Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag aften aften efter 2 dage på Ramathibodi Hospital. Der er pludselig mange nye ting man igen skal tage højde for. Den første og måske mest krævende er transporten til hospitalet og min tålmodighed bliver sat på prøve her i Bangkok. Der er omkring 6 km, men trafikken gør at det kan tage omkring en time fra Sarasinee.
I går, Mandag, havde Surewann arrangeret at vi blev hentet med en minibus på Sarasinee. Man sidder konstant i kø, men der mellem alle bilerne fræser knallerter og scootere, som jo nemt kan komme forbi.
Da vi ankom på hospitalet gik vi i samlet folk hen for at finde det sted vi skulle mødes. Ramathibodi er meget stort, men skolen ligger i en stor og ny bygning for sig selv omme bag ved. Det er rigtig flotte lokaler og servicen er også god. Vi fik både serveret iste, kaffe og en lille kage, mens vi blev introduceret til programmet. Det er overalt forventning og til glæde for mig, er der umiddelbart mere teori på dette modul end jeg havde regnet med. Vores undervisere har gjort meget ud af at planlægge alt i mindste detajle og virker til at brænde for at lære fra sig, hvilket er super fedt.
Under rundvisning blev vi introduceret til deres "Emergency"-afdeling. Udenfor kan taxaer lige kører op og smide patienterne af og samle dem op. Sådan kommer Thaierne på skadestuen, da deres ambulancer blot fungerer som en slags sygetransport. Lige foran døren på hver side er der stillet rækker med stole, som så er venteværelsen og over mikrofonen, bliver patienterne så kaldt ind.
Det var meget mærkeligt at gå rundt derinde og det var ikke gået i DK. 13 piger kommer gående, som om det var en turisttur, mens patienterne ligger på rad og række i ét stort lokale. Man fik det helt dårligt og forsøgte virkelig bare ikke at stå i vejen, selvom de ansatte bare var glade for at vise os rundt.
I morgen skal vi så bl.a. beskæftige os med det thailandske sundhedsvæsens opbygning, kommunikation og altervativ behandling. De forberedende tekster ligger meget op til den non-verbale kommunikation, hvilket jo passer godt, når vi er 2 vidt forskellige kulturer der mødes.
Hvad der ellers kommer til at ske skal jeg nok skrive meget mere om. ;)
I dag skulle vi så for første gang begive os afsted. Surewann har gjort klart for os at man ikke kommer for sent, så i havde aftalt at mødes foran Sarasinee halvanden time før mødetid og finde 2 taxaer = Masser af tid. Men det var helt umuligt at finde bare én taxa. Enten vil taxa-chafførerne ikke køre så langt pga. den megen trafik, eller også var de allerede i brug. Efter en halv time og en gåtur ud til hovedvejen fik vi delt 2 grupper og fandt nogle taxaer, der ville have os med. Vi nåede heldigvis til hospitalet til tiden.
Vi har lagt en ny strategi for i morgen og har spurgt i receptionen om de kan bestille 2 taxaer, der står klar til os i morgen, med gebyr på 30 Baht . Så må vi se om det lykkes.
Den kommende weekend bliver så også vores første fri-weekend. Vi skal til Koh Lanta og besøge Trines forældre der i denne weekend er på ferie i Thailand . Det betyder ren afslapning + sol og strand.
- comments
Bitten Det lyder godt nok spændende. Mere, tak!