Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en ny uge er begyndt her i Thailand .
I torsdags ankom min bror til Thailand og skal være sammen med os på Sarasinee til mine forældre kommer i denne uge .
De sidste 2 skoledage i sidste uge, torsdag og fredag, handlede om School Health . Vi var fredag ude på en international skole tæt på Bangkok og lave sundhedstjek på alle børnene: Var de soigneret at se på, havde de lus, lytte til hjerte og lunger, tjekke efter hævede mandler, veje og måle dem, og tjekke deres syn . Mange af børnene havde fx en thai-mor , men en falang-far (western), så det virkede ikke så underligt for dem, at vi var hvide , som
vi ellers ofte oplever . Herudover snakkede de kun engelsk på skolen, hvilket også gjorde det meget lettere for os, at skabe en relation til børnene .
Efterfølgende skulle vi for lærere og nogle forældre undervise i førstehjælp til børnene. Grænseoverskridende oplevelse , da alt foregår på engelsk eller thai . Jeg skulle fortælle kort og "wounds" og hvad de skal gøre , hvis børnene slår sig . Selve forberedelsestiden havde været meget lille, så det var svært pludselig at skulle stå at brilliere, uden at føle sig sikker på emnet . Men det er nogle af de udfordringer vi møder hernede .
Da vi havde fået ændringer i vores skema og derfor kun havde fri 2 dage i weekenden, valgte vi at tage på en rigtig turisttur i Kanchanaburi.
Fredag aften tog vi ud og spise i Bangkok på en kendt restaurant, og kæmpe stor . Vi havde aftalt også at mødes med 3 svenske sygeplejestuderende , der også er i Thailand, samtidig med os .
Lørdag, tog afsted fra Khao San Road tidlig morgen, hvor vi kørte til et floating market . Om eftermiddagen var vi i tigertempel, inden vi blev kørt til det sted, hvor vi skulle blive om natten . Det var en lille hytte helt ned til en flod, og endnu en gang blev tøserne sat på prøve med alverdens dyr .
Søndag, blev vi kørt videre til en "elefant-farm", hvor vi fik mulighed for at ride på elefanter. Stor oplevelse . Herefter blev vi kørt ned til floden , for at lave bamboo-floating.
Vi sluttede af med at køre ud til Erawan vandfaldene og gå til toppen af de 7 vandfald . Her bød muligheden sig for at bade, hvilket vi hurtigt trak tilbage , da der var meget store fisk, der blev ved med at bide én i benene .
Vi fik alligevel overvundet vores frygt og rutsjede i vandet fra én af stenene, men jeg tror aldrig jeg har svømmet så stærkt , for at komme op igen . Sidste stop var ved Kwai River bridge. Søndag aften var vi hjemme igen, efter en rigtig god tur .
Jeg bliver hver gang overrasket over stilheden, der er omkring én, så snart man forlader Bangkok , og man bliver pludselig tvunget til at nyde at man har fri og er væk fra al hverdagens elektronik og dårlige samvittighed .
Denne uge byder på "Family Care" . I Thailand , er det familierne , der tager sig af et familiemedlem, hvis de bliver syge . Det virker helt urealistisk for mig, at skulle tage mig af mine bedsteforældre eller min syge søster i Danmark, men her støder man også én af de store kulturforskelle der findes mellem Danmark og Thailand.
Jeg er ikke sikker på, at thaierne forstår vores sundhedssystem, hvis vores familiemedlemmer bliver syge , og vi ikke selv skal vaske dem, sørge for de får mad, osv . Hjemmeplejen er helt anderledes hernede .
- comments
Anne Sofie Wow Cille - skal da lige love for at i får kommet lidt rundt omkring. Det lyder virkelig spændende og må være enormt lærerigt? :) Skønt at læse hvor godt det går :-) Men husk nu at komme hjem igen - du er altså savnet! Knus Anso
Christopher i would go with westeasttravel I have been using them for quite a few years and they are the chapseet ,at the moment you can go to bangkok direct with thai air for a3424inc taxes i think you have to book by august 15th, a good hotel to stay would be D D inn on khao san road website is khaosanby.com but hard to get reply another would be asia rooms which list hotels and their reviews hope this helps