Saa faar i lige en videre update paa vores tur fra Thailand, gennem Laos, til Vietnam.

D. 10/03 forlod vi sammen med Sofie og Rebekka resten af gruppen i Chiang Mai. Vi skulle kl 08. med bus fra Deejai Backpackers. Vi stod op, fik lidt morgenmad og sagde farvel til de andre, der i sympati med os ogsaa var staaet tidligt op ;)

Bussn viser sig at vaere en minibus, men hva fae'n, masser af plds, og dejli temperatur. Lige indtil efter 10 minutters koersel hvor en minibus beregnet til 15 personer nu fyldes op med 15 personer + 15 personers rejse rygsaekke & haandbagage. Saa de naeste 8 timer blev tilbragt i siddende fosterstilling paa saedet, da gangen og foran alle saeder var fyldt med baggage. Derudover har man herude i Asien, endnu ikke fundet fidusen med at A/C godt kan skrues hoejere op end 16 grader.. Saa da vi naaede graensen til Laos, var det 4 traette men lettede unge mennesker der vaeltede ind i immigrationen, for at faa deres Visa. Dette gik naesten helt problemfrit. Men der var en del undring over priserne. Alle betalte noget forskelligt. Men jeg fik laest mig frem til at det kommer an paa hvilken Nationalitet man har. Saa gav det for et kort oejeblik mere mening.

Men! da Mini/Sofie betaler sit Visa giver hun 45 dollars, Rebekka giver kun 42 dollars, og da Mikkel og jeg kommer frem giver vi kun 35 dollars hver. Det giver jo ingen mening da vi alle er danskere. Saa Sofie spoerger paent hvad meningen er, og hvorfor der er forskel? Her fik vi set lidt af korruptionens side. for uden et rigtigt svar, andet end noget med at den foerste fyr ikke var god til engelsk, lidt grinen og lokalsproget udveksling mellem de 2 vagter, fik pigerne bare refunderet det de havde betalt mere end os. Det var simpelthen penge lige ned i deres egen lomme.

Naa, men herfra skulle vi gudskelov ikke koere mere for idag. Vi blev indlogeret i nogle smaa hytter lige paa den anden side af graensen. Vi blev noget overraskede over aftensmaden, trods den noget triste udmelding om endnu en gang ris, og kylling. Men det var det laekreste kylling vi har faaet mens vi har rejst. Saa det var fint. Aftenen brugte vi paa at hygge med film paa ipad'en.

Naeste morgen fortsatte vi saa vores rejse, for at komme til Luang Prabang. Dette med en 10 timers baadtur ned langs Mekong-floden. Da vi kommer ned til flodbreden er baaden allerede mere end fyldt, og der er stadig flere der staar og venter og flere der stoeder til. Alligevel blev kordinatorne ved med at sige at vi skulle ombord paa den baad. Men vi havde lige hoert om en lignende episode et par uger i forvejen, hvor baaden var brudt sammen ude paa vandet pga. overlast. Og saa havde vi altsaa betalt for at kunne sidde ned, eftersom turen skulle varer 10 timer. Saa vi snakkede lidt med nogle andre, og som en gruppe naegtede vi at gaa ombord, og kraevede en ekstra baad. Og paa magisk vis havde de fundet en ny inden for 15 minutter. Saa turen blev dejlig behagelig alligevel, og det var saa smuk en tur ned af Mekong-floden.

Vi havde i Chiang Mai forhaands booket et hostel i Luang Prabang. Det havde faaet fine anmeldelser, skulle vaere et socialt spot, og hjemmesiden saa godt ud. og saa laa det lige ned til Mekong.

Vi ankommer, og er lidt overraskede over at i tilsyneladende er de eneste gaester der. Men vaerten er soed og venlig, og vi faar vist vores vaeelser. Det var nu noget under den standard vi havde forventet, og slet ikke som paa billederne. Og der var ikke paerer i lamperne paa Mikkels og mit vaerelse. Men hva fae'n vi skal bare have en seng at sove i. Saa vi smider bare vores tasker af og gaar ind til centrum for at spise aftensmad. Vi har en super hyggelig aften, men er traette efter 2 dages rejsen, saa kl 22 er vi paa vej tilbage til hostellet. Da vi kommer tilbage er vaerten gaaet i seng, og der er ikke et oeje at se. Det var ret moerkt, og stien ned til vores hytte var omgivet af planter o.lign, saa vi var lidt paa vagt efter dyr.

Vi naar da ogsaa kun lige til Sofie og Rebekkas doer, foer at jeg ser en meget stor edderkop. Vi bliver lidt forskraekkede, men vi er jo altsaa udenfor i noget der minder om jungle, saa det kan man jo forvente. Mikkel faar skraemt den vaek, og vi skynder os alle ind paa vaerelset og smaekker doeren, for at holde andre dyr ude.

Det var lidt som om at aftensmaden havde givet os lidt ny energi, og et klarere syn. Ihverfald opdagede vi foerst nu skimmelsvampen, snavset og kloarklugten. Og ligesom vi staar og snakker om dette, farer jeg sammen i panik. Jeg har rejst i 2,5 maaned, sovet i jungler og oerkener, og alligevel undgaaet min stoerste frygt, lige indtil nu.. Lige over sengen sidder den stoerst fugle edderkop! Den var helt enorm, har ikke engang set saa stor en edderkop i zoologisk have. Vi proever alle panisk at komme ud af den laaeste doer. Nu her bagefter ville vi virkelig oenske at vi havde os selv paa video. Men i selve situationen var det paa ingen maade morsomt. Vi bliver hurtigt enige om at vi bare skal vaek herfra, men ingen har lyst til at gaa ind igen for at hente taskerne. og slet ikke ovenpaa hvor mikkels og mine ting var, for der var jo intet lys. Men Mikkel der ikke er bange for edderkopper, tog sig sammen og gik op for at hente dem. Men han kom meget hurtigt loebende ned igen. Nu hang der et slangeskind lige foran vores doer.. Det have der altsaa ikke vaeret tidligere... Vi kaldte og kalde paa vaerten og/eller andre der kunne hjaelpe os, men der var bare ingen~! vi var alene i moerket med dyrene ;) Saa ti sidst tg Mini og Mikkel sig sammen, og fik reddet vores ting ud. Herefter lagde vi en seddel til vaerten om at vi var taget afsted. Saa paa vores foerste aften i Laos, skiftede vi Hostel kl 23, om aftenen. Velkommen til Laos !! ;)

Resten af tiden klarede vi os dog uden flere ubehagelige sengekammerater.

Foerste dag i Luang Prabang lejede vi cykler til at komme rundt paa. Saa vi cyklede rundt, og besoegte ogsaa et tempel. Herefter tog vi paa det lokale bibliotek for at hjaelpe og undervise de unge munke i engelsk. Den munk jeg talte med var saa soed, og han var iforvejen glad for danskere, da han tidligere har haft en laengerevarende dansk laerer. Saa da jeg efter et par timer maatte gaa, da jeg skulle naa at sende min ansoegning til universitetet inden kvote 2 fristen, var han lidt mut. Jeg lovede derfor at komme tilbage igen naeste dag. Om aftenen spiste vi aftensmad paa et lille fransk Bakery, og fik herefter massage.

Naeste dag var jeg ikke saa social. Mens de andre hele formiddagen slappede af, hyggede, og fik massage, sad jeg paa en internetcafe og faerdiggjorde ansoegningen. Her sad jeg helt indtil kl. 15, hvor jeg skulle tilbage til Biblioteket. Jasmin, som munken hed, var super glad for at jeg havde overholdt vores aftale, da der tidligere paa dagen var en tysker der havde braendt ham af. Jeg blev igen et par timer, og han proevede at overtale mig til at droppe resten af planerne i Asien, og blive i Luang Prabang for at undervise. Det var smigrende, og da jeg gik fik jeg en lille velsignelse, og to armbaand han havde knyttet til mig aftenen foer.

Til aften var det tid til at komme videre. Vi havde bestilt billetter til en VIP natbus ned til Vientiane. Bussens standard var dog slet ikke som den VIP vi havde koert med i Thailand, og benpladsen og saederne var minimale. Saa da der halvvejs pludselig vaelter 12 ekstra personer ind og fylder gangene, hvor der er ellers var e smule plads til benene, var vi ikk begejstrede. Vi fik dog hurtigt mere ondt af dem. Deres bus var brudt sammen tidligere, og i 12 timer havde de bare siddet og ventet udenfor uden vand eller mad. Vi var de foerste der havde accepteret at tage dem med.

Paa denne tur var det ogsaa foerste gang at vi rigtigt lagde maerke til at Laos stadig er et af de fattigste lande i verden. Vejene er utroligt daarlige, og med en bus chauffoer der koerer helt raaddent taget vejens tilstand i betragtning, var vi ret utrykke, og det var ikke meget soevn vi turde give os selv den nat.

Vi ankommer til Vientianneom morgenen, og finder hurtigt et godt hostel der heldigvis allerede vil lade os tjekke ind. istedet for at skulle vente til kl. 12. saa vi faar lige et par timers soevn her, inden vi begiver os ud.

Vientiane er utroligt kedelig. Specielt naar man taenker paa at det er landets hovedstad. Man kan self besoege nogle templer, og et par museer, ellers er det det. Saa dagene blev bare brugt paa at chille paa cafeerne og hygge.

d. 16/03 blev det saa tid til ogsaa at sige farvel til Sofie og Rebekka. Vi skulle videre til Vietnam, og de til Cambodia. Vi havde valgt den dye loesning at flyve til Vietnam,da alternativet var 24 timer i en sleeper-bus, dem hvor man ligger ned. Saa taget i betragtning af at de er forbudte i Europa pga. at det er farligt, og saa kombineret med Laos ringe veje, valgte vi sikkerhed og komfort frem for bugdet. Saa efter 1 times flyvetur var vi i Hanoi.

Fra lufthavnen delte vi en taxa med to canadiske piger der ogsaa skulle til Old Quarter. Ud fra erfaring har vi nu laert at hostels der indeholder: Backpackers i navnet, ofte er de bedste. Saa vi fandt Hanoi backpackers 2 i Lonely Planet. Mere vidste vi ikke rigtigt om stedet. Saa da vi dukkede op blev vi lidt overraskede. det er det vildeste party sted, og folk fester allerede fra om formiddagen. Vi ankom tidlig aften, saa vi var lidt traette og ville bare lige have lidt md og saa i seng. Men vi faldt hurtigt i snak med et par franskmaend, og pludselig var vi taget med dem til en Rock/Heavy metal club. Det er ikke lige vores, og egentlig heller ikke deres stil. Men den ene havde en ven der spillede. Saa det var bare en sjov oplevelse.

Dagen efter to vi paa sightseeing i Hanoi og fared vild :b men efter et par timer fandt vi tilbage, ved hjaelp af hukommelsen: jeg har set den hund, den kjole, ect.

Det d. 17/03 og det var Skt. Patricks day. Well, en undskyldning for at holde en endnu vildere fest end normalt her paa hostellet. Saa den var naesten uundgaaelig, saa vi fik koebt os en groen t-shirt. og kl 17 var vi tilbage paa hostellet og joinede den allerede godt igangvaerende fest. Det var en super hyggelig og sjov aften. Jeg festede paa hostellet, og Mikkel tog med franskmaendene og 2 skotter videre til en Irsk pub. Her i Hanoi er der en Curfew, saa alting lukker kl 24.00 - det forklarer hvorfor de starter saa tidligt med at feste. Men tilgengaeld faar man en ordentlig nats soevn = ingen toemmermaend, smart! ;)

Idag skal vi videre til Sapa hvor vi skal trekke i 6 dage. Saa nu venter vi bare paa at kl bliver 20.00, hvor vi skal med nattoget.

Det var alt for nu, haaber ikke at snestormen har vaeret alt for haard ved jer.

Love C