…"This Is Africa", you gotta love it! T.I.A. er et udtryk hvis betydning i stigende grad er blevet en del af hverdagen. Afrikanerne bruger udtrykket naar det hele sejler, er kaotisk eller bare maerkeligt, ofte som et resultat af daarligt lederskab, manglende struktur eller dovenskab. Her er et par eksempler:

1) Graenseovergangen mellem Botswana og Zambia: Graensen er en flod, den er ikke saerlig bred, men for at krydse den skal man med faerge. Ved graensen holder ca. 40-50 lastbiler og personbiler der skal over. Der er to faerger, men det er som regel kun den ene der sejler, da den anden altid er i stykker, eller ogsaa moder faergemedarbejderne bare ikke op paa arbejde. Faergen har kun kapacitet til 2 koretojer ad gangen, og det tager ca. 15 minutter at sejle hver vej (dvs. 30 minutter i alt). Det kan dermed tage en hel dag at krydse denne graense. Floden er ikke bredere end at man kunne bygge en bro, men paa grund af uenigheder mellem Botswana og Zambia er denne bro aldrig blevet bygget, og det til trods for at de faktisk har faaet doneret pengene af FN. Heldigvis er vores guider venner med gud og hver mand, og jeg tror nok vi kobte os til en bedre plads i koen.

2) En stor del af botswanas export bestaar af kvaeg, derfor er de selvfolgelig meget bange for kvaeg sygdomme. Det har fort til at man ca. hver 50 km bliver stoppet paa vejene, for at rense sko. Man skal have to par skio med, for de tror ikke paa at man kun rejser med et par sko. saa man skal altid have ekstra sko med naar man korrer paa vejene.

3) Mange ting saa som at veksle penge, at faa mad paa en restaurent osv. tager altid en krig, dybest set fordi det kun er halvdelen af medarbejderne der laver noget, og de laver det som regel ikke saerlig godt.

Der er tusind andre eksempler, men TIA, saadan er det bare! Man laerer at tage det som en del af oplevelsen.

Efter ca. 10 dage i Namibia gik turem videre til Botswana, her gjorde vi ophold ved okovango deltaet. Her blev vi sejlet ud i deltaet forst 1 time med speedbaad, hvorefter vi modtes med vores lokale guider, som sejlede os laengere ud i deltaet i saakaldte mokoros, som er en slags kanoer skaaret ud i trae, med en flad bund og et meget lavt tyngdepunkt. De bliver sejlet ved at stikke en lang traestav ned paa bunden og saa skubber (ligesom i Venedi tror jeg). Vi sejlede i 2-3 timer med al vores bagage gennem sivene. Det maa have vaeret meget haardt for de stakkels polere (guiderne). Men de tog det med et smil, og sang imens de sejlede os. Det var en helt fantastisk tur, og man fik ogsaa mulighed for at komme af med enhver fobi for insekter, for under hele turen kravlede der hundredevis af edderkopper, graeshopper og andre klamme insekter rundt paa en. Jeg tog det rimelig paent, men nogle af de andre piger flippede lidt ud. Ude i deltaet satte vi saa en lejr op. Det er det mest primitive sted vi har boet. Det var helt ude i naturen, intet toilet, intet vand, ingen elektricitet intet tlf. signal, og den smukkeste udsigt man kunne forestille sig, og vi var bare os og polerne. Jeg kunne have blevet der i to uger, det var helt helt fantastisk! Efter at have slaaet lejr blev vi breefet om omraadet. Det viste sig at vi var paa en o med baade lover, elefanter, hyaener, giraffer osv. Saa man skulle tage visse forholdsregler, da vores lejr ikke var afskaermet paa nogen maade. Saa man maatte ikke forlade sit telt om natten, end ikke for at tisse,for der rendte dyr rundt hele natten. En nat havde vi en elefant i lejren. Elefanterne er generelt de farligste dyr, da de kan vaere agressive, og angriber hvis de paa nogen maade foler sig truet. Loverne angriber normalt ikke mennesker, medmindre man selv gaar hen imod dem. Men farligt eller ej, saa var det jhelt fantastisk at se dyrene saa taet paa og ude i det fri. Vi var ogsaa paa gaa-safari paa oen, hvor man bare gaar rundt for at finde dyrene. Det er altsaa en helt speciel oplevelse, og guiderne var virkelig gode til at spotte dyrene. En af afternerne holdte vi en fest sammen med de lo0kale guider, hvor vi skiftedes til at synge og danse, det var virkelig sjovt, og det endte med at alle i gruppen sang Cecilia sangen (Simon and Garfunkle) for mig. Sangen er blevet vores soundtrack til turen, da den bliver sunget dagligt, og det er da ogsaa super fedt at blive sereneret dagl;igt :-) Vi fik snakket lidt mere med de lokale, end vi har haft mulighed for paa de andre dele af turen, og selvom de ser sunde og raske ud, og er ekstremt smukke mennesker, saa er de meget fattige, og spiser mad, man ikke engang ville fodre til en hund i DK. De har en fantastisk stor viden om naturen, om man laerer virkelig meget af dem. De er ogsaa pisse gode til at synge, danse og underholde. Efter 3 dage i deltaet vendte vi tilbage til civilisationen.

Herefter tog vi til Chobe national park, som har den storste koncentration of elefanter og flodheste. Om aftenen var vi ude og sejle, og saa en hel masse flodheste, elefanter der krydsede floden (altsaa svommede paa tvaers af floden lige forbi vores baad) og krokodiller. Naeste morgen valgte jeg at tage paa en ekstra safari tur med et par af de andre, hvor vi var saa heldige at se lover helt taet paa. De var igang med at spise en elefant, og de legede og sloges om maden, hvilket var helt fantastisk at se. Vi sad ca. 5-10 meter fra dem i en aaben bil.

Derefter korte vi mod Zambia, hvor jeg er nu. Jeg er i Livingstone, hvor vi nu har vaeret i 4 dage. Livingstone er den by der ligger ved Victoria Falls, som jeg var ude at se igaar. Vandfaldet ligger paa graensen mellem zambia og Zimbabwe, saa var ogsaa lige et smut i zimbabwe. Vandfaldet var fantastisk, men ikke noget der naermer sig Iguazu, som jeg jo saa for halvandet aar siden. Livingstone er i sig selv ikke noget interessant, men her er mange mennekser og fest om aftenen, hvilket vi ikke rigtig har vaeret vant til, saa det har faktisk vaeret meget fedt at mode nogle andre mennesker ogsaa. Den forste dag vi var her, var drengene ude og bungi jumpe, jeg nojedes med at kigge paa, da min mor har forbudt mig at gore den slags, og rebet knaekkede da ogsaa for 6 maaneder siden, saa jeg havde det fint med bare at kigge. Om aftenen den forste dag var vi paa sunset cruise, som har faaet ogenavnet the boose cruise, fordi der er fri bar. Det var sindsygt sjovt, og vi blev virkelig fulde! Ud over vores gruppe boede der paa det tidspunkt 300 mennesker paa vores camping plads. De er en del af et velgorenhedsarrangement hvor de korer rundt i Afrika og fester. De havde fest samme aften, saa det endte med at blive den sindsygeste fest. Storstedelen af deltagerne i arrangementet var unge (24-30 aar) yderst attraktive maend fra Capetown eller Johannesburg MUMS! :-)

Er blevet totalt forelsket i Afrika, i naturen, i dyrene, mennekserne og min midlertidige familie, som rejse-gruppen efterhaanden er blevet. Desvaerre har jeg maatte sige farvel til en stor del af gruppen, da vores vejes skiltes her i Livingstone. Nogle er taget hjem, andre er fortsat paa ture til andre destinationer. Vi er heldigvis stadig 6 fra den samme gruppe der fortsaetter sammen. En af dem er Nadia, saa heldigvis har jeg stadig min roomie. Men det var forbavsene svaert at sige farvel til folk. Det har vaeret en super gruppe, og man er blevet rigtig taette, men har snakket med flere af dem om at ses igen, enten i KBH, eller der hvor de er fra.