Cancùn til Havana på Cuba.
Efter ca. 15 timer i bus, ankom vi onsdag d. 10/4 omkring kl. 21.30 til Tulum.
Vi var begået trætte, så det har held i uheld, at det, da vi ankom til hostellet, viste sig, at jeg var kommet til at booket hostellet en dag for tidligt.
Til vores held havde de stadig én suite/lejlighed tilbage, som vi fik lov til at bo i til samme pris, som det værelse, jeg ellers havde booket til os. Ren luksus!
Torsdag brugte vi på stranden. Den flotteste strand, jeg hidtil i mit liv har set. - Ikke så sært, i det Tulums strand er kendt for at være én af de flotteste i verden.
6 km lang, bred, klart turkisblåt vand, det fineste hvide sand, palmer og med udsigt til en af mayaruinerne. Det var caribisk stemning, når det er bedst.
Om aftenen spiste vi aftensmad med to danske piger, som vi mødte i bussen på vej til Tulum samt fik arrangeret en snorkeltur sammen med pigerne.
Fredag var vi så på den arrangerede snorkeltur. Det var sjovt, og vi fik både svømmet med diverse fisk samt snorklede i en helt mørk drypstenshule med meget lidt plads over vandets overflade.
Da vi kom hjem fra snorkleturen, tog vi bussen videre til Playa del Carmen. Ca. 1 times kørsel med bus langs kysten nord på.
Playa del Carmen var et helt anderledes sted end Tulum. Her var meget mere turistet, end vi før havde været vandt til, men det var også fint at prøve.
Vi overnattede to overnatninger i Playa del Carmen, hvor den stod på afslapning, solbadning på stranden, sushi, drinks, livemusik, salsa mv.
Søndag d. 14/4 tog vi fra Playa del Carmen og kørte med bus til Cancùn. Ca. én times kørsel nordpå langs kysten. Herfra tog vi færgen til Isla Mujeres, hvor vi havde to overnatninger.
Øen var lille, stadig turistet, men ikke nær så meget som Playa del Carmen og Cancùn.
Her slappede vi også af på stranden med det helt klare vand, og om mandagen var vi ude at snorkle, hvor vi så en masse flotte fisk, en lille haj i vandet samt fik lov til at holde en hvalhaj på ca. to meter.
Tirsdag tog vi færgen tilbage til Cancun, hvor vi brugte den sidste 1 1/2 dag på at se byen, ligge ved stranden og var en tur ude på hotelområdet, hvor alt er utrolig meget amerikaniseret i Las Vegas-style og udelukkende fokuseret på turisme.
Det har været en uge i turismens tegn, og vi glæder os nu til livet på Cuba, som nok bliver meget anderledes, end vi ellers har været vandt til.
- comments